Byens handel og næring

Denne Byes Handel og Næring er mesten bestaaende af hans Maytts. Hartkorn og Avling sampt nogen ringe Kiøbstedsbrug.

Byens handel og næring

Samme Bye haver aftaged paa en Snes Aars Tid merkelig, og det formedelst det store Hartkorn, som bestaar af 300 Tdr. 7 Skp. 2 F. l Alb., alle og enhver i Byen er tiltvungen at forsyne og svare Afgift af, hvorfor en Del af Byens Bygninger sampt Familier er bleven øde. Tilmed er og anden Kiøbstedsbrug bleven forringet formedelst omkringliggende Proprietarier og deris Fogder næsten oppebær af deris Bønder, hvis Korn de avler, og igien til andre Havner og Stæder henfører, hvorudi det lidet Kiøbmandskab, som er udi Røedbye, lider Afgang.

Skibsfart og varetrafik

De faa derfra ind- og udgaaende Varer bliver ved Byens egne smaa Fartøyer ind- og udført. Ihvorvel denne Skibsfart er af megen slet Beskaffenhed formedelst Havnens Udøgtighed, der af Flydesand tilslaas og er en Mil fra Byen beliggende, saa der ikkon kan haves smaa Fartøyer paa 2 til 8 Læster, hvoraf de sidste maa dog søge Retirade ved deris Retour udi andere Havne og Stæder, siden de ikke kan sette paa Havnen uden med særdelis føielig Veir, og ved Udgaaende maa ligge og opvarte Vind og Vand for at komme ud af Havnen dog nesten ledig og ligge siden for aaben Strand at indtage Ladningen.

Af deslige Fartøyer findes 7 Stk., som er af følgende Beskaffenhed:

• 1 Galioth drægtig 7½ Læst tilhører Jens Marckussen
• l Jagt drægtig 7 Læster tilhører Jacob Ottesen
• 1 Jagt drægtig 4 Læster tilhører Laurs Ottesen
• l Jagt drægtig 6½ Læst tilhører Peder Huid
• l Jagt drægt 2 Læster tilhører Peder Kiølle
• l Jagt drægt 2 Læster tilhører er Lauritz Hendricksens
• l Baad drægtig l Læst er Rasmus Tobaksbinders, hvilke fare til Lybeck, Fyen, Sielland, Jylland, sampt Kiøbenhaun, og sielden at nogen kommer en Reise til Norge.

De fører herfra Kornvarer og indbringer fra Kiøbenhaunog Lybecklidet Kiøbmandsvarer til enhvers Fornødenhed og det, som deris Handel bestaar af,

Fabrikker og manufakturer

Fabriqver og Manufacturer haver her ingen vaaren af eller endnu er.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Previlegier findes der ikkon 2de i Byen, det ene udgiven til Christian Feilberg paa Farveriet[Note 2]og det andet paa en Hæstemølle til Hans Jørgen Macheprang, som han ikke bruger uden for sin egen Fornødenhed[Note 3]; og er disse 2de Previlegier paa bestandig Tid.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Handverkslaugene ere eftermeldte, og udkræver Stedens Leilighed ei flere.

• Skoemagerlauget.
  • 1. Peder Madsen. Hans Hus er pantsat, dog maade-lig god Tilstand. Haver ingen Svende mens en Læredreng,
  • 2. Otte Wilder. Hans Hus pantsat. Haver en Læredreng.
  • 3. Niels Rasmussen. Haver sit eget Hus uden Forpantning. Holder en Læredreng.
  • 4. Petter Køngsherg. Armelig Tilstand, thi det er pantsat alt, hvis han eier.
  • 5. Laurs Madsen. Sidder udi Leiehus og eier inted, thi hans Børn maa Byen opholde.
  • 6. Paascke Madssen. Af lige Tilstand som næste.
  • 7. Mourits Pederssen. Maadelig Tilstand. Hans Hus er pantsat. Holder ingen Svende mens en Læredreng.
  • 8. Gabriel Jacohssen. Er af samme Vilkor som Mourits Pederssen.
  • 9. Christopher Køngsberg. Hans Hus er pantsat. Holder en Svend og en Dreng.
  • 10. Peder Pederssen. Maadelig Tilstand. Hans Hus og Gods er forpanted. Holder ingen Svend mens en Læredreng.
  • 11. Anders Bostou. Temmelig god Tilstand. Haver paatvungen Hartkorn. Hans Hus er pantsat. Holder ingen Svende mens 2de Læredrenge.
  • 12. Giert Christopherssen. Er af samme Beskaffenhed som næste, uden at han haver inted Hartkorn, eiheller mere end een Læredreng.
  • 13. Hans Ollessen. Hans Hus er pantsat; og haver Børnepenge inde.[Note 4]Holder hverken Svend eller Dreng.
  • 14. Rasmus Davidsens Enke. Holder sin Søn som Mæstersvend paa Verkstædet med en Læredreng og besidder sit lidet Hus; i maadelig god Tilstand.
  • 15. David Rasmusens Enke. Haver en Mæstersvend paa Verkstedet mens ingen Drenge. Mens eier sit eget Hus uden Forpantning, mens haver dog sine egne Børns Penge inde.

  • Derudi 15 Mæstere.

• Skræderlauget.
  • 1. Rasmus Pederssen. Maadelig god Tilstand. Holder en Læredreng.
  • 2. Anders Bendsen. Ditto og holder 2 Læredrenge.
  • 3. Lars Saxtrup. Ditto som første.
  • 4. Nieis Christessen. Haver hverken Svend eller Dreng og ikkon maadelig udi Tilstand.
  • 5. Mads Haagen. Holder hverken Svend eller Dreng mens er vanfør og udi slet Tilstand.

  • Bestaar af 5 Stk.

• Væverlauget.
  • 1. Hans Bærrentssen. Besidder sit ringe Hus under en maadelig Tilstand. Haver ingen Svend eller Dreng.
  • 2. Anders Pederssen. Er udi slet Tilstand og holder hverken Svend eller Dreng.
  • 3. Niels ViveUdi ringe Tilstand formedelst Alderdom. Holder ingen Svend eller Dreng.
  • 4. Peitter Osvaldssen. Pantsat alt hans Eiende. Holder ingen Svend eller Dreng.
  • • 5. Jørgen Eskeidsen
    • 6. Jacob Hanssen
    • 7. Jørgen Nielsen

    • Disse 3de er ikkon af meget slet Tilstand. Derris Huse er forpanted. De 2de holder ingen Svende eller Drenge, uden Jørgen Nielssen haver dog en Dreng.

  • Derudi 7 Mæstere.

• Handskemagerlauget.
  • 1. Anders Mortenssen. Haver pantsat sit Hus og Boe. Holder ingen Svend, mens en Læredreng.
  • 2. Anders Povelssen. Sidder udi Leiehus i armelig Tilstand.
  • 3. Peder Vit. Udi god Tilstand. Holder en Svend.
  • 4. Anders Jenssen. Udi maadelig Tilstand. Besidder sit eget Hus. Holder ingen Svend eller Drenge.
  • 5. Mads Bramssen. Temmelig god Tilstand; sidder dog i et Leiehus. Holder ingen Svend eller Dreng.
  • 6. Peitter Jenssen. Nyelig kommen i Lauget og des-uden vanfør. Sidder tilhuse hos sin Broder. Holder hverken Svend eller Dreng.
  • 7. Sørren Christessen. God Tilstand. Holder Svend og Dreng.
  • 8. Tømme (Tønnes?) Jacobssen. Armelig Tilstand og holder hverken Svend eller Dreng.

  • Bestaar af 8 Mæstere.

• Tobaksspindere, som ikke haver Laug.
  • 1. Rasmus Raa. Maadelig Tilstand mens haver Børnepenge inde og haver endel Creditorer udi Lybeck.
  • 2. Hans Nielssen. Pantsat hans Hus og Bohave og derfore ikkon ringe Tilstand.
  • 3. Christian Georg. Er af lige Vilkor som næstforrige.
• Smede, som eiheller haver Laug.
  • 1. Hans Christenssen; er en Grovsmed. Maadelig Tiistand dog pantsat alt sit Eiende. Haver ingen Svend og Dreng.
  • 2. Knud Christenssen. Kleinsmed. Af lige Vilkor som næste.
  • 3. Hans Christopherssen. Grovsmed. Nyelig kommen til Byen, hvis Tilstand er ubekiendt, siden han ikke er flyt hertil med alt sit Eiende.
• Kiøbmænd.
  • 1. Peder Hanssen Huid. Handler med Korn og anden grov Bundehandel. Er i temmelig god Tilstand, allene den store Bundegield, der er udestaaende, som besverger(!) ham saavel som de andere Negotierende.
  • 2. Laurs Ottessen. Ditto Handel. Er af samme Beskaffenhed som næste.
  • 3. Jørgen Erichsen. Ditto Handel. Paa samme Maade befindes hans Tilstand, allene dette er atobservere, at han sidstleden Aar haver udredet hans ene Barns Mødrenearv af en anseelig Summa og endnu indehaver dobbelt saa meget, hvorved hans Handel og Næring er svækked.
  • 4. Hans Jørgen Mackeprang.[Note 5]Handler med lidet Klæde(?) og hvad deraf dependerer og nogen Issenkram. Er af maadelig Tilstand, allene han stikker udi en temmelig Debet udenlands.
  • 5. David Kiørnes. Haver ikkon gandske ringe Handel af faa grove Varer. Er behefted med et stort Børnegields og derfore pantsat alt hans Elende.
  • 6. Jacob Ottessen. Haver nogle grove Varer. Pantsat sit Hus og Fartøy og i saa Maade ikkon temmelig Tilstand.
  • 7. Jens Marckussen. Handler med Korn og anden grov Bundehandel. Haver anvendt sine Midler i en nye Bygning og desformedelst og i Henseende til den vidtløftig udestaaende uvisse Bundegield er kommen i Decordanse(!).
  • 8. Sal. Hans Siers Enke. Haved lidet Salt, Tran og Tierre at sælge til Byens Indvaanere. Er ikkons af maadelig Tilstand. Hun indehaver Børnegods og desuden pantsat sit Hus.
  • 9. Hans Thommesen. Haver ikkon meget ringe Kornhandel. Tilstanden er god; mens indehaver en støerre Summa af Børnegods end som de andere i Byen.

Hvilke forbemeldte Handverkstblk lever den største Del armelig af formedelst, at Ampted er opfyldt med samme Handverker.

Ligedan forholder det sig med Kiøbmandskabet formedelst det store Landeprang, som gaar udi Svang med Arreboehandelenom Efterhøsten udi Sildefangsten, da de ligger en Mil her fra Byen, denne Bye til allerstørste Fornermelse[Note 6]- foruden hvis 2den Post ommelder.