Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Mit allernaadigst anfortroede Herretsdestrict, kaldet Horens- WennebergHerreder, der i gammel Tid haver været tvende Herreder og nu under et ere sammenlagte[Note 2], strækker sig væster fra RubjergSogn og det store væster Hav øster over Landet til GiérumSogn og det Øster Hav[Note 3]5 à 6 Mile derfra i nord ad Fladstrandtil Skagen4 à 5 Mile, fra Skagen væster paa med det nordre Hav[Note 4]igjennem Schagen, Raaberg, Tversted, Uggerby, Aasdahl, Horne, Torenby, Schallerup, Wenneberg, Morupog til RubergSogn, i alt med Søkanten 8 à 9 Mile, og i Breden fra sønder Side fra Børglum Herrettværs over til bemelte nordre Hav 3 Mile. Udi bemelte Herret er beliggende efterskrevne previligerede og en Del completerede Sædegaarde, saasom i Wenneberg Herret Willerup, Aarklit, Aastrup, Fugelsig, Eggeberg, Linderumsgaard, Høgholt, Længsholm, Egget, Schiortholt, Gierumsgaard, Bangsboog Kniufholt; udi Horens Herret: Leerbecb, Ellinggaard, Bannerslund, Schaarupsgaard, Eschier, Steensbech, Nør Elkier, Bagis Vogen, Bøgsted, Odden, Aasdahlog Kiærsgaard; dessen Ejeres og Proprietariers Tilstand ere mig umulig at forklare, men efter min Enfoldighed kunde faas af Landstingsprotokollen enhvers Debet og Credit. Dessen underliggende Bønder og Tjenere ere mestendels udi slet Tilstand formedelst disse Tiders vidt udseende Vanskeligheder, thi naar Korn og Kreatur er udi saa ringe Pris, og Bønderne ej ejer andet til sine Udgifters Svarelse, er det følgelig, at han maa blive ruineret, det er og en stor Plage for Bonden her i Landet, at Tjenestefolk (endskjønt ikke vides derpaa er Mangel), at de foresætter en fattig Bonde deres Løn snart dobbelt saa meget, som de udi forrige Tider nydt haver, allerhelst Qvindekjønnet, som nu overalt er ikke at formaa til at tage Tjeneste, siden den gode Tid er for dem, at de kan opholde sig med lidet, saa den fattig Bonde derover alene i Høstens Tid maa forbinde sig til at udlove saadanne Indsiddere dobbelt saa meget i Løn, som de i forrige Tider et fuld Aar omkring nydt haver. Samme Herretsdestrikts Agerjord er bestaaende mestendelen udi høj, tør og sandagtig Jorder, der maa hvile snart ligesaa meget, som det kan bruges til Sæds Dyrkning, og moxen liden Engbund (undtagen til Sædegaardene); somme Steder liden Heder og Moser og mestendelen sletintet. Udi de Sogne, som forhen meldet er, der strækker sig med Søkanten, ere med Sandflugt undergivne dels Steder begroet med Marehalm, Klittag og Torne dels Steder[Note 5]intet. Udi bemelte Herretsdestrikt er og de to Kjøbstæder beliggende, nemlig Hjørringog Schagen, der imellem 6 à 7 Mile, saa og en liden Flek eller Indhavn ved Øster Hav, kaldet Fladstrand, som formedelst Næring af Fiskeri og Indsejling af fremmede Skuder, som kommer af Væster og Nordsøen og i Østersøen og ligeledes did igjen, undertiden indhavner, svarer Consumption, ? dog ikke uden Fæstebønder, ? og svare aarlig Huspenge til Hosbonden, welbr. Hr. Cancellieraad Arenfeldt[Note 6]til Kniufholt. Ved samme Flek er en kongelig Fæstning, hvorved menes at holdes 50 Mand. En halv Mil derudenfor udi Søen beliggende en liden Ø kaldes Hertzholmen, dessen Paaboere ernære sig alene af deres Fiskeri; ellers siges, at der skal falde en Del Sælhunde, som bruges til Tran, men om Indbyggerne deraf fanger nogen, vides ikke.

Udi bemelte Herretsdestrikt findes ikke noget i Jorden som Kalk og Stenbrækning til Bygning samt til ringeste Nytte og Brugelighed, undtagen Ler til Teglbrænderi og Pottemagere, om Skove var til samrne dermed at fortsætte[Note 7], saasom der findes liden eller ingen Tørveskjær, ifald samme dermed skulde kunne drives.

De Skove og Kratter, som haver været i gamle Tider, alene bestaaende udi Bøgetræer, er nu mestendelen ophugget og af Vinden udgaaen, saa snart vil blive Mangel for at faa til Landets Brug til Plouge, Vogne, Redskab og deslige Fornødenhed, saasom ingen Lejlighed er til Sligt igen at forplante. Landets Frugter i denne Egn bestaar udi Rug, Byg og Aure, hvoraf Øl, Brød, Gryn og Brændevin gjøres og bruges til Indbyggernes Ophold. Og det lidet overskydende bortsælges til Brugernes, Husbondens og andre fornødne Udgifters Svarelse.

I denne Egn saas ej nogen Rabsat[Note 8], Tobak eller Humle, men vel lidet Hampe og Hørfrø, som en Del Bønder paa de Steder, hvor samme kan gro, alene forbruger til deres Fornødenhed. Haveurter eller Træfrugt gror ikke her i Landet uden en liden Del ved en Del af de previlegerede Sædegaarde, som alene er lidet til deres egen Fornødenhed og intet til nogen at bortsælge. Endeligen findes ikke heller nogen Lyngslet i denne Egn.

Udi dette Herretsdestrikt opfødes Heste, Hopper, Stude, Kjør, Faar, Svin, Gjæs, Ænder, Høns, Duer og deslige. De Dyr, som Vildt er, saasom Ulve, Ræve, Brokker, Odder og Vildkatter, ere her vel nogle af; men faa eller ingen deraf fanges uden alene undertiden kan fanges en Ulv eller dens Unger for at døde denne formedelst dessens store Beskadigelse paa Indbyggernes Kreaturer. Af det, som ellers er Vildt og bruges til Spise, fanges her i Egnen aldeles ingen af, undtagen af dem, som dertil Jagtfrihed haver, som bruger det til sin Fornødenhed, og ej for andre, undtagen Bier, hvoraf gives Honning og Vox, hvilke den gemene saavelsom Proprietarier og Præster dels Steder haver nogle faa af, men intet til nogen at bortsælge.

De Fiskerier, som her i Egnen forefalder, er saaledes: Ved Flachstrand, Schagensog RaabergSogner haves Fiskeri af Flynder, Torsk og Kuller; siden paa Nordkanten, saasom Tversted, Aasdahl, Thorenby, Wenneberg, Maarupog RubergSogne, haves nogle faa Fiskerbaade, hvormed udtages paa Havet og fiskes med Kroge nogle smaa Torsk og Kuller. Hvad lidet Fiskeri, der kunde falde i smaa Søer, rindende Aaer og Bækker, er af samme Beskaffenhed, som med smaat Vildt, thi ingen Fangst deraf er for andre end de, som Frihed dertil kan have, og ej noget af Landet udføres.

Byens handel og næring

Dette Herretsdestriktes Indbyggeres Negotie, Håndtering og Næring bestaar udi følgende:

1) Proprietarierne og Forpagterne, som ved deres Bønder drive Avlingen til deres paaboende og bortforpagtede Gaarde, dels opstalder Øxne, som til fremmede og udenlands bortsælges og af Landet uddrives, hvilke de af andre smaa Gaarde, Præst- og Bønder-, indkjøbe til saadan Opstaldning, dels paa de andre smaa Gaarde ikkuns indkjøber af Bønderne og igjen til indenlandigske saaledes udsælge. Deres opfødte Heste og Hopper, dels udsælges til de i Landet aarlig forestaaende Markeder og dels til de i Landet undertiden indkommende udenlands Kjøbmænd, som dennem af Landet udfører, naar udføres maa. Deres Smør og Ost, som fra Husholdningen af Kjør og Faar kan samles, sælges til Kjøbstæderne og undertiden til de smaa Sandskuder, som her fra Landet til Norgeudsejler. Ulden af Faarene, som ej bruges til egen Fornødenhed, sælges til Kjøbstedernes Hattemagere og undertiden til AalborgKjøbmænd, som det til Lybekkerneafsætter. Kornet udføres og bortsælges til Kjøbstederne efter ethvers Aars Capitelstaxt, og ligeledes Beskaffenhed har det sig med HjørringKjøbsteds Indbyggere, som mestendelen ernærer sig af deres Avling, og paa samme Maade med Præster og andre Selvejere. Hvad sig den gemene Mand og Bonde an-gaar, saa bruges deres ringe Handel og Næring af samme Slags og paa lige Maade, at den ringe Del, som de fra deres Avlingers Fortsættelse og fornøden Husholdning nogenlunde kan undvære, afsættes til nærmeste Kjøbsteder og de faa herfra til Norge afsejlende Sandskuder og undertiden derfor igjen nyder Penge til deres Skatter, Landgilde og Folkeløns Svarelse, og undertiden Vare af, hvis de maatte behøve til deres Fornødenhed, ? ja Mestendelen af Bønderne ej noget i saa Maade, men hellere aarsages at nyde Assistence til baade Æde- og Sædekorn af deres Hosbonder.

Om bevægelser i handel og næring

Al Handel og Negotie saavel paa Landet som i denne ringe Kjobsted haver meget aftaget og allerhelst nu i nogle Aar formedelst den meget slette Tid og ringe Pris paa Korn og alle Slags Kreaturer, saa derover aldeles ingen Penge er blandt Folk, og ingen Handel derfore af nogen Slags Stænder kan drives eller fortsættes ? Item indfaldende Krigstider i de forbigangne Aaringer.

Skibsfart og varetrafik

Her af dette Destrict udføres ej andet af Landet end de Varer, her voxe og groer og her bliver fabriqverede, saasom Heste, Hopper, Stude og Kjør, som saaledes sælges og udføres, som under forrige 2de Poster forklaret, dessen Kvantitet kan umuligen vides, af Smør, Ost, Flæsk, Kjød samt Vadmel og Lærret, item Tællig, Vox, Huder, Skind, Mød, Brendevin af deslige dels her fra Landet med de faa herfra over til Norgefarende smaa Sandskuder og af dem derfor igjen tages de Varer, som de fra Norge af Tømmerlast og Jæren did indfører, dels af denne ringe By til Aalborgudfører og igjen af Aalborg Kjøbmænd tager, hvis Smaavarer af Salt, Tobak, Vin, Brændevin, Humle, Jæren, Tjære og andre smaa Kramvarer, som de her igjen til Bonden i ringe og smaa Partier kan afsætte.

Hvor stor en Quantitet her maatte blive ind- og udført, er saaledes, saavidt jeg af Toldbøgerne kan have til Efterretning, nemlig: Indført af Tømmerlast og Jæren ungefær aarlig 50 Tylter 12 Alen, 150 Tylter 10 Alen, 100 Tylter 8 Alen, 100 Tylter 7 Alen, 600 Bord, 60,000 Brandstager, 4 à 6 Skippund Jæren og undertiden nogen smaa Egebarchuuner[Note 9]. Igjen udført med samme herfra gaaende smaa Sandskuder ungefær aarlig lOOOTdr. Rug, 5 à 600 Td. Byg, 50 Td. Smør, 30 Skippund Flæsk, 10 Skippund tør Faarekjød, 5 Skippund Ost, 40 Anker Kornbrændevin, 20 Td. saltet Kjød, 200 levendes Svin, Lærret og Vadmel af Værdi 30 til 40 Rixd. Fra Aalborgover Landet til Hjørringindføres aarlig 5 à 600 Pund Tobak, 162 Læster Salt, l Oksehoved fransk Vin, l à 2 Ankere fransk Brændevin, l à 2 Læster Tjære, 263 Skippund Jæren, 162 Skippund Humle samt andre smaa Kramvarer og liden Specerier, som de saaledes af Aalborg Kjøbmænd tilforhandle, og der bliver frigjort, som de med Vogne did over Landet en 6 à 7 Mile hertil maa hjemføre, hvorudover de lidet eller intet kan profitere.

Fabrikker og manufakturer

Her udi dette Destrict vides ikke af nogen Fabriqver eller Manufacturer undtagen Felt og Garberier, Hattemagere, Vævere, som væver Vadmel, hjemmegjort Tøj, Bolster og Lærret, Binderier af Nattrøjer, Huer, Strømper og Vanter, dog ikke noget af forbemeldte fabriqverede Varer herfra sælges og udføres, som under nestforrige Post anført og forklaret, hvis. Bonden for sin Fornødenhed kan bortsælge.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Udi dette Destrict eller Kjøbsted vides ikke nogen kongl. Privilegier eller Benaadninger at være udgivne, undtagen paa Farveriet her i Hjøringer mig forevist kgl. Mayt.s allernaadigst meddelte Previlegium til sal. Laurits Pedersøn Farversefterladte Enke Madamme Maren Hansdaatterog efter hendes Død hendes Søn Mons.r Christen Samuelsønaf samme Profetion, endnu Ungkarl hjemme hos ermeldte sin Moder og driver samme Haandværk.

Povel Eriksøn Bagger [Note 10], iligemaade er bleven benaadet med kgl. Maj.st allernaadigste hannem meddelte Previlegium paa Bageriet her i Byen.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her i denne ringe By, hvis Indbyggere mestendelen ere af ringe og slet Tilstand, dels formedelst dets 3de Gange overgaaede Ildebrand[Note 11], dels formedelst Tidernes vidt udseende Vanskelighed og Besværligheder og dels de paa denne ringe By vedhængende Udgifter fremfor andre Kjøbsteder, da deres meste Næring bestaar udi Kornavlingen, hvoraf de maa svare baade Tiender, Kongens aarlige Landskyld og Consumptioner, detsaarsag Indbyggernes slette Tilstand jo mange Steder ubebygt og ubeboet og mesten de bedste Grunde og Ejendomme. De faa Kjøbmænd, som handle med liden Vare foruden deres Avling, ere disse: Sigr. Laurits Jensøn, der nu er gammel og haver mange Børn, haver liden Næring, ejer vel Gaard og Jord, men om han er i Gjæld eller ikke, vides ej. 2) Sigr. Michel Christensøn Aagaardaf lige Beskaffenhed. 3) Sigr. Niels Dahlpaa samme Maade. 4) Sigr. Peder Biering[Note 12], der menes at være af noget bedre Tilstand. 5) Sal. Chresten Hansøns Enke, der ikke bruger eller haver aldeles nu saa god Handel og Næring som Peder Biering og hendes Tilstand derfor ikke saa god. Og ellers overalt er mig umuligt derom videre Forklaring at gjøre[Note 13].

Af Haandværksfolk, hvorfor her i denne liden By er ingen Ambt eller Laug, men vel for nogle Aar siden det saaledes havde foranstaltet, at de havde indrettet for alle Slags Haandværkere overalt et Laug, som nu i nogle Aar haver været nedlagt. Om de dertil maatte bevilges og tillades samme igjen at oprette, er de derom allerunderdanigst og ydmygeligst bønfaldende til deres og Byens Opkomst og Forbedring. Ellers er af værende Haandværksfolk i denne By i Tallet saasom:

• Af Feltberedere
  • 1. Sal. Christen Urttis Enkebruger Håndværket med en Svend og en Dreng, derforuden liden Avling og ejer sit eget Hus.
  • 2. Jens Lauridsøn, bruger samme Håndværk, har en Svend og en Dreng, haver ingen anden Næring, ejer sit eget Hus.
  • 3. Jørgen Gustauesøn, bruger samme Håndværk ved sig selv, haver ingen Svende eller Drenge, ejer sit eget Hus.
• Garbere
  • 1. Niels Gustauesøn, som bruger samme Håndværk og deraf sig nogenledes ernærer, ejer sit eget Hus.
• Skomagere
  • 1. Eschild Povelsøn. En Læredreng. Ejer sit eget Hus.
  • 2. Jochum Jensøn Skomager. 2 Læredrenge. Ejer sit eget Hus.
  • 3. Peder Nielsøn. Ingen Svende eller Drenge. Ejer sit eget Hus.
  • 4. Jacob Jensønopholder sig hos sin Svigerfader, arbejder lidet, haver ingen Folk eller Husholdning.
  • 5. Christen Jespersønhar ingen Svende eller Drenge. Sit iboende Hus er pantsat.
  • 6. Abraham Røhdesidder i Lejehus, er nu Enkemand, haver 3 Svende og 2 Drenge.
  • 7. Peder Nielsønarbejder lidet selv, haver hverken Svende eller Drenge, ejer sit lidet Hus, dog i slet Tilstand.
  • 8. Jørgen Mussarbejder lidet selv, haver hverken Svende eller Drenge, ejer sit lidet Hus[Note 14].

  • Disse fornævnte otte her i Byen værende Skomagere nærer sig mestendelen af deres Arbejd paa Landet.

• Skrædere.
  • 1. Niels Nielsønden gamle. Bruger samme Håndværk med en Svend og en Dreng og derforuden liden Avling i Lejejord og bebor sit eget Hus.
  • 2. Niels Nielsønden yngre haver en Læredreng og sidder udi Lejehus.
  • 3. Peder Juelhaver en Læredreng og bebor sit eget Hus.
  • 4. Niels Christensøn Faaborghaver hverken Svende eller Drenge, bebor vel sit nylig opbygte Hus, men er derfor i Gjæld.

  • Disse bemeldte 4 Skrædere ernære sig mestendelen ligesom Skomagerne og andre Håndværksfolk med at arbejde paa Landet.

• Murmestere.
  • 1. Peder Aagesøn, som tillige er Tømmermand, haver ej nu mere end en Dreng, bruger sin Jord og ejer tvende med de bedste Gaarde i Byen.
  • 2. Christopher Tommesønhaver nu hverken Svende eller Drenge. Hans Kone kan væve og holder 2 Vævpiger. Bebor sit eget Hus.
  • 3. Anders Hansønarbejder hos andre for Dagløn, haver mange Børn, sit Hus pantsat og er i slet Tilstand.
• Hattemagere.
  • 1. Jens Hatmager, en Læredreng. Bruger foruden Håndværket 2de Fjerdinger Jord til Leje. Bebor sin egen Hus og Gaard.
  • 2. Niels Jensøn [Note 15]nærer sig alene af sit Håndværk, har en Læredreng, bebor sit eget Hus.
  • 3. Chresten Albretsønligeledes nærer sig af sit Håndværk, har en Læredreng, bebor sit eget Hus.
  • 4. Olle Christensenaf lige Beskaffenhed.
• Handskemagere.
  • 1. Peder Jensønhaver 2de Drenge. Hans Kone væver Lærret og Vadmel, haver 2de Vævpiger, bebor sit eget Hus.
  • 2. Søren Mortensøn, ugift, sidder udi en Lejestue, haver hverken Svende eller Drenge.
• Gjørtlere.
  • 1. Peder Madsønnærer sig med lidet Gjørtlerflekeri. Ejer sit eget Hus.
• Kandstøbere.
  • 1. Niels Jensønnærer sig alene af sit Håndværk. Bebor sit eget Hus, haver hverken Svende eller Drenge.
• Kaabersmede,
  • 1. Povel Lauridsønbruger samme Håndværk, undertiden lidet med egne Hænders Gjerning, derforuden liden Avling i Lejejord. Ejer sit eget Hus.
• Grovsmede.
  • 1. Povel Madsønbruger samme lidet, derforuden 2 Fjerdinger Jord i Leje. Bebor egen Hus og Gaard.
  • 2. Sal. Christen Smeds Enkebruger lidet af Håndværket, har liden Avling til Leje. Bebor sit eget Hus.
  • 3. Bærtel Smednærer sig alene af Håndværket, er fattig formedelst mange Børn. Sidder i Lejehus.
  • 4. Adam Adamsønnærer sig ligeledes af sit Håndværk, sidder i Lejehus og er fattig.
• Snedkere.
  • 1. Clemend Christensøn, nu gammel, bruger dog Håndværket med en Dreng og derforuden bruger sin ejende Fjerding Jord. Bebor sin egen Hus og Gaard.
  • 2. Stephen Pedersønhaver en Læredreng. Sin Kone væver og holder 2 Vævpiger i Lære. Sidder i Lejehus.
  • 3. Christen Ollesøn haver hverken Svende eller Drenge. Bebor sit eget Hus.
• Glarmestere
  • 1. Peder Tommesønarbejder lidet, sidder udi sit eget Hus, men er pantsat, og Tilstanden meget slet.
• Tømmermænd.
  • 1. Christen Nielsøn, nu gammel, sidder udi en liden Lejehus.
  • 2. Laurids Baggerbebor ligeledes et Lejehus.
• Bødikere.
  • 1. Laurids Erichsøn. Haver hverken Svende eller Drenge. Bebor sit eget Hus, men er pantsat.
  • 2. Hans Tomesønhaver ej heller hverken Svende eller Drenge. Sidder udi Lejehus.
• Vævere.
  • 1. Daniel Hansøn. Haver en Pige udi Lære. Bebor sit eget Hus.
  • 2. Tommas Friderichsøn. Landsoldat. Hans Kone tillige Væver og haver en Pige udi Lære. Bebor sit eget Hus.
• Knapmager.
  • 1. Aage Johansøn, der foruden den samme Håndværk er danske Skollemæster her i Byen. Bebor sit eget Hus[Note 16].

De øvrige Byens Indbyggere, saasom de, der bruge Eje- og Lejejord, dog mestendelen ejer selv Huse og Gaarde, deres Næring bestaar alene udi samme Jords Dyrkning og Avling lige med Bønderne paa Landet og dog maa svare, som for er meldt, Tiender, Landskyld, Consumption og Jordleje. Derforuden findes og en stor Del, saasom Daglønnere og deslige, dels i Eje- og dels i Lejehuse, som alene ernære sig formedelst denne gode Tid af deres Hænders Arbejde.

Ellers iøvrigt hvad sig anbelanger en Del Enker saasom forrige Byfoged Sal. Rasmus Juels Enke, Madame Kristina Povlin[Note 17], der ejer sin Gaard med 4 Fjerdinger Markjord og Vejrmølle. Madame Sal. Henrich Kierulfs[Note 18], som sidder udi en Lejegaard, velbr. Hr. Bugge[Note 19]tilhørende, Sal. Peder TranholmsEnke, Madame Maren Jensdatter, ejer sin egen iboende Gaard. Sal. Anders ErichsønsEnke ligeledes sin iboende Gaard og 2de Fjerdinger Markjord. Sal. Christen BaallesønsEnke iligemaade ejer sin iboende Gaard og 4 Fjerdinger Markjord. Sal. Tomas TomassønsEnke, som og ejer sin iboende Gaard, hvilke bemeldte Vidvers Tilstand og Næring vides ikke at være af andet end deres Midler, saasom sal. Tomas Tomassøns Enke og sal. Peder TranholmsEnke ej bruger nogen borgerlig Næring, og ej heller sal. Henrich Kierulfs Enke, mens sal. Anders ErichsønsEnke tilligemed sin Broder Poul Jensøn Holstbruger Kjøbmandsskab, Udtapperi og Jords Avling. Sal. Christen Baallesøns Enke bruger og Udtapperi og Jords Avling, men sal. Byfoged Juels Enke bruger ingen Næring undtagen det stemplede Papir, som haves i Forvaltning.

Hvad sig angaar Præstens, Capalaunens, Klokkerens og udenbys Deignes, som alle er her i Byen residerende, har erklæret deres Tilstand at dependere af Gjæstligheden og ej have nødig under denne Forklaring at anføre.

Ydermere om denne fattige Bys Tilstand, Handel og Næring at melde i Anledning af 4de Post, saa er til samme ingen Indsejling eller Skibsfart undtagen de faa Sandskuder, som her udi HjørringTolddestrikt paa væster og nordre Strand 2, 3 à 4 Mile her fra Byen undertiden indsejler og alene indfører dermed lidet Tømmerlast og Jærn, som forhen meldt er. Samme smaa Fartøjers Drægtighed bestaar udi 3, 4, 5 à 6 Læster. Deraf er her udi Blochhusetog Løchenhjemmehørende 4 à 5 Stykker, de øvrige er hjemmehørende udi Nednis Lehn i Norge[Note 20], som mestendelen her paa did sejler med forberørte smaa Tømmerlast og herfra baglastet med Sand og Sten igjen udgaar, som hans Maj.stt Toldbog videre udviser.

Angaaende Byens tilliggende Markjorder, som bestaar udi 72 Fjerdinger foruden Præstegaarden, 12 Fjerdinger, og BidstrupGaard, 12 Fjerdinger, alt indbegreben og landmaalet under HjørringKjøbsteds Begreb[Note 21]. Samme Jord er af samme Beskaffenhed, som under første Post meldt er, der bruges udi 5 Aar til Sæd og 3 Aar at hvile, liden Engbund samt liden og slet Tørvebjerring og ingen Lyngslet, men liden Fædrift, som alt bestaar under Byens Fællig, som alene er hans Majstt Regalier og hannem alene tilhørende. Udi samme Fællig og Fædrift for Byens Indbyggere, saavel de, som ikke ejer Jord, som de, der enten eje eller leje Jord, ere siden Landmaalingen, ja dels for kort siden, indhegnet og indkastet en Del Enge af nogle formuende her i Byen. Item 2de Enge, som af sal. Byfoged Pouliner bleven saaledes indhegnet og indkastet samt forbrugt, saa længe han levede, til Bestillingen. Og hans Svigersøn, som Betjeningen efter ham i Naade bekom, ligeledes og paa samme Maade, saalænge han levede, hvilke forberørte Enge ej alene indbemeldte hans efterladte Enke nu skal tilegne sig til Eje og samme overladt til Monsr. Chresten Samuelsøntil Brugelighed og muligt solgt, skjødt og afhændt, hvorom jeg forhen vel haver underdanigst for Deres Excellence erindret, og derpaa blev resolveret, jeg vilde tilkjendegive, hvad Bevis derfor kunde anskaffes, hvilket med hele Byens Indbyggere kan bevises, at det sig saaledes forholder. Der skal og være af en Del bleven indtaget siden Landmaalingen en Del opbrudt og nu i Brug havende Jord, som kaldes Griibs Jord[Note 22], der ikke heller tilhører deres Lodskifte og tilkjøbte Fjerdinger Markjorder, som formenes i lige Maade at være hans Majstt. alene tilhørende eller og at komme til lige Deling paa samtlig Byens tilhørende Markjord, saasom de fleste deraf ej noget nøt haver og dog maa svare alle kongel. Contributioner af hver Fjerding Markjord lige med de bedste uden ringeste Forskjæl.

Agerdyrkningen

Saa vidt mig er vidende og af Landets Tilstand bekjendt, saa vides ej rettere, end jo at være Indbyggere nok til at dyrke Landet, om de, som nu er og herefter opfødes, maa forblive i Landet og saa (faa) paalagt at tjene ej ringere end hel eller halv Aar efter Loven og det for en billig Løn, som i fordums Tid været haver, og ej som Daglønnere og Inderster at lade sig finde. Agerdyrkelsen vides ej nogensteds i denne Egn der er at foreslaa til Forbedring, og ellers til dette Lands Opkomst for den gemene Mand forstaar jeg ej andet af min Enfoldighed at kunne foreslaa eller dertil være nyttigere end, at enhver blev tilholdt ej at bruge og slide andet end det, som her i Landet kunde fabriqveres, og enhver at klæde sig efter sin Stand og ej at berige andre udenriges Handel med deres i saa Maade indførende Varer. ? Befindes og den store Misbrug af Tobak, som udtager mange lOOOder Rd. af Danmarkimellem Aar og Dag. Desuden af samme Misbrug ved den gemene Mands Tobakssmøgen aarsages undertiden stor Ulykke af Ildsvaade. Og ellers videre er det alle og enhver noksom bekjendt Landets slette Tilstand og megen Uformuenhed i adskillige Tilfælde, hvilkets Aftagelse i mange Aar formedelst disse vanskelige og besværlige Krigstider og Handels Afgang er tildraget, og dessen Opkomst nu alene bestaar udi Guds og Kongens Naade .....