Redegørelse

1.Post

For den Summas afgift som forpagteren nu svarer Allernaadigst maatte byens Indvaanerne forundes, som da kunde blifve Ligned og deelt paa hver Mand, Hvor ved Indbyggerne i fremtiden self iche allene indeholt,og Profiterede dend fordeel, Een Mand som forpagter hafver, Mens end og dend Løn de 6 betienter aarl. nyder, der var byen meged fordeelagtig.

2. Post

Det Sidste Marchet som Her i byen holdes Nembl. d. 30 Novbr, os allerunderdanigst maatte forundes at være fri Marchet, for Byens Indbyggere allene selv, og ingen fremmede, eller uden byes at maatte komme, som samme ellers Skadiger, de Aarsager Indvaanerne en stor Skade, Eend fordel.

3.

Proprietarierne, som Ellers maatte Sælge deris Kornvahrer til Kiøbstæderne og de igen modtage hvad Bygnings tømmer og Materialier som Gaard og gods maatte behøve, kiøber selv heele Ladninger ei allene til deris Eged og bondens brug, men end og selger til andre fremmede og igien bort Selger deris Kornvahre, der ved Kiøbmanden i nermeeste Kiøbstad lider stor Skaar, siden det er en Post, hvor af dend handlende Skulde Leve, Ja. Ingen Skiper endten ved Herregaardene selv, eller nogen udhafn maatte tillade allermindst at losse eller lade, Men ved nærmeste Kiøbstads Skibbroe at skee, og en Kiendehlse til heele byen for Hver Ladning at give og Betale. Thi under det Skin at Skipperne i udhafn Losse og Lade, og Toldbetienterne icke altiid Kand være nærværende, Kand meged gaae i Svand, Hvor under Hands Kongl. Majst Interesse og Kiøbstædernes Tarv maa lide.

4.

Dend slette tilstand Bonden og Meenige almue er udi for AArsager ham af Kiøbstædernis Handelsmænd at begiere Credit, paa hvis Vahre hand baade til Livsophold, Sædekorn, med andet meer er Manglende, og naar da en bonde eller Meenig Mand er bleven skyldig at Svare, skyer hand det Huus, hvor hand er skyldig, og Ligeledes optager hos en anden Mand, der har forAArsaged at ved denne liden Bye, os formedelst er tabt mange og Store Penge, som udestaar, ja, dend Søgte skal aldrig at indfaae uden at voris Allernaadigst Konge, vil benaade os det Privilegium og frihed, at saa snart en bonde som haver staaed i Handel med en Kiøbmand /: thi her er det af dend Beskaffenhed, at en hver Kiøbmand have sine meste Mænd hos sig handle :/ Andmelder sig udi handel hos en anden. Og icke medbringer rigtig beviis at hand hos sin forige Handesmand haver afbetalt, hvis hand var Skyldig, da dend Kiøbmand som hand engagerer sig hos at være forbunden, Skyldnerrens gield til Debitor at betale.