Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Om de ved Told Stædets Ind og údgaande Vahre ved Indbÿgenis Egne eller Fremmede Skibe bliver förte.

Respond: i disse sidste 8te Aar da ieg som Tolder ved dette Told Stæd har været, har de Indgaaende Vahre bestaaed i Tran, som fra fangster er indkomen. Rup ollie, Seebe, Lidet Gewürz, Baÿ, Graaew Klæde saa og Opl. 3, 4 á 5 Ladninger NorskTömer. Item Inden Lands údgaaende har verit Rúg, Bÿg, Honing, Smör, Wox, saa og Matrosser til dets Ind og Udførsel har Eegnen eller únder Provincien hieme hörende: Fahrtöÿer ind og údfört, og som Destrictet her er Selv Rig nok paa Fahrtöÿer saa söges der icke efter de úden Riger.

Byens handel og næring

Hvorledes Skibs Fahrten der ved Stædet er Beskaffen:

Resp.: Alle Mands Personer paa Eilenderne, Römöe, Ammerúmog Listaf 15 til 60 aar úngefahr Hvilke de er Friske og Stærke, fahre til Søes de Breklige og Gamle Mandfolck tillige med Qvindfolcket bestiller imidler tiid det Lidet Aúling og Húús Arbeide.

Om bevægelser i handel og næring

Hvor Mange og Hvor Store Skibe der haves:

Resp.: I dette værende Aar er Skibe som Eigentlig únder dette District Sorterer og nogle der af himme hører ved Römöenembl. 5 Smacker og 1 Dimschöÿt af 61/2 til 12 Læster. 2 Gallioser hvor af det Meeste part hiem hören i Túnder. 3 Smacher 3 á 4 Læster. - 18 Baade 1/2 og 1 Læst. Ved Ammerumbefindes 1 Coff paa 6 Læster. - 10 á 12 Baade 1/2 og 1 Læst.

Skibsfart og varetrafik

Hvor deris Fahrt egentl. Gaar hen:

• Resp.
• 1te: Smackerne farer meensdels paa Fragt fra Túnderpaa Holland, Elfvenog Norge.
• 2: Galliotherne som Tilhörer mest TúnderingerKiöb Mend, dog haúne ved RömmeVinteren og saa meget som de er himme, Somren over, de bruges först Aarlig til Rúpe Fangsten paa Grönland, dernæst giör de og en Reise paa Englandefter Salt, Blÿe og alle Slags grove Slibe Steen, som údlosses under Túnder District.
• 3: de Thre Snecker som tilhörer Østers Pentioneren Seiler paa Hamborgmed Østers.
• 4: Baadene hvilke Fahrer inden Lands brúges idelig til deres Aarlige Provision af Korn, Brendsel, Höe og andet Nödvendigt fra Fast Landet at af hendte sampt Østers for For pagtren at Fiske.
• 5: Matroesernis Fahrt gaar Egentlig, deels til Kiöbenhaún, Island, Flensborg, Aabenraa, Eckelenförd, Norge, Holland, England, Frankerig, item Øster Söen, mens den Meeste deel fra Hamborgog Hollandpaa Grönland.

Fabrikker og manufakturer

Hvor údi deres Handel og Vandel der paa Stedet Bestaar:

Under Listerog AmmerumsTold District er Lidet eller indtet Handel og Vandel. Andre Indvaanere, úndtagen noget hökerie som Kiöbes i Túnder, Flensborg, Aabenraaeog Húúsúm, dog hvad Trae Last er Belangende da blive fört fra Norgeúnder Begge Districter 3, 4 á 5 Smacke Ladninger. - Mannefacturer eller Indlandske Wahrer, er ej noget til údførsel, úndtagen noget Korn, Korn Brendevin etc. Efter Anviisning No. 1. - Die Søe Fahrende maa for deres efter No. 4 úden Lands for tiende Gage meensdeels Kiöbe deres Leventz Middel.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Og hvad Skibenes Befragtning er frem og tilbage:

En Smacker som Meesten deelen bliver befragtet af TúnderingerKiöb Mend paa Hollandbetinger de over úngefær 60 til 90 Rdlr. ja og vel over, og er da noget Fragt at faa hiem hvilket meest Bestaar i Stök gods, da nÿder de efter ellers skeer det ofte af de igien Leedige Hiemkomre. De som Seÿler paa Elfveneller Hamborgkand betinge 50 til 80 Rigsdaler og der over, hvilket gemenlig icke mere end En gang om Aaret skeer med Söe Fahrende Folk.

De Baade ved Ammerúmog Römeder Seigler inden lands Kand betinge 1. 2. til 3. Rdlr. for hver Reise efter adverant af Weiens Lengde og Baadens Störrelse. De Söe Fahrende Folck betinge ordinairement med Fremmede Skibe:

• 1. En Saa kaldet Commandeúr eller Skipper på Grönland, 50. 60. 70. til 100. rdl. til en Potte Win eller haand Penge saa og af hver Fad Trand 1/2 til en Rdl. med lidet andet Acúdentier.
• 2. En Stÿr Mand og Harpúnier 20 Rdl. Haand penge 2 mark 6 á 8 Sk: af hver fad Tran.
• 3. En Matros - 6. 7 til 8 Rdl. Maanetlig Gagie.

Hvad ellers Skippere. Stÿrmænd. Matroeser som Lade sig betinge til Cofferdie nÿde Gagie som brúgelig. -

Lav, societeter og næringsdrivende

Item hvad Mand og til stand Commercien der paa Stædet findes údi om den af eller tiltagne. -

Commercien har i disse sidste 8te Aar da jeg har været Tolder ved ListerTold Stæd, saa vit aftaget, at hvad de ved No. 5 kaldede höker har úd Saalt af Klæde, Frandsk Brende Vin, Win, Gewürz og Súker etc. Har de tilforn Ladet komet med Skibe fra Holland og andre Söe pladser, men nú er dette endten Reent af Skaffet, eller og det Lidet de haver at Handle med Kiöbes i næst Ligende Kiöbstæder.

Agerdyrkningen

Hvad der kand være Aarsag til denne aftagelse og hvad der kand være tienlig Og Nÿttelig til dens i stand settelse og op komst.

Denne post efter Werdighed at besvare, der til befinder ieg mig alt for Svag, i det efter min Tanke der til er fordred en Erfahren, Klog og velfor Sögt Kiöbmand, saa dog min Ringe Mening aller únderdanigst her om at údlade, saa er vel icke anden Aarsag, hvor for ikke allenigst ListerTold Destrict, men og det Westlige Túdske Schlesvig HolstenskeDestricter saamange Túsinde bæste Söe fahrende Folck /: hvilke meesten deels virke i fremede Nationer som Skipper, Stÿrmend og Harpúnires tiener, af Landet for deres Brød at fortine, bliver údtvúngen : / ind som Mangel af Commecie Compagnie údförsel af Raa eller ú-forarbeidede Wahrer saa som Rúg Sæd, Uld og deslige. Dette lat Predressere, da maatte de formúenste i Riget ved Friheds og benaadinger Blive en coúragent til op Rettelse.

• 1ste it Compagnie af Walfisk Fangsten.
• 2det saa og paa Sild Fangsten, det förste kalde Hollenderen det Liden og det Sidste den Store Fiske Fangst, hvilket dennem forhaabentlig Aarl. Een Stoer Capital indbringer, vieder Reflexioner herover at giöre overlader ieg For Standigere. -

Wirkelig er det ellers at her til er af Natúren En fortreffelig Haún ved Ammerúmog Wigen forhaanden her ved blev nú 1. den Söe Fahrende encoúragered, helder i Landet at forbl. end som efter de Fremedes bröd at Söge, ja de Söe Fahrendes Folck vilde sig derved og Én Stoer deel formeres.

• 2. Vilde en Lÿkelig Walfisk Fangst træke efter sig, et Seewe Sÿderie, Ollie Möller, Bagere, Brÿggere, Grÿn Möller, Reeb Slagere og Én menge af alle slags haand werksfolck.
• 3. Havde vi icke saamange údlandske Vahre nödig, men kúnde múeligen údförer i Stæden for Bÿg Grÿn eller Grúber i Stæden for Rúg seed ohlie, og saa fremdeles.