Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".
Birkedommerens indberetning
Byens handel og næring
Løgstør By, som er et kongl. Birk, er beliggende i Slet Herred strax ved Limfiorden, haver i forrige Tider været et skiønt Fiskerleie, hvor der er tilgaaet overflødig Guds Velsignelse af Sild, baade ved de mange Bundgarnsstader, der haver været udi Limfiorden ovenfor Løgstør Grunde, saa og ved 9 store Sildevaadder, som haver været udredet af Byens Indvaanere og Adelen, som der haver haft Fisker- og Salterboder, deraf Byen har haft sin Oprindelse og ved tiltagne Mængde af Fiskeri og Salteri. Har og der nedsat sig Håndværksfolk, Kroerholdere og smaa Kræmmere, som der haver brugt Smaanæring og Handel, men for ungefæhr 100 Aar siden er Bundgarnsstaderne med Sand og Grunder efterskyllet og omsider ganske ødelagt. Sildevaadderne ere og Tid efter anden formedelst Fiskeriets Misligheds Skyld formindskede til for 20 Aar siden, da der var alene 4 Sildevaadder, saa og fra den Tid af atter aftaget, saa der nu kun er en eneste Sildevaad, som dog knap kan indrænte saa meget, at det kan stoppe Udredernes Bekostning. Indvaanerne derfor haver maattet søge andre Middel at ernære dem med, saasom Kroeri og smaa Kiøbmandsskab med Bønderne af Smaatømmer, Salt, Jærn, Hør, Hamp, Tiære og andet deslige, og nogle lever ved Agerdyrkelse af en Del øde Ryttergodsets Jorder, som de paa kgl. holdene Auction 1716 haver tilforhandlet sig og svarer deraf som af andet Bøndergods.
Om bevægelser i handel og næring
Fiskeriet, som i forrige Tider har været Byens Opkomst, har som meldt ganske aftaget. Aarsagen dertil har været Overskyllelse af Sand og Grunder, som staar alene i Guds behagelige Vilie, om derpaa efterdags kan ske nogen Forandring, Forbedring eller Opkomst med Fiskeriet igien. Den umaadelige Landprang, som sker paa Landet, foraarsager visselig en stor Skade for dem, der bor i Kiøbstæderne, som maa svare kgl. Skatter og borgerlig Tynge, de andre derimod slet intet.
Skibsfart og varetrafik
Og som Byen ligger ved Limfjordenog er ganske bekvem til Sejlatz, saa haver da Indvaanerne paa nogle Aar lagt sig derefter selv med Jagter og Baade at føre Vare fra et til andet Sted i Limfiorden og en Del, dog ganske faa, har haft Skuder at sejle til Norgemed for der at afsætte Korn, Fedevarer, Læred og Uldtøj og igien at hiemføre Smaatømmer, Fiel, Lægter, Jærn, Tiære og andet deslige. Der kommer og undertiden fra Norge Fartøjer, som tilfører og frafører ovenmeldte Varer. Fartøjernes Drægtighed, som saaledes ankommer, er ej mere [end] 3-4 til 600 Tdr., saasom Grundene imellem Aalborgog Løgstør taaler ikke større Fartøjer end de, der stikker udi dybeste 7 til 8 Fod[Note 1]. Fortoldelse sker ved Aalborg Toldbod. Sammesteds kiøber de mest Vare, de handler med i Løgstør.
Fabrikker og manufakturer
Fabriqver og Manufacturer har der ingen vaaren, ej heller ere, i Løgstør uden hvad Manufacturer kan være med at væve ordinaire Lærred saa og ulden hiemmegiort Tøy, hvorved de fleste fattige Folk her i Byen, som ikke bruger Håndværkeri, lever og ernærer sig.
Privilegier til fabrikker og manufakturer
Previlegier har der ingen i Løgstør uden en Farver, som haver Previlegium paa tvende Mile ingen at maa bruge Farveri uden han alene, saa længe han lever og saa længe han holder Farveriet udi tilbørlig god Stand, hvilket han og til Dato bar giort.
Lav, societeter og næringsdrivende
Societeter, Lauger er der ingen i Løgstør, saasom Byen haver ingen Kiøbsted Previlegier.
De, der bruger lidet Handel og Øltappen, ere som følger med Navn og Tilstand, saavidt mig synes: Claus Christensenaf Tilstand paa 600 Rd., Peder Souensen1000 Rd., Christen Jensen Thiise400 R., Peder Christensen Taarup2000 Rd., Laurs Westergaard600 Rd., Christen Jensen Hattemager2000 Rd., Michel Jensen Høeg3000 Rd., Laurs Laursen1000 Rd., Clemed Christensen1600 Rd., Moust Christensen600 Rd., Mad. Windter400 Rd., Lars Caspersen600 Rd., Jens Christensen Feldbereder300 Rd., Peder Mogensen Feldbereder600 Rd., Peder Laursen600 Rdl; Peder Wormstrup200 Rd. Dette er her deres Tilstande omtrent, saavidt jeg kan slutte af deres Ejendomme.
Agerdyrkningen
Landvæsenet og Agerdyrkelsen her i Egnen synes ej stort at kan forbedres, uden der indfalder bedre Tider og der bliver Aftræk mere paa Korn, Fedevarer, Heste og Kvæg, som er for Landmanden nu i slet Pris. Indbyggere er der ikke vel saa mange som der kunde behøves til at dyrke Jorden fuldkommelig, hvorover mangesteds i Landsbyerne, naar en Gaard eller to bliver ledige og øde, saa bliver Jorden byttet ud til de andre Bymænd og derover ej ere paa en Trediedel nær saa mange Gaardmænd og Boelsmænd her i Egnen, som der har været for 40 à 50 Aar siden. Mangelen paa Beboere til Gaarde og Gaardsparter synes at komme af Tjenestefolk, som ere faa at bekomme og onde og kostbare at holde, saasom baade Karle, Drenge og Piger fordrer næsten dobbelt saa meget nu til deres Løn aarlig som i forrige Tider. Aarsagen dertil er de mange jordløse Gadehuse, som bliver aarlig opbygget paa Landet til kaade og dovne Tjenestefolk at bebo, der baade har og ejer intet og dog gifter sig og sætter sig saaledes ned, slaar sig saa til Ørkesløshed og vil ej tiene uden i Dagetal eller 2 Maanders Tid om Aaret i Høbierring og Høst, da de tager af Bonden og andre Folk ligesaa meget til Løn den korte Tid som i forrige Tider i et helt Aar, og skal de nødes til at tiene i hel eller halv Aar, vil de have dobbelt Løn fremfor tilforn sket er. Af deres Huse svare de ej en Skilling til nogen uden de faa Huspenge, aarlig gives. Imidlertid udsuer de Bonden med deres Kiør, Svin og Faar paa hans Græsning, fordøjer og opgraver det lidet Tørvegryft, her er i Egnen, og dersom Bonden skal have godt af dem for Betaling enten til Uge- eller Dagsarbejde, maa han overlade dem Kornsæd, Ildingsbrand, Hø, ja Heste og Vogn at bruge dertil, hvilket er sønderlig i disse Tider en stor Plage ej alene for Bonden og Bondemanden, men endog for Kiøbstedmanden og andre, som skal holde Tienestefolk, saasom man maa dyr betale dem Løn, og dog ved man ej, enten de vil tiene eller ej, enten de vil giøre noget eller ej ...
Noter
[Note 1]
| Nogen egentlig Havn ved Løgstør omtales ikke 1735, derimod meddeler Præsten i Farstrup 1743, at der da ved Stavn var en liden Havn, men en større ved Løgstør. Ligeledes var 1743 smaa Havne ved Valsted og Sebbersund, men kun for Fiskerbaade. |