Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion:
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Amtsforvalterens indberetning

[Note 1]

Redegørelse

Udi Vendsyssel(som er 8 Herreder, der grændser i Nør til Schagenog i Vester til 2 Mile nær Thisted, omgivet paa den søndre Side med Limfjordenog paa den nordre Side af det vilde Hav) bestaar Undersaatternes Indkomster og Næring fornemmelig i Opfødningen af Heste, Stude og Kjør samt alle Slags Fedevarer. Thi Korn af stor Importance sælges ikke uden fra Herregaardene, som dog er temmelig slet af alle Slags Korn, nogle faa Gaarde undtagen, ja saaledes, at det snart ikke for Købmandsgods kan passere, efterdi Distriktet bestaar i Almindelighed af lave, kolde og side Marker, hvorover[Note 2]Høavlingen, Græsningen og Uddriften, naar usædvanlig regnagtig Sommer ikke indfalder, er des bedre. Fornøden Ildebrand haves paa de fleste Steder, dog af Mose, Krat (og) lidet Hede, saa som ingen Skove befindes uden ved Dronninglund, Dronninggaard, Waargaard, Knudseje, Sæbygaard, Knifholt, Lerbech, Ellinggaard, Høgholtog Birchelse, hvormed det gaar ligesom i Himmersyssel, at en stor Del udgaar og derimod ganske liden Kjendetegn, at noget tilvoxer eller forbedrer sig. Skovene er ellers i alt bestaaende af Bøger, undtagen her og der lidet Egeskov og Krat af ringe Betydenhed,og sælger aarlig noget Favneved til Aalborgog Kjøbenhavn, Waarsøebrænde kaldet ..........

Fiskeriet i Limfjordenbestaar alene af Sild ........... Dernæst langs norden og vesten med Havet i Vendsysselaf Torsk, Langer, Hvilding, Flynder og Makrel og (ej) synderlig i større Partier (Flynder undtagen), end hvis her i Egnen fortæres, endskjønt samme Distrikt er vidtløftig: Nemlig fra Fladstrandomkring Skaugreen, og siden i vester 2 Mile nær Thisted, ungefær 20 Mils Vej.

Udi denne Egn omkring ved Strandsiderne findes adskillige smaa Fartøjer, ved Fladstrandog SchagenJagter kaldet; men ved Furrebyog LychenSandskuder, hvilke om Vinteren slæbes paa Landet og ellers i Hartvejr om Sommeren, fører ungefær 2 til 300 Tdr. Korn. Med samme sejler Ejerne eller deres Folk ved bekvem Aarsens Tid Øster paa til Norgemed Korn og Fedevare og bringer mest smaa Bygningstømmer igjen til Bonden. Andre fare med Flynder til Kjøbenhavn, Sverrig, Lübeckeller hvor de bedst finder Regning, og kommer fra disse Steder ordinaire baglastede tilbage[Note 3]. Af Sandflugt er dette bemelte District snart overalt omkring med Strandsiderne incommoderet, dog mest i Schagen, Raaberg, Ruberg, Furrebyog HjortalsSogner, hvor Beboerne tildels i Steden for Avling maa nære sig af Fiskeri, saaledes som de kan.

Øer befindes ingen af Betydenhed uden Læsø, liggende 4 Mile synder fra Sæby, bestaaende af 3 Sogner, dog er kun 2de Kirker, som prædikes udi; thi den 3die Kirke er næsten nedfalden[Note 4]. Landsaatterne nære sig her af lidet Fiskeri paa visse Tider om Aaret og nogen Avling; men det rørige gamle og unge Mandkjøn farer om Sommeren med smaa Fartøjer fra Aalborg, Sæby og hvor helst, de finder Regning ved, hvorimod Kvinderne ørker og dørker Jorden.

Denne Ø er ellers omgivet af Sandflugt, som har ødelagt snart Fjerdedelen af Landet, saa man sommesteder ikke ser andet end store Sanddynger paa hele Fjerdingvejs, dog gror Klittaget saa vel til, at der er god Forhaabning om Sandflugtens Formindskelse Aar efter Aar, saafremt det kan blive hegnet som hidindtil. In Circumference er dette Land 5 Mile.

Dernæst ligger nord-nordost fra Fladstranden liden Ø, Hirtzholmkaldet, bestaaende af en halv Snes Beboere, der alene nærer dem af lidet Fiskeri i Havet, især Østers, siden de ingen Agerdyrkning og Kornavling har.

Udi meerbemelte 4re Ampter findes 196 Kirkesogner og 79 adelig completterede Hovedgaarde, mens det er mig ikke bekjendt, at her boer 10 Proprietarier i alle 4re Amterne, som (ej) jo har Gield paa deres Qaarde og Godser, mange lige saa meget, som samme deres Ejendomme er værd. Og i Almindelighed hos Bonden er Tilstanden ubeskrivelig slet, hvilket ikke kan være andet; thi hvad Landmanden skal sælge, som Heste, Stude, Kjør, Kalve, Svin, Faar, Lamme, Huder, Uld, Skind, Tællig, Smør, Ost og Flæsk etc., er fra halvt til Fjerdedelen ringere i Prisen end forrige Tid, og derimod er det, som nødvendig fra fremmede Steder behøves, saasom Salt, Tjære, Staal, Hør, Hamp, Humle etc., lige saa dyre endnu som forhen, uagted den almindelig danske Myndtes Nedsættelse til 20 pro Cento. Og naar da saadan Traficque nødvendig Aar efter Aar maa ske, Kongens Skatter ere lige store (Kornskatten undtagen, der allernaadigst i nogle Aar er bleven modereret), Folkelønnen meget større end i forrige Tider, Præstens og Degnens Contingenter, item de benevnte Vare, Vognredskab, og hvad videre, Bonden behøver (Hosbondens Landgilde, om noget er at faa) Bonden alt i bare Penge maa betale; Saa kan Armod umulig være langt fra Døren; Hvortil end og meget contribuerer

1) og fornemmelig, at den retskafne Øxenhandel plat ud er ruineret, som er en af de fornemste GuldMiner, Fyhnog Jyllandhar forhen haft at rose sig af;

2) At Kornet nu i 10 Aars Tid har været i saa ringe Pris l Td. Rug 68 Mark, Byg 4 à 5 Mark og Havre 2 à 3 Mark.

3) At Folkelønnen for Bonden Aar efter Aar, som forhen sagt er, og især i de sidste 30 Aar i Almindelighed er bleven fast dobbelt saa stor paa denne Egn som forhen[Note 5], ja Bonden kan ikke enda paa de fleste Steder faa fornøden Folk enten af Piger eller Drenge, og naar han vil have de Folk, der uden Knur og Mur kan og vil gjøre hans Arbejde, skal han føde Faar for Pigerne, overlade Karle og Drenge Korensæd (og Fiskeri, hvor det falder etc.), foruden at Bonden og Hustrue undertiden gaar selv, naar Folkene ikke vil, for ej at fortørne dem og give dem Aarsag til Opsigelse, og deraf kommer da:

4) At Tjenestekarle og Drenge paa de fleste Steder gjør for Bonden, hvad de vil og bær ingen Undseelse, men om Vinteren staar i Bondens Lade og tærsker, gaar i Gaarden og rygter med Tobakspiben i Munden (hvoraf saa mange Ulykker paakommer), om Aftenen til Kroers (hvilket dog ikke sker i Almindelighed) og dermed sætter overstyre, undertiden mere end deres rette fortjente Løn kunde være, saa at, endskjønt slig en har tjent i 16 til 20 Aar, har han mangen Gang ikke en Daler i sit Eje til at fæste for. Pigerne, derimod for ikke at gjøre Mandkjønnet Tort og være rigere (end) som de, emplojerer deres Løn mestendelen til Stadtz af Gyldenstykes Huer, Kniplinger, farvede Klæder etc., som de kommer magelig til, thi de omløbende Haarkvinder[Note 6]bringer dem sligt i Huset; naar da Tjenestefolk har Bonden under saadan Tvang, saa er det ikke underligt, at ingen vil fæste Gaarde, og at Proprietarierne undertiden skal kjøbe den til en Gaard, der ikke har 10 Daler i Eje, naar der alene er Forhaabning, han ikke vil blive liderlig og aldeles øde det, ham gives med Gaarden.

5) Saa er den meget store debauché, der sker i Almindelighed paa Landet udi Tobakssmøgen, meget beklagelig og skadelig, thi Bonden, hans Karl, hans Tjenestedreng, ja hans Drengebørn fra 12 à 14 Aar, bruger det saa tilstrækkelig, at 8 à 12Mrk. pro persona aarlig knap er nok til hver af dem.

6) Paa faa visse Tider og Steder sker og store debauché af Beboerne selv udi Brendevin, især under Prætent af Grandstevne og Grandræt og at fortære dens paalagte Strafbøder etc., som de forsamler sig til efter Prædiken om Helligdage og continuerer til ud paa Natten eller Mandag Morgen.

7) Er det stor Skade for Almuen, at saa faa gode Hingster findes i Landet, hvorover Stutteriet meget har aftaget, ja saaledes, at den store gamle danske Ratz moxen er uddød, og denne Egn igjen opfyldt med smaa, ja undertiden hjalte og ilde skabte Bester, da dog Wendsysseler et bekjendt godt Distrikt for Bester og Opfedninger og kunde give en god Skilling ved forsynlig Behandling, naar der var noget Aftræk. Der er vel mange gode Anordninger imod forbemelte isvanggaaende Misbrug, som vedkommende ikke kunde hemme, hvor omhyggelig de endog derfor vigilerede Thi iblandt Proprietarierne og Jordegodsejere selv ved ikke mange formedelst vidtløftig Distance af et lidet Gods, der undertiden kan ligge i 3 à 4 Amter og Herreder, i 10 til 16 Kirkesogne, hvoriblandt der findes Byer med 4 à 16 Lodsejere udi, under Herreder og Birker, hvad der egentlig paa hans Gods passerer og mest ruinerer det, og mindre kan de kongelige Betjentere bringe det i Erfaring.

Ellers skulde det efter al Formodning meget kunne hjælpe til Landets Opkomst, dersom fornemlig:

1) Øxenhandelen blev hjulpen paa Fode, hvorom er meldet i anheftede Project[Note 7](der til mig uden Underskrift er indsendt fra Ubekjendt Haand og dog i visse Maader synes at medføre rimelig Forslaug), thi saafremt derudi ingen Forandring sker, men at den Handel bliver afskaffet, som det synes (uden Guds og Kongens særdeles naadefulde Hjelp), da er vel ingen Forbedring paa denne Egn at vente.

2) At Tobakket, om det ikke aldeles kunde afskaffes, dog ej videre skulde maatte forbruges end, hvad som i Landet kunde forplantes og avles.

3) Om baade dertil samt til Hamp, Hør, Humle og Bier kunde faaes nogle fremmede Folk fra Tyskland eller andre, som forstod sig fuldkommen paa at behandle og anligge slige Ting, som mange fornuftige Folk er af vis Formodning her i Landet paa de fleste Steder lige saa vel som i Fyn og Tyskland kunde voxe og anlægges, var det en stor Gavn.

4) Al Indførsel af fremmed Korn (Malt iberegnet) til begge Kongeriger Danmark og Norge aldeles at hemmes og stricte holdes over, til godt Rug i Danmarkikke var at faa, fra 12 til 16 Mrk. Danske.

5) Al Omløben og Rejsen af Jøder og Haarkvinder[Note 8]samt Bissekræmmere paa Landet for at sælge, aldeles at ophøre og være afskaffet.

6) At hver Landets Undersaat fra den fornemste Proprietair og Præst til den ringeste Husmand lagde Flid paa mere Tarvelighed og baade udi Klæde, Fortæring og i alt at betjene sig (af) Landets egne Produkter saavidt muligt være kunde; Men for:

7) DanskKorn-Brendevin og Kroerne paa Landet aldeles at afskaffes undtagen nogle visse Steder ved Landevejen og Fiskeleidene, om det der kunde eragtes fornøden og maatte holdes fall;

8) Ingen unge eller rørige Folk paa Landet at opholde sig paa egen Haand, men at tjene for aarlig Kost og Løn, og deres Hosbønder al billig Lydighed at bevise under vedbørlig Pengestraf, om ved Angivelse for Øvrigheden anderledes befindes;

9) Om Herredsfogderne var mindre i Tallet, havde nogen mere Indkomster, blev tildelt belejlig og sammenliggende Sogne, holdt Ting midt i Distriktet, nød intet Korn hos Bonden in natura, men andre Vederlaug, og Birketingene aldeles blev afskaffet (naar Betjenterne andensteds kunde emplojeres eller ved Døden afgik) havde Herredsfogderne bedre Lejlighed og Evne deres Embede at opvarte, og al Misbrug at se hemmet. Og da var endog mange smaa Ting videre at erindre, som formodentlig kunde geraade til Publicums store Nytte, og hans kgl. May.tts allerhøjstpriseligste naadefulde Viljes Fremmelse.

10)Saa er det stor Skade baade for Proprietarierne og Bonden, at meget Bøndergods, som gør Hovgaardsarbejde, ligger saa vidt fra Hovedgaarden, og maa undertiden en Bonde rejse forbi 2 eller 3 slige Hovedgaarde i vester, derimod kommer en anden af vester og kjører i Øster ligeledes l, 2 à 3 Gaarde forbi, før han belanger den Gaard, hvor han skal arbejde, og mange Gange, naar han saaledes har kjørt l à 1½ Mil, udretter han formedelst vanskelig Høstvejerlig undertiden endda sletintet, foruden at Ejerne af slig Bøndergods ikke kan have fornøden Opsjun dermed formedelst den vidtløftig Distance. Men at sligt ved Mageskifte kunde letnes, vilde vel have mange Besværinger i sig, især, hvor Godset er stærk pantsat, som disværre er mangesteds. Iøvrigt for det

11) Saa er det ligeledes bekjendt, at mange baade Husbonder og Bønder ikke kan faa fornøden Tjenestefolk, især om de var i Stand deres Gaardes Marker retskaffen at behandle og bedynge[Note 9], saa mangesteds kunde gjøres stor Gavn, om der var Folk paa billig Løn at bekomme.

Sluttelig for det 12te, saa flatterer Undersaatterne sig allerunderdanigst med, at hans kgl. May.tt af særdeles kongelig Clemence (Mildhed) og allernaadigst Omsorg for sine tro Undersaatter skulde ville give nogen Afslag til videre i de aarlige kgl. Contributioner, som ubeskrivelig kunde letne Byrden paa de svage Skuldre.

Noter

[Note 1] Lars Bork Hauch var f. 1696 som Søn af Johan Jørgensen H. til Julingsholm i S. Omme, og Hustru Maren Larsdatter Bork. Han ejede en kort Tid Fædrenegaarden, købte 1725 Nørre Elkjær og senere tillige Aastrup ved Hjøring. 1726 blev han virkelig Kancelliassessor, senere Kammerraad, og 22/2 1729 Amtsforvalter for Aalborghus, Børglum, Aastrup og Sejlstrup Amter og boede som saadan i Aalborg. Han blev 1726 gift med den foregaaende Amtsforvalters Datter, Marie Hauch, med hvem han havde 6 Børn. Han døde 1739. (Jfr. iøvrigt A.H.Nielsen: Embeds- og Bestillingsm. i Aalb., S. 192). ? Den her meddelte Indberetning er dateret Aalborg Amtstue d. 30. August 1735.
[Note 2] Hvorved.
[Note 3] Jfr. om denne Kysthandel: C. Klitgaard : Hvetbo Herred I, S. 165 ff. Samme: Aalb. Handelsstands Hist. S. 67 ff., og J.S. 2 - IV - 425 ff og 3 - I - 210 ff.
[Note 4] Nemlig Hals Kirke. Der stod endnu i 1802 et Stykke af Sidemuren, der tjente som Sømærke.(Jfr. Bing: Læsø S. 280 f).
[Note 5] Jørgen Bille ansætter (1730) Aarslønnen for en Tjenestekarl til 9 Sletdr., en voksen Dreng til Sletdr., en Hyrde 3 Sletdr. og en Pige 5 Sletdr. (Danske Saml. l - IV - S. 232),
[Note 6] Disse omtales ligeledes i Aalborg Magistrats Indberetning, efter hvilken de angav sig at være fra Haderslev, og under det Skin at handle med Haar drog rundt fra By til By og paa Markeder, hvor de falbød de nævnte forskellige Slags Kramvarer.
[Note 7] Dette filides ikke ved Indberetningen.
[Note 8] Se Side 109.
[Note 9] Gøde.