Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Amtsforvalterens indberetning

[Note 1]

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Betreffende den første Post findes her god Sædeland af Hvede, Rug, Byg, Erter, Vikker og noget Havre mesten overalt undtagen nogle Steder kan intet Hvede saas, i det Sted ald Vintersæden bestaar af Rugsæd. Og voxer af disse Sorter godt Korn imod andre Provincier. Saa vel er og de fleste Steder fornødne Skove og Giærsel, som Bonden nogenledes kan hielpes med af Herskabet, undtagen nogle faa iblandt, der maa have stor Bekostning og Travallie, for hvis de til fornøden Ildebrand og Gierders Vedligeholdelse behøver.

Ellers er Indbyggerne her i Landet bebyrdet med megen Pløyning som i andre Provincier, hvorover maa holdes flere Bæster paa lige Hartkorn som andre Steder, og dertil behøves Høebaand og Græsning, hvorfor Landet mesten er fattig og overalt her i Amtet. Og er de Steder, hvor en Bonde, der haver i Brug 6 a 8 Tønder Hartkorn, ikke kan inavle over 5 til 6 Læs Høe undertiden, og af saa lidet Qvantum er ikke noget til Hesters Vedligeholdelse, men som de i det Sted maa fortære Halmfoeder og andet deslige slet Foeder følger dette efter, at da i Steden maa tages om Vinteren og i Foraaret mere af Kornet til Bæsterne som i andre Provincier. Og om Sommeren, da Græsningen er mesten ganske slet at deraf ikke kan haves Fornødenhedtil Bæster og øvrige Creaturer (endskiønt lidet af Creaturer kan tillægges), saa maa de iblandt, der kan være lidet vederheftig, bekoste et Par eller flere af samme Bæster i Græsning i et eller andet Enemærke, og er det da saa kostbar, at vel paa sine Steder kan faaes for et Par Heste 4 a 5 Slettedlr. til Græspenge. Det øvrige af deres Bester og Creaturer og de, som ikke det kan bekoste, maa lade det nøyes med, hvis det kan faa paa deres egen magre eller slette Græsning, hvorover det tit forsvekkes, og Melkningen bliver ringe hos Bonden, hvoraf han skulde hielpes til sin Føde.

Disse Mangler, fornemmelig Høe og Græsning, forvolder, at Bonden ikke kan tillegge fornødne Plovbæster, men maa kiøbe fra andre Steder; og undertiden den fattige Bondes Bæster efter en tør Sommer, da ikke er uden lidet Græs, creperer til Foraaret, da de, om endel Proprietarier ikke er af de Kræfter at kan hielpe dem med Forstrækning, til andre maa udsætte, hvis de have til at blive hiulpen. De fleste Tider mange derover bringes i Armod og da ikke kan forsvarlig dyrke deres Jord, som før er meldt, og da heller ikke har nogen Tillæg af Kiør, Faar og andre unge Creaturer, hvoraf noget i Tiden kunde selges som andre Steder, de deraf haver Hielp til Udgift, men maa tage ald Udgift af Kornskp(!).

Byens handel og næring

Angaaende den 2den Post har Landet efter almindelig Klage ? og saaledes jeg det kan finde hos en og anden, der skal betale noget til Amtsstuen - i nogle Aar aftaget, som har forvoldet den i nogle Aar efter hinanden paafulgte slette Kornpris, henseende Landets Indkomster bestaar af Korn uden Hollænderierneved Hovedgaardene er, og de Varer deraf gives har i lige Tid som Kornet været i ringe Pris.

Om bevægelser i handel og næring

Vel klages ofte, at det er ondt at faa Folk til Tieneste, men kommer deraf, at gemene Mand i denne lette Tid paa Korn og hvis andet til Føden skal haves har godt Kiøb, atde derover for l a 2 Dages Arbeide kan fortiene 4 a 6 Dages Ophold og derover heller vil være ledige end arbeide, som ikke andet kan ses eller vides, Landet jo til ald Fornødenhed er besat med Folk, allerhelst Landmilitien er beliggende her i Landet.

Landvæsenet og Agerdyrkningen vides ikke kan tage nogen Forandring, henseende Landets Mangel, som i den første Post er anmeldt, og allerhelst det ikke er at paatvivle, enhver Proprietarie jo anvender største Flid til sig og sine Bønders Opkomst.

Afslutning

Aalholms Amtstue, den 9de Julii Anno l735.

Noter

[Note 1] Ditlev Teichmann. Ansattes 30. Maj 1707 som Mundskænk hos Dronningen efter at have tjent 5 Aar som Kælderskriver a. 6. Febr. 1712 blev han Amtsforvalter over Nykøbing Amt, og da det lollandske Rytterdistrikt oprettedes, lagdes tillige Oppebørselen af Købst. og den uden for Rytterdistriktet værende Del af Aalholm Amt med Fejø, Fæmø, Askø og Veirø ved Resolution af 10. Dec. 1718 under ham. 25. Maj 1731 fik han Konfirmationsbestalling som Amtsforvalter over Aalholm og Maribo Amter samt Købst. og Øerne under Nykøbing Amt. 28. Nov. 1732 blev han Kammerraad og døde (Nysted) 19. Dec. 1743. Efter Ansøgning blev det tilladt, at hans Lig mod Fordordn. af 1682 maatte begraves om Aftenen ved Lys og Kisten overtrækkes med sort Tøj b. (Bruuns Msk. om d. Amtsforv. RA. - a. T.'s Ansøgning af 2. Feb. 1712 i RA.'s Saml. af Ansøgn. - b. Smaalandske aab. Breve 1744 Nr. 1.)