Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

1: Post vedkommer Amted

Byens handel og næring

Om bevægelser i handel og næring

Hvorudi Een hver Byes og Districts Handel, Negotie, Handtering og Næring bestaar, derom giver 7 goede Borgere Vidnesbyrd og Attest, med Videre, som herved følger.

Skibsfart og varetrafik

Hvorledes Negotien til Vands her er beskaffen; da findes her til denne liden Bye 8te Kreyerter, Skuder, Galioter og Smaa Jagter (foruden 3de Smakker, som gaar paa Færgeløbet imellem dette og Aarhuus), som Farrer paa Norge med Korn-Vahre, hvor de lidet eller indtet profiterer, men formedelst dend liden Næring og Handel, som de har med Land Manden, maa de sig tilkiøbe Deres Korn-Vahre, og hidføre igien fra NorgeTømerlast, Deeller, Jern, Steen-Kul, Lægter, og lidt Salt.

Fabrikker og manufakturer

Her ved dette Stæd, har ey tilforne været Plantage af Tobaks-Blader, langt mindre af Manufacturer, Men paa 7 Aars Tiid haver nogle af Indvaanerne funden Tienlig at plandte Tobak udi adskillige Hauger og Jorder her ved Byen, hvorved de befinder sig fornøyet.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Hvorledes og til hvem Privilegier i saamaader ere udgifne, af hvilken Beskaffenhed, om de ere Monopoliske, eller exclusive etc. Her i Byen er 1: Apotecheren, 2: Barberen og Cirurgius, 3: Farfveren, 4: Gastgiæberen, og 5te Organisten, som tilligemed er Musicanter.

Lav, societeter og næringsdrivende

Anlangende hvilke, og hvor mange Slags Societeter og Laug, hver Een Bye og Provincie haver, saavelsom og Tallet paa Kiøbmænd, Kræmmere, Handtværks Folk, og alle dem der drive Handel, samt omtrænt Deres Tilstand, saavidt vides kand, og Endelig, om her fattes Handtværks Folk. Derpaa gives vores underdanigste Erklæring: 1: At her i Byen er Fem indrættede Laug, saasom Først for Baggerne, 2: Skræderne, 3 Skoemagerne, 4de Smedde, og 5te Vogn-Mænd. Andet Kræmere og Kiøbmænd ere 8te, og der iblandt 1 eller 2 Fattige som Nære sig ved Armod. Tredie, Handværks-Folk, er denne Liden Bye med vel forsiufnet, saasom 14ten Skoemagere, 7 Skrædere, 3 Hattemaggere, (margen: 3 Felberede), 3 Tømmer-Mænd, 4re Snedkere, 2de Handskemagere, og Een Glarmæster, men ingen Kandstøber, eller Hiulmand; thi var fornøden at her til Byen kunde formaaes Een Kandstøbber og Een Hiul Mand, Wem at melde, eller forklare noget om forbemelte deres tilstand, saavidt vides kand, da er det beklageligt at mange lader sig til Doms indstæfne, Exeqvere, og Pandte, for hvis De i Een og anden maade findes skyldige, ja end og for det lidet, som til de Fattiges underholdning skal udredes, Item de fleeste Gaarde og Huuse, ere endten Pandtsadte, eller med Borne-Goeds, og anden Giæld behæfftet.

Agerdyrkningen

Om der ere Indbyggere nok til at Dyrke Landet etc: Ja ofverflødighed, thi mange Søger effter Brød for sig, Hustrue, og Børn, hvorover Eendeel lider Armod, saavel i Kiøbstæderne, som paa Landet. Her foruden maa vi underdst. Referere Os til det, som vi forlængst, Neml. d 17de Decembr. 1723, Bestaaende udi 6 Poster, har været befallet at indgifve til forige Stifts befallingsmand Afgl Høyædle Hr Conference Raad Baron Von Gersdorff, fornemmelig den 2den, 4de, 5te og 6te Poster. Ellers forestilles hvor Høy-fornøden og Christelig det maatte være, at udi Et hvert Sogn, i Lands-Byer, om ikke udi hver Bye, maatte ansættes og opbygges Et Skoelle-Huus, i Allerunderdst- Anleedning af dend Høypriiselig Kongl Forordning om de Fattiges Væssen paa Landet, dat. 24de Septbr. 1708, dends 20de art: thj om endskiøndt ungdommen paa Landet bliver endten om Søndaggene, eller andre Dagge, ved Dægnen underviiste i Deres Christendom, saa at de nogenlunde kand Siufnes at være oplyst til at Svare paa Biskoppens, eller Provstens Spørsmaalle ved Deres Vicitatz udi Kirkerne, saa var dog fornøden at ungdommen, ja end og de ældste kunde lære at læsse udi Een Bog, da de med andre Guds Børn kunde Siunge de forordnede Psalmer udi Kirken, og læsse udi Een Bog til Deres Christendoms Oplysning, saavel i Kirken, som hiemme i Huusst.