Redegørelse

Betreffende Borgerskabets Tilstand, da maae vi som een os aldeeles vel bekiendt Sandhed tilstaa, at samme befindes paa nærværende Tiid langt slettere og Ringere end den i Mands Minde vides tilforn at have været, hvorom de jevnlig forefaldende Fallisement og Arv og Gields fragaaelse, icke alleene er klar beviis, og bærer fuldkommen Vidnisbyrd, men endog allertydeligt, de ved Stadens Jurisdiction, aarlig forefaldende Skifter, efter afdøde, da vi kand contestere at iblandt 100 Stærfboer neppe findes 10, som kand svare til den, eller de afdødes efterladende Gield og Besværing paa boed, hvortil vel den Staden 1728 overgangne ulyckelige Ildebrand, er een deel Aarsag, formedelst den Skade Borgerskabet tog paa deres Eyendomsgaarde, samt andre Midler og Effecter, men allermeest og fornemmest Skeyser samme sig af, at Leyligheden til fortienneiste nuom stunder icke ere propotionllled eller i Liighed med de Bekostninger, som udfordres, at kunde leve og Subsistere, paa saa dyrt og kostbart eet Stæd, som her i Staden. Thi een stor deel af de borgere som ved Ildebranden ere blevne ruinerede ere forblefne her i Staden og kummerligen Stræber at ernære sig med hvad Slags ringe Handtering de har kundet gribe til for at vinde deres Lives ophold, andre Fattige Familier ere derimod indkomne og med fremmedes Laante Penge haver opbygget eendeel øde og afbrendte Huuses grunde, alle indtagne af de Tanker at profitere af den mangel her var paa HuusRum i begyndelsen og derefter begynt at bebygge grunde med store dobbelte bygninger meestendeelen 3 Etagier i Høyden, med beboelige Kieldere under, saa at der findes een stor deel Pladser, hvorpaa ey til forn førend Branden ikkun boede een, men nu ere indrettede til 4, 5 a 6 Familier, hvilket foraarsager at omendskiønt Byen icke endnu er gandske opbygged findes her dog meere Huusværelser end her ere beboere til, hvorover Priisen paa Huuse og gaarde dagligen forringes og aftager, Huusværelser staar ledige, Eyere og de Pandthavende til største Skade, og som Borgerskabets tall befindes at vare forøged med nogle hundrede fattige Familier meere end tilforn for den Staden ulyckelige Ildebrand, saa er den ringe Næring her falder i Staden, saa meget meere utilstrekkelig til alle deres ophold, som det og er Notoir, at Leylighed til at kunde erhverve Brødet i adskillige Maader er betaget og formindsket. Thi handel og Skibsfart, som den meest vigtigste Leylighed, hvorved mengde af Mennisker ernæres, er paa nogle Aars Tiid skammedelig forfalden her, at naar vi undtager deom som gaar paa Islandog Findmarchensamt Ost- og Vestindien, er dend øvrige Part kuns for lidet eller indtet at Reigne. Thi siden Handelen med Hamborgblev igien aabent, og i Aalborgtilligge med Christiania, erholdte oplags Frihed, samt den omordning ophæved, at alle slags Vahre skulle hentis ved deres Kongl. Mayst. egne undersaatters Skibe fra første Haand, haver denne Stad tabt den største deel af sin aftrek og Debet, saa at Kiøbmands Vahre nu icke fast kand Debiteres vider end inden for Stadens egne Volde, formeede1st Landet og Kiøbstæderne finder baade bedre Leylighed og Reigning ved at forsyne sig dermed fra andre Stæder hvorudover og og her fast heller icke er nogen Slags Gros handlere, og de faae Ware som forskrives bliver næsten hidbragt med fremmede Skibe, hvoraf er paafuldt at i Staden for 7 Spanie-Fahrer, som for 8 a 10 aar siden seig1ede her fra Staden og tilhente de Negotierende borgere, er her ikkun nu een eneste i Behold og med Resten eller den øvrige Skibsfart har det fast lighe Beskaffenhed, hvortil og meged Contribuerer, at mange her i Staden selv for skriver de fremmede Sorter Wahre, som de Consumerer, hvorover de som sælge og handeler i smaae Parthier enten haver saare ringe Debet, og Borgerskabet i A1mindelighed ikkun faae Leyligheder til Lovlige Næring og Bierring.

Laugene ere at ansee under 2de Tituler, Nemlig af Kremmere og Handverksmænd, om begge kand der siges i Almindelighed at de ere fleere og bestaar af et støre Tall, end sig nu vel kand ernære og som Kremmeere udenlands fra forskriver og fallholder i deres Boder fast alle de Sorter Wahre, som Handverksmanden skulle leve af at arbeyde og forfærdige med sine Hænder, Saa præjudierer Kremmeeren derved Handverksmanden og betager ham hans lovlige fortieniste, og Handverks-Manden forvolder da og, at Kremmeeren icke bestandig kand afsette og debitere alle de Sorter Wahre hand i saa stoer Fordeel som hand ellers kunde, og begge i alt dette derover maa lide Ilde, Hvortil kommer, at mange paa nogle Aar haver erholdet Frihed og Bevilgning paa at bruge Laugenes Handtering, uden at være af den Beskaffenhed, at de i Laugene kunde indkomme. Saa at her findes uden for Laugene Privilegerede Kremmere, Viin Tappere, Frie-Brøggere, Frie-Slagtere, Frie-Mestere udi alle Slags Haandverker, hvilke alle fornærmer Laugene og betager vedkommende deres Nødtørfttig Brød og Subsistenie og foruden disse opholder sig enda mange af de saa kaldede Bønhasser, og Fuskere som hemmeligen giøre Laugene Indpas og hvilcke icke uden med allerstørste Vanskelighed kand attraperes i saa folkeriig een Stad, og foruden alt dette som forvolder Laugenes slette Tilstand fører dend Almindelige Armod end og dette med sig, at forgieldede Folckes Gods og Effecter disfrateres efter foregaaende Lovmaal og Dom ved offentlig Auction af hvilcke er dagligdags forefalder nogle, hvorpaa hver Mand for een ringe Priis Kiøber og kand blive forsynet med alt hvis de behaver af de Ting, som Kremmeerne ellers skulle leve af at forhandle eller Handverksmanden at forfærdige, og naar dette allernaadigst Consideferes paa den eene Side og tillige paa den anden Side overveyes hvad store Byrder og Bekostninger, der paaligger Borgerne her i Staden, som de aarlig maae afdrage endog udi Fredstiider, saasom:

• 1. Indqvartering hvilcken haver bedraget fra Michaely 1736 til Aarsdagen 1737 ... 37453 Rd1. 12 sk.
• 2. Renovations Skatter ... 5363 - 5 mk.
• 3. Løgte- og Sprøyte Skatter ... 6512 - 4 mk.
• 4. Wægter-Penge ... 6615 - 10 sk.
• 5. Wand-penge ... 4531 -
Giørende aarl.= 60.475 Rd.4 mk. 6 sk.

Foruden de aarlige Renter af store og anseelige Capitalier, som de haver optaget til Laans paa Prioritet udi deres Huuse og gaarde, item Premie til Brandforskrivnings-Cassen og endelig til deres Kongel.Mayst. Told og Consumption, for alt det de behøver til deres Nødtørft. Hvilcken Contribution eenhver Uparthiisk maae tilstaae at blive langt rigtigere her i Staden, end at noget andet Stæd udi deres Kongelig Mayst. Riiger og Lande. Saa formodes allerunderdanigst upotvifleligen deraf maae følge den Conclusion, at den Leylighed her i Staden til Næring og Bierring iche er Proportionered imod de Bekostninger der udfordres for at kunde leve og Subsistere i Nære-Standen, hvorfor det og icke kand andet være end at jo Armod maae tage overhaand iblant Borgerskabet.

Om Borgerskabets Tall, da er det ved Mandtallenes eftersyn befundet, at paa nærværende Tiid findes udi 44 Lauge som ere her i Staden 1758 Familier, saa at dets gandske antall nu udgiør 3663 Familier og saaledes forøget siden aaret for Ildebranden med 463 Familier, som moxen alle ere forarmede Folck, som Ildebranden har ruinered, men dog ere forbleven her i Staden og nærer sig med øll- og Thee-Skienkning, samt paa f1ere Diverse Manerer, som eenhver best kunde paafinde og den herved a11erunderdanigst føyede og over denne forfattede No till viidre oplyser.

Endeli maae og her anføres og til Borgerskab at nyde antages, iblandt dem som agter at begive sig til Laugene, de som enten andre stæder haver været mæstre og deres Borgerskab lovligen opsagt haver, item de som beviiser sig Professionen lovlig at have lært efter de ved hvert Laug allernaadigst meddeelte Articlers tilholdelse og ifølge af samme giøre Mæsterstycke, som af Magistraten og Laugene Approberes og iblant dem, som icke hører til noget Laug, de som beviise sig fra anden Tieniste at være frie og sig til een viis Handtering Erklærer efter den allernaadigste nærmere Forklaring, som forhen allegerede og her ved føyede Noticie indeholder, og samme bliver det icke anseet til nogen Befordring eller Hinder, hvad Nation de ere udaf, og hvad Føde-Stæd de haver haft eller hvad Tieniste de forhen kand have staaet udi, Ligesom sligt ved ungdommens Indskrivning til Lære ved Laugene ey heller vorder anseet, saasom icke derom nogen sær kongelig allernaadigste forordning er giort uden saavit de af den Jødiske Nation angaar, hvorudover dend Ungdom, som fødes her i Landet, haver saamegen desmeere Besværlighed at komme fort, endogsaa med Handverker, som fremmede ofte giøre dem det hinderligt.

Hvad Borgerskabs-Penge angaar, da erlegges de efter Loven, og de forige Allernaadigste Politil-anordninger, der for een taalelig Kiendilse til Magistraten, som regnes fra 4re til 16 Rd. efter eenhvers Handterings Beskaffenhed, nemlig at een ArbeydsKarl og deslige ringe Handteringer = 4 Rd, een Ølltappere 6 Rd., 1 Handverks-Mand, Høcker, og Brendeviins-Mand-8 Rd, Kiøbmand og Brøggere fra 12 til 16 Rd. og iblant findes de som formedelst deres Fattige Efne, eller andre ringe Vilkaar, af Magistraten faar det Gratis, disse forbeneftnte Borgerskabs-Penge, som icke aarlig beløber meere eet Aar med et andet at Regne end 1200 til 1400Rde., deeles i 15 lige deele, hvoraf Magistraten nyder til deeling de 14 Poster og Byfogden den 15de Post, saa giver ogsaa een Borger til Raadstue-Skriverne, for Indskrivning Tol Lod Sølv.

Endelig og hvor mange ere som bruger Borgerlig Næring uden at have taget Borgerskab de er det vanskelig at Determinere, i een saa stor Bye, hvor der ere saa mange adskillige Jurisdictioner, dog saa vit derom ved de af Pollitil-Mæstreren, jevnligen foretagen Inqvisitioner har været at effare ere saadanne tall fast 500de Personer, hvorunder befindes og nogle af Hands Mayst. Staldfolk samt Holmens- og Tøyhuus-folckene, og den øvrige deel af Pensionister, aftackede, Militaire og andre, som icke formaar at vinde deres Borgerskab for fattigdoms og deres Næringsringheds-Sky1d.

Belangende de saa kaldede Bønhaser og Fuskere som gieøre Laugene Indpas, da er det icke mueligt deres Tall at udregne til noget vist, saasom deres Fuskeri skeer i Løndom og Hemmeæighed, saa at det er vanskeligt at komme derefter, og at faa det Beviisliggiort, men at de give et stort Tall er uden for ald Tvivl og kand spørges i mange Maade.

Over alle Laugene her i Staden med forklaring, hvormange Mestere udi ethvert Laug nu befindes samt hvormange, der befantes udi samme for Branden daværende Aar 1727, item hvormange andre Borgere, der tillige udenfor Laugene ere og endelig hvor mange, der sig parte som Borgere her ernærer og icke haver vundet Borgerskab.

Desuden befindes udi Staden i nærværende Tiid.som vel ere Borgere men icke udi noget Laug,saasom Bogtryckere, Bildhuggere, Tobacksspindere, Seil- og Compas-magere, Perlestickere, Tapetmagere, Peruqve Maggere, giørtlere, Bogførere, Plattenslagere, guldslagere, Rottgiettere, de Privilegerede i a11e handteringer, Tømmerhandlere, Thee-Skienkere, Brendeviinsbrendere, Strømpemagere, Naale-Magere, Kammemageres, Børstenbindere, Hose-Kremmere, Pottemagere, Høkere, Hyre-Kudske, Vertshuusholdere, Øllskienkere, gamle Klæde-Sælgere og Sandagere, udi a1t: 1905 de forhergaaende ... 1758

Summa Sumarum paa det gandske Borgerskab nuværende 3663 Familier. Og foruden forbemelte, som virkelig ere Borgere, og har vundet deres Borgerskab befindes end og herudi Staden 500de som vel bruger borgerlig Næring, men formedelst deres Fattigdoms Skyld og ringe Næring icke endnu har formaaed at vinde deres Borgerskab.