Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Holbæk
Transskribent: Kirsten Lütchen-Lehn, Peter Blumensaadt

Magistratens indberetning

Indledning

Deris Excellence Høy og Velbaarne Hr Geheime Raad og StiftbefahlingsMd. Naadige Herre !

Efter Dend os udi Deris Excellencis Naadige Skrivelse af 19 July 1735 communicerede Kongel. allernaadigste Rescript af 25 Juny nest tilforn,som har taget tiid med nøye overveiyelse med De vittigste af Borgerskabet, det vii underdanigst burde iche i unaade maatte vorde optaget, skulde vii her med give voris underdanige Demonstration, og uforgribelige Betenchende saaleedis :

Redegørelse

1.

At denne liden Byes Handel og Næring bestaar af een del Kornvahres indkiøb, dets formaltning og forsendelse til Norge, enten imod Budsning af Tømmerlast og anden hidskichede vahre af Sild, Fisk, Jern og Salt, eller og med Skibes befragtning med Kornvahrers opsendelse, Dend bestaar og af een ringe del Afling, saa vel som af nogle faae Haandværcher, der alleene maae leve af Byens ringe arbeid.

2det.

Denne Handel har mærchelig, og meere end til dend halve del aftaget paa en 30 aars tiid, hvor til dend første Aarsag var forrige Kriig, som giorde Søen og dend lange indseigling fra Rørvigaf usicher, at een skier baad kunde gaae ind. Og Bort tage de beeste Skibberomme, og dend anden siiden hend paafølgende Aarsag, at Korn vahrer nu i mange Aar, har værit i saa ringe priis udi Norge, at De iche kunde faae deris indkiøb betalt, mindre noget for fragt og Risico.

3.

Her haves ingen Egne Skibbe, formedelst Havnen falder vanskelig om vinteren, særdelis naar Jisbrud er, hvilchet og giør Handelen besværlig at der med stoer bekostning skal fragtes Skiberom i Kiøbenhaunog gaar Lang tiid bort inden de kand hidkomme, som foraarsager, mangen god Lejlighed i Handelen bliver forsinchet og forspilt.

4.

Ingen Slags Manufacturer er eller har værit her i Mands munde ej heller noget Privilegium der paa, men siuvnes dog at kunde blive, særdelis med Tobach, Rapsaaed,og Ollie Mølle saa vel som plyds , formedelst her og i Aads Herritfaldende Heeder om nogen var af Kræfter det at kunde oprætte.

5.

Her er 16, som har Nafn af Kiøbmænd, mens de fleeste Bruger een ringe Handel, saa er her og udi sluttet Laug 10 Skoemagere, 4 Skræddere, 5 Smede, deraf 3 Kleinsmedde, 7 Handskemagere og 5 Snidkere og foruden Laug er her 2 Bødkere, 2 Hiulmænd, 4 Muurmestere, 2 Rochedrejere, 2 Tømmermænd, 1 Kaabersmeed,2 feldberedere, 1 Mahlere,l Kandestøber, 2 Hattemagere, 2 Pottemagere, 2 Sadelmagere, 2 vævere, 2 Bagere, 2 Hæstemøllere, 3 Vejrmøller, der for uden Priveligeredel Apotecher, 1 Farver , 1 Musicant, 1 Chirurgus, saa er her og 2 Tobachs Planteurer, 12 fattige AggerDyrchere og 11 Ølltappere, resten af Byen bestaar af Geistlighedens Embeds mænd og een stoer deel Encher, som ingen Handling bruger.

Redegørelse

Hvad nu denne Fattige Bye Kunde Hielpes med i almindelighed bliver,

1. At Consumptions forpagtningen blev ophævet, som trøcher denne og alle smaae Kiøbstæder, og her skal udreedis forpagterens Eyen, saa vel som Hands 6 a 8 holdende Consumptions betientere Deris Subsistence, der neppe afgiøris aarlig med 800 Rdr. i dend Stæd om Hands Majst naadigst behagende at lade aftreche paa RenteCammeret, De 10 sidste forpagtninger og sætte Byen for dend mindste forpagtnings Summa, af samme tiid, at blive staaende i 12 paa følgende aar, og aarlig Lignes af 4, 6 eller 8te Borgere, som Byens Indvaanere Bæst var Bekiendt, dog under Magistratens Derection, efter een hvers Hantering og Brug, hvilchen Summa qvartalliter Magistraten Kunde lade indsamble, og i Amptstuen erlægge. Saa vilde ufeilbar, der af følge een stor Soulagement og Byen i mærchelig maade tiltage.

2. At vognmands Laug her i Byen maatte oprættes, og Landevejen imellem Kallundborgog Roeskildeanlægges her igiennem, som iche forskieller 1/2 fierding Miil imod dend som nu bruges, der ved kunde alle Stænder i Byen have nogen nøtte og opkomst.

3.At ingen Kiøbmænd eller Haandværchsmænd fra andre Provincier, maatte være tilladt at komme her til de aarlige Tvende Marcheder dend 16 Octb og 30 Nov med nogen Slags Kramvahre eller giort arbejde at fahlholde, under vahrenes Confiscation eller anden vilkaarlig Straf, Saa og at ingen af dislige folch enten fra nogen af de andre Kiøbstæder i Provincien, Sig her paa samme tiider til nogets fahlholdelse af obenmelt ting maatte indfinde med mindre De havde med Sig Deris Borgerskabs BRef til Beviis, at De vahre Eedsvorne Borgere i Provincien,og af dend profession, hvor med de agtede at handle til disse Marcheder.

4.At ingen Kiøbmand eller Handværchsmand fra andre Kiøbstæder udi Provincien, eller uden for maatte indfinde Sig paa Holbechs Ampt, i Landsbyer eller paa Hovedgaardene at fahlholde nogen Slags Kiøbmands wahre, eller giort arbeide eller og der paatage Sig noget Slags arbeide,som af noget Haandværch kunde Dependere under vahreens Confiscation og anden vilkaarlig Straf.

Saa Vit Negotien i Særdelished Betræffer Reqvireris.

5.At om det var mueligt dend fremmede Korn Handling i Norgefra Engeland, Skotland, Irland, Dantzig, Kønigsberg, og flere uden riigs stæder maatte over alt for een tiid ophæves, saalenge Dannemarcher i Tilstand, det Selv at Kand forsiune og igien modtage de vahre Norge har at yde.

6.At ingen Proprietarius, Præst, Foget, Degn eller Andre Betiente paa Landet udi Holbechs Amptmaatte være tilladt at udskibe Deris Kornvahre, eller anden indkomst som paa Landet falder, til nogen anden Provincie, og der imod af Skippere, at tilkiøbe Tømmer eller andre Materitallier, eller og Hvad De til Deris Huusholdning kunde behøve, mens være forpligteed at Kiøbe og Sælge det udi Holbeches Bye for saavit De iche Kunde føre til eller afhende fra Kiøbenhaun.

7.At ingen paa Landet det være Sig Soldatter, Bissekræmere, Jøder, eller andre maatte omkiøre, eller omløbe med nogen Slags vahre at fahlholde, under samme vahris Confiscation, hvor De blev antroffen.

8.At Propprietarierne, Præster eller andre, iche maatte være tilladt at brøgge Øll eller brenne Brendeviin uden til Egen Huusfornødenhed, og saaledes hverchen fournere De Priveligerede eller u-Priveligerede Kornholdere med nogen Slags Drich, til at fahlholde under vilkaarlig Straff, foruden vahrenes confiscation.

9.At ingen Kroemand paa Landet eller andre maatte fahlholde nogen Slags Kiøbmands vahre af Salt, Humble, Tran, Tiere, fisk, Specerier, Træskoe eller viidere end Hands Privilegium Lyder paa, under vahrenes Confiscation, i hvor Hand Dennem og Kunde have Kiøbt,og penge Straf fra 10 til 30 Rdl. efter Handelens Beskaffenhed, til dend Kiøbstad, hvor Amptet hørre til.

10.At De Kornmænd som ere forbundne, at tage Deris Druhe vahre i næste Kiøbstad, maatte Saa vit Holbechs Amptbetræffer, forstaaed udi Holbech Bye Om endskiøndt De kunde ligge nogen anden Kiøbstad nærmere.

11.At her i Byen imellem Kiøbmændene maatte anordnes, at Dend Bonde som Handler med een Kiøbmand og bliver Hannem penge skyldig, iche maatte antages til Handel, af een anden Kiøbmand, uden end førende beviis at Hand ej noget til sin første Handlere er bleven skyldig, med mindre dend sidste Kiøbmand vil være forpligted at betalle dend første Sin tilgoede havende Restance.-

Saa vit Haandværcherne angaar, maatte og tages i betragtning.

12.At ingen Proprietarius eller anden, som besidder noget Jorde Gods paa Holbechs Ampt, bliver tilladt at fæste eller leje nogen gaard, eller Huus, eller at protectete Dem som Indsiddere, der haver Lært noget Haandværck, af de Slags Loven iche tillader at maae boe paa Landet, ej heller tilstædde at De saadan Haandværch enten hos Proprietarien Selv, eller andre paa Landet øve, meget mindre antage paa deris Gods at boe eller sig opholde, nogen saadan paa Landet u-tilladte Haandværchs-Mænd, som Sig fra Holbech eller anden Kiøbstad, Kand have begivet. under Straf af 10 Rdl. hver gang nogen Proprietarius eller Land Boemand, Sig her imod maatte forsee.

13.At ingen af De paa Landet i Loven tilladte Haandværchsmænd maatte enten til de 2de Marcheder eller andre tiider fahlholde i Holbech noget af Deris Haandværchs arbeide under samme Confiscation.

Afslutning

Dette voris underdanige og til Byens forhaabentlige opkomst fornødne for-slag, som tildeels Grunder Sig, paa medfølgende 6 Memorialer fra een deel af Byens Indvaanere, og hvad vii Selv har fundet fornøden at tillægge.

Vii underdanigst insinuere til Deris Excellences naadige forsorg, ej paatviflende at joe Deris Excellence, som Byens Høye Øfrighed, seer der af, saameget vores allernaadigste Konge, allerunderdanigst fremstillet, som Kand eragtes Byen til frem tarv, hvor ved Hands Majst Intrader her fra med tiiden Kunde tilvoxe, og vii med allerstørste Submission levve.

Deris Excellences Underdanige Tienere

Holbech Raadstue d. 13. Febr.Ao 1736

H. Hovgaard
C C Christensen
O. Fæster