Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Horsens
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Magistratens indberetning

Byens handel og næring

Denne liden by, som ikkun er eet sogn, dens handel og negoce og næring består udi, at de negocerende handler med nogle kornvarer, som udgår imellem rigerne, tømmerlæste, en ringe kramhandel af klæde, stoffer, cartun, lærred og specerier, isenkram, hør, hamp, fiskevarer og andet den grove handel henhørende, håndværker adskillige slags, som herefter specificeres, skibsfart og de, som holder øl og brændevinssalg samt hør og blålærreds-arbejde.

Om bevægelser i handel og næring

Tiltaget er bemeldte handel og næring ikke, men des mere svækket, idet at købmændene ingen laug har, hvorfor en del skippere, håndværksfolk og andre bruger købmandskab, de ikke har lært og ei forstår, ja en del derfor sidder i stor credit, så de ikke alene selv omsider geråder i meget slet tilstand, og de som skulle være købmænd og kræmmere ikke desmindre omsider må ren udgå; derforuden forårsager den omstrejfende landprang med bissekræmmere af Haderslef, hommelførere, tabelet (bissekræmmerens varekasse) og lærredskræmmere og deslige, som landet omløber med deres falholdende varer; foruden og beretter borgerne, at en del på alle kanter 2 á 3 mil nær byen bosiddende rejser til Hollandog derfra indfører vin, franskbrændevin, te, sukker og specerie, som de falholder og ved commissioner forsyner proprietærerne og præsterne ved hjemkomsten, hvilket forårsager handelens slette fremgang, så vel som og håndværkerne må lide afgang af de, som i byens distrikt har nedsat sig og bruger deres håndværk adskillige slags imod loven, og alligevel Deres kongelige majestæts allernådigst den 4. april 1734 har forbudt brændevinsbrænden og krohold på landet, så dog ses ikke det har frugtet, siden byen derved ei noget er tiltaget, alligevel dette skulle være en del af købstædernes stående næring.

Skibsfart og varetrafik

Ind- og udgående vare føres af byens egne tilhørende skibberrum, undtagen det kan forfalde, der fragtes et eller andet af Flensborg, Sønderborgog Haderslef, og er farten herfra alene imellem rigerne og på Flensborg til og fra med korn og fedevarer, tømmerlast, sten og kalk; den udenrigshandel med fremmede varer afhentes fra Lybækog Flensborg undtagen salt, vin, sæbe og nogle vine, som føres fra Københafn. Skibberrummene er her til byen nemlig 4 kreierter fra 19 til 6½ læster, 4 skuder drægtig fra 16 til 9 læster, 5 galioter drægtig fra 13 til 7 læster, 11 jagter fra 10 til 3 læster, som er tilsammen 24 stk. og deres fart som ovenmeldes.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Fabriqver og manufakturer angående findes en privilegeret limsyder, som afsætter sit lim her i landet og Københafn, tillige med bruger han en liden handel med nogle grove varer, alentøj af cartun, specerie og isenkram. 3de farvere er her som i lige måde er privilegerede fremdeles i deres tid, hvilke er alle de her har våren, og ingen anden slags før; ellers er herforuden en apoteker og en vinhandler, hvilke er privilegerede i deres tid den handel at bruge, dog har vinhandleren kuns lidet aftræk formedelst bemeldte årsager med den i svang gående landprang.

Lav, societeter og næringsdrivende

Købmands societetet er her ingen, hvilket forårsager og endeel af negotiens slette tilstand, idet som før meldt enhver som dennem lyster griber til handelen, des mængde bedærver den ene den anden, og efter vores enfoldige skønsomhed var det fornødent et købmandssocietet allernådigst her bliver tilladt, så at de, som har lært negotien og andre, som var af de kræfter at kunne handle, ikke skulle være forment udi samme societet at indtræde. Og de, som nu kaldes købmænd af korn, grove varer og tømmerhandel, er 15 i tallet, de som holder åbne kramboder med fine og grove varer dels og handler med korn og tømmerlast, er 18 foruden 4re tobaksspindere og en handskemager, som holder åben bod med grove varer og specerier. Håndværksfolk er her 2 chirurgi, parykmagere 3, kobbersmede 2, bogbindere l,bagere 4, glarmestre 2, slagtere, som er afdankede ryttere, 2, murmestre 6, bødkere 4, skibs- og hustømmermænd 6, pottemagere 3, messingarbejdere 2, guldsmede 4, bendrejere l, seilleggere l, knapmagere 2. Alle disse har ingen laug. Derforuden er de, som har laug, nemlig skomagere 17, skræddere 11, feldberedere 13, snedkere 8, klejnsmede 6, grovsmede 3 og l nagelsmed, hattemagere 5, sadelmagere 3, rokkedrejere 3, handskemagere 9. De øvrige her i byen ernærer sig af søfart, fiskeri, øl- og brændevinssalg så og daglejere. Tilstanden angående er af købmændene nogle få, der kan regnes bemidlede og i god stand, de øvrige og fleste handler på credit som mestens haves udi Lybækog Flensborg, ja en deel af dem udi slet tilstand. Håndværksfolk betræffende findes ganske få, der kan rede vel for sig; de andre af byens indvånere er ikke af nogen synderlig formue, og mange ganske forarmede, hvilken slette tilstand (foruden berørte årsag) kommer en del formedelst de over deres vilkår og evne opfører sig med guld og sølv galloner med deslige bånd, silke, fløjl og andet kostbart tøj, som er langt over deres stand, så den ringe vil have det så prægtigt som den bedste.

Agerdyrkningen

Agerdyrkningen angående, så vidt markerne her til byen vedkommer, bruges af indbyggerne, således deraf intet ligger ubrugt.

Afslutning

Dette er således vores allerunderdanigste og sandfærdige beretning, som vi med enhver af posterne har meldet.

Horsens rådstue, den 5. august 1735.
Thomas Pank. Chr. Kragh