Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Nysted
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Magistratens indberetning

[Note 1]

Byens handel og næring

Indvaanernes Handtering og Næring her i denne liden Bye Nyested bestaar dels udi Avling eller Aggerdyrkning, dels ordinair Handverker og ringe Kiøbmandskab med grove Varer.

Om bevægelser i handel og næring

Formedelst Kornhandelen og Fedevarer, hvoraf Landets Velferd dependerer, en Del Aar har været saa extraordinair slet og i ringe Pris, er denne Byes Indbyggere ligesom Landmanden saa merkelig i deres Næring og Tilstand sat tilbage, at Handverksfolk saavelsom Kiøbmænd er bleven et Aar slettere med et andet, saa at Fattigdom med Borg og Gield befindes mestendels hvert Hus undtagen meget faa at have indtagen, saa der skai neppelig findes nogen Kiøbsted, og her i Landet aldelis ingen, hvor Indbyggernes Vilkor i Almindelighed er saa ringe og fattige og de Velhavende saa faae som her, og vel ikke heller nogen Kiøbsted saa ofte med Ildebrand været hiemsøgt og ødelagt som denne Bye. Og er ikkun paa 6te Aar siden her sidst 32 Huse og Gaarde blev lagt i Aske.[4]

Skibsfart og varetrafik

1. De her ved Stedet søevertz ind- og udgaaende Varer føres ved Byens egne Fartøyer.

2. Er her vel en god Søehavn og beqvem Lejlighed til Ind- og Udskibning; men formedelst dette Sted ligger saa afsides fra ald Trafic paa en Odde eller Pynt af Landet, af de andre Kiøbstæder Nyekiøbing, Saxkiøbing, Mariboeog Rødbyesom for Landhandelen ligger beqvemmere - paa 2 a 2½ Mils Distance omringet paa den ene Side og Søen med Rødsand, som særdeles hindrer fremmede Traficqverende at de ei uden Bekostning med Lods kan komme ind eller ud, er her desaarsag ikkun meget ringe Handel og Søefart.

3. Her ved Stedet er ialt 9 Fartøier, nemlig et paa 15½, 13, 12, 11½, 7½, 7, 6, 4 og paa 4(!) Læsters Drægtighed.

4. Deris Fart er sædvanlig til Khaun. og Lybeck, undertiden et eller to en Reise til Norge; ellers gaar de mest i Fragt enten herfra med Kongl. Magazinkorn og Fedevarer, som Proprietarier og Forpagtere her ved Stedet lader udskibe, eller fra andre Steder, hvor de kan faa Fragt, siden Eierne (undtagen Hr. Commerceraad Flint[Note 2]) ikke self haver Korn at holde dem i Fart med; og ofte maa de i Mangel af Fragt lade dem ligge ved Pællen uden noget at fortiene.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her ved Byen, dog udenfor den Teritorium og Jurisdiction, befindes en Stivelse- og Puderfabric udi gangbar Stand, som nu skal tilhøre en ugift Person, navnl. Friderich Christian Dresler[Note 3], som derpaa skal have Kongl. Privilegium; men om samme er monopolisch kan jeg, formedelst han er reist til Sædland, ei tilvisse blive vidende. Andre Manufacturer er her ikke og eiheller har været.

Lav, societeter og næringsdrivende

Er her ingen anden Societet end af ordinair Handverker, saasom Skrædere og Skoemagere, der har deris Laug, hvilke nærer sig meget slet, saa der er de iblandt, der i Mangelaf Fortieniste med sit Handverk maa om Høstens Tid gaae i Marken at høste for at forhverve sig en Daghyre.

Kiøbmænd er her ingen af nogen Consideration uden Hr. Commerceraad Flint[Note 4], og han fløtter nu med det første her fra Byen til sin Gaard paa Landet.

Her er vel Foruden et Par andre, der bruger liden Handel med grove Varer, som de tager paa Credit, og lidet Korn, som de tager i Betaling af Bønder, med lidet de kan købe, men er ei i den Stand, at de kan kiøbe i Partie, ja ikke 100 Tdr. paa een Gang og betale straks.

Afslutning

Nyested den 9 Julii 1735

Noter

[Note 1] Mikael Alrøe, Kirkeværge, fik 23. Jan. 1733 Bestalling som Byfoged i Nysted. Han havde da i 15 Aar gjort Tjeneste ved Pennen saavel paa Rentekammeret som ved Nykøbing og Aalholm Amtstue, og 1731 var han konstitueret Tolder i Nysted, men fik ikke dette Embede. 1733 havde han ?erhvervet den Tilstand, at han nogenlunde har sit Levebrød", hvorfor Stiftamtmanden særlig anbefaler ham som Byfoged, da Lønningen var utilstrækkelig for en Mand uden Midler. Tillige var han en skikkelig og fornuftig Person a. 15. Juni 1725 blev han (Nysted) gift med Vennike Cathrine Desington og døde 1736, begr. 6. Marts. b. (a. Smaalandske aab. Breve 1733 Nr. 10. Indlæg. - b. P. Rhode: Loll.-Falst. 2 Udg. I p. 583).
[Note 2] Jacob Flindt, f. 1685, død 1750, begr. (Vaabensted) 29. Jan., Købmand i Nysted, var Søn af Købmand og Raadmand Flindt i Nykøbing og Ane Bergishagen. G.[Note 5]29. Maj 1713 m. Kirstine Caspersdatter Greve, D. af Forpagter G. paa Sæbyholm, død 1729; g.[Note 6]m. Bodil Birgitte Monrad, død 1747, begr. (Vaabensted) 22. Nov., 47 Aar gl. - 17. Maj 1720 fik han Bevilling til sammen med Abraham From at sælge Vin og fransk Brændevin i hele Træer eller Fustager a. Han tjente en betydelig Formue og saa sig i Stand til 1732 at købe Nielstrup for 33,000 Rdlr. af Hofjunker Joh. Cornelius Lerche, med hvem han i øvrigt i Anledning af Handelen kom i Proces b. 26. Marts 1734 fik han Bestalling som virkl. Kommerceraad c. (Lengnicks Genealogier, 2. Saml. II - a. Smaalandske aab. Breve 1720 Nr. 54. - b. Smaalandske Tegnelser 1733 Nr. 27, 28, 53 og 62. - c. Smaal. aab. Breve 1734 Nr. 33.)
[Note 3] Frederik Christian Dresler, f. 1702 død (Nysted) 20. Jan. 1765, var Søn af Valentin D., Præst i Frauenwald, og Anne MargretheHofmann a. 16. Sept. 1735 ægtede han (Nykøbing) en Præstedatter. Petro Agnete Dam, f. 15. Sept. 1715, død 27. Nov. 1749. D. var en Tid Forpagter af Bremersvold og købte 1734 Stivelsefabrikken ved Nysted. Denne var anlagt af Færgemand og Landstingsskriver Povl Boldich og Interessenter, der havde faaet Jord dertil, beliggende mellem Aalholm og Byen, anvist af Kongen mod en ubetydelig aarlig Afgift og 8. Feb. 1717 fik Privilegium paa Salg af Stivelse og Pudder paa Lolland, Falster og Møen. Boldich solgte 1729 Fabrikken til Justr. Johan Volchmar Hofmann, der 10, Sept. 1734 fik kgl. Bevilling til Overdragelse af Fabrik og Privilegium til sin Søstersøn Dresler b. D. synes at have forbedret Bedriften betydeligt og opnaaede forskellige Udvidelser af Privilegiet, bl. a. fik han 1752 Bevilling paa, at Privilegiet maatte overgaa til den, der købte Fabrikken af hans Arvinger c. Efter hans Død 1765 blev den udbudt til Auktion og kaldtes da "den fuldkomneste og bedst indrettede" i sin Slags i Danmark, "og kan derudi udarbejdes aarlig 1500 Td. Hvede". Samtidig blev D.'s velindrettede Gaard i Nysted solgt d. Køberen var Lars Reimer, der døde faa Aar efter. I de følgende Aar bevilgedes Indretning af flere andre Stivelsefabrikker paa Loll.-Falster, bl. a. en paa v. Westens Andragende, (a. Lengnicks Genealogier, l Saml. - Smaalandske aab. Breve 1735 Nr. 59. - b. do. 1734 Nr. 83. Indlæg. - c. do. 1752 Nr. 45. - d. Adresseavisen 1765 Nr. 12 og 27.)
[Note 4] Jacob Flindt, f. 1685, død 1750, begr. (Vaabensted) 29. Jan., Købmand i Nysted, var Søn af Købmand og Raadmand Flindt i Nykøbing og Ane Bergishagen. G.[Note 7]29. Maj 1713 m. Kirstine Caspersdatter Greve, D. af Forpagter G. paa Sæbyholm, død 1729; g.[Note 8]m. Bodil Birgitte Monrad, død 1747, begr. (Vaabensted) 22. Nov., 47 Aar gl. - 17. Maj 1720 fik han Bevilling til sammen med Abraham From at sælge Vin og fransk Brændevin i hele Træer eller Fustager a. Han tjente en betydelig Formue og saa sig i Stand til 1732 at købe Nielstrup for 33,000 Rdlr. af Hofjunker Joh. Cornelius Lerche, med hvem han i øvrigt i Anledning af Handelen kom i Proces b. 26. Marts 1734 fik han Bestalling som virkl. Kommerceraad c. (Lengnicks Genealogier, 2. Saml. II - a. Smaalandske aab. Breve 1720 Nr. 54. - b. Smaalandske Tegnelser 1733 Nr. 27, 28, 53 og 62. - c. Smaal. aab. Breve 1734 Nr. 33.)
[Note 5] Rentek.s Ekspeditionsprotokol Nr. 17 (1735) p. 414. - Se om Relationernes Historie E d v. Holm: Danm.-Norges Hist. II, især p. 374 ff.
[Note 6] Ditlev Teichmann. Ansattes 30. Maj 1707 som Mundskænk hos Dronningen efter at have tjent 5 Aar som Kælderskriver a. 6. Febr. 1712 blev han Amtsforvalter over Nykøbing Amt, og da det lollandske Rytterdistrikt oprettedes, lagdes tillige Oppebørselen af Købst. og den uden for Rytterdistriktet værende Del af Aalholm Amt med Fejø, Fæmø, Askø og Veirø ved Resolution af 10. Dec. 1718 under ham. 25. Maj 1731 fik han Konfirmationsbestalling som Amtsforvalter over Aalholm og Maribo Amter samt Købst. og Øerne under Nykøbing Amt. 28. Nov. 1732 blev han Kammerraad og døde (Nysted) 19. Dec. 1743. Efter Ansøgning blev det tilladt, at hans Lig mod Fordordn. af 1682 maatte begraves om Aftenen ved Lys og Kisten overtrækkes med sort Tøj b. (Bruuns Msk. om d. Amtsforv. RA. - a. T.'s Ansøgning af 2. Feb. 1712 i RA.'s Saml. af Ansøgn. - b. Smaalandske aab. Breve 1744 Nr. 1.)
[Note 7] Rentek.s Ekspeditionsprotokol Nr. 17 (1735) p. 414. - Se om Relationernes Historie E d v. Holm: Danm.-Norges Hist. II, især p. 374 ff.
[Note 8] Ditlev Teichmann. Ansattes 30. Maj 1707 som Mundskænk hos Dronningen efter at have tjent 5 Aar som Kælderskriver a. 6. Febr. 1712 blev han Amtsforvalter over Nykøbing Amt, og da det lollandske Rytterdistrikt oprettedes, lagdes tillige Oppebørselen af Købst. og den uden for Rytterdistriktet værende Del af Aalholm Amt med Fejø, Fæmø, Askø og Veirø ved Resolution af 10. Dec. 1718 under ham. 25. Maj 1731 fik han Konfirmationsbestalling som Amtsforvalter over Aalholm og Maribo Amter samt Købst. og Øerne under Nykøbing Amt. 28. Nov. 1732 blev han Kammerraad og døde (Nysted) 19. Dec. 1743. Efter Ansøgning blev det tilladt, at hans Lig mod Fordordn. af 1682 maatte begraves om Aftenen ved Lys og Kisten overtrækkes med sort Tøj b. (Bruuns Msk. om d. Amtsforv. RA. - a. T.'s Ansøgning af 2. Feb. 1712 i RA.'s Saml. af Ansøgn. - b. Smaalandske aab. Breve 1744 Nr. 1.)