Byens handel og næring
Denne Byes Handel og Næring er mesten bestaaende af hans Maytts. Hartkorn og Avling sampt nogen ringe Kiøbstedsbrug.
Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735
Denne Byes Handel og Næring er mesten bestaaende af hans Maytts. Hartkorn og Avling sampt nogen ringe Kiøbstedsbrug.
Samme Bye haver aftaged paa en Snes Aars Tid merkelig, og det formedelst det store Hartkorn, som bestaar af 300 Tdr. 7 Skp. 2 F. l Alb., alle og enhver i Byen er tiltvungen at forsyne og svare Afgift af, hvorfor en Del af Byens Bygninger sampt Familier er bleven øde. Tilmed er og anden Kiøbstedsbrug bleven forringet formedelst omkringliggende Proprietarier og deris Fogder næsten oppebær af deris Bønder, hvis Korn de avler, og igien til andre Havner og Stæder henfører, hvorudi det lidet Kiøbmandskab, som er udi Røedbye, lider Afgang.
De faa derfra ind- og udgaaende Varer bliver ved Byens egne smaa Fartøyer ind- og udført. Ihvorvel denne Skibsfart er af megen slet Beskaffenhed formedelst Havnens Udøgtighed, der af Flydesand tilslaas og er en Mil fra Byen beliggende, saa der ikkon kan haves smaa Fartøyer paa 2 til 8 Læster, hvoraf de sidste maa dog søge Retirade ved deris Retour udi andere Havne og Stæder, siden de ikke kan sette paa Havnen uden med særdelis føielig Veir, og ved Udgaaende maa ligge og opvarte Vind og Vand for at komme ud af Havnen dog nesten ledig og ligge siden for aaben Strand at indtage Ladningen.
Af deslige Fartøyer findes 7 Stk., som er af følgende Beskaffenhed:
De fører herfra Kornvarer og indbringer fra Kiøbenhaunog Lybecklidet Kiøbmandsvarer til enhvers Fornødenhed og det, som deris Handel bestaar af,
Fabriqver og Manufacturer haver her ingen vaaren af eller endnu er.
Previlegier findes der ikkon 2de i Byen, det ene udgiven til Christian Feilberg paa Farveriet[Note 2]og det andet paa en Hæstemølle til Hans Jørgen Macheprang, som han ikke bruger uden for sin egen Fornødenhed[Note 3]; og er disse 2de Previlegier paa bestandig Tid.
Handverkslaugene ere eftermeldte, og udkræver Stedens Leilighed ei flere.
Derudi 15 Mæstere.
Bestaar af 5 Stk.
Disse 3de er ikkon af meget slet Tilstand. Derris Huse er forpanted. De 2de holder ingen Svende eller Drenge, uden Jørgen Nielssen haver dog en Dreng.
Derudi 7 Mæstere.
Bestaar af 8 Mæstere.
Hvilke forbemeldte Handverkstblk lever den største Del armelig af formedelst, at Ampted er opfyldt med samme Handverker.
Ligedan forholder det sig med Kiøbmandskabet formedelst det store Landeprang, som gaar udi Svang med Arreboehandelenom Efterhøsten udi Sildefangsten, da de ligger en Mil her fra Byen, denne Bye til allerstørste Fornermelse[Note 6]- foruden hvis 2den Post ommelder.
Røedbye den 11te Julii 1735.
[Note 1] | Niels Siersted var 1722-29 Ridefoged paa Gavnø, hvor "han skaltede og valtede med Godset, som det var hans eget", indtil han saa sig nødsaget til at rømme derfra. Fik 8. Maj 1730 Best. som Byfoged i Rødby og Maribo samt Herredsfoged i Fuglse Herred a. og blev 18. Juli 1735 Landstingsskriver i Loll.-Falst.; af de andre Embeder maatte han derefter kun have beholdt Maribo, men efter Ansøgning af Svigerfaderen, Slotsforv. og Gartner paa Frederiksberg Slot J.Voigt b, fik han Tilladelse til at beholde dem alle c. Voigt udtaler i Ansøgningen, at Siersted "haver ringe at leve af", hvorfor han aarlig har maattet hjælpe ham med Penge. 2. Marts 1736 fik Siersted Bestalling og 28. April s. A. Konf. som Birkefoged i Søholt Birk d. Han blev 1739-40 Ejer af Adserstrup (og Medejer af G r i m s t e d), men ligesom han selv var kommen til Ejendommen, mistede han den, nemlig ved Auktion efter Indførsel 1747 e. 1752 lod Søholt Birkeherre optage Tingsvidne over Siersteds og Birkeskriver Jørgen Gossmanns Sløseri med Rettens Pleje og fik dem dømt for en Kommission, efter at det var bevist, at de ofte var udblevne paa Tingdagene og ikke førte Protokollen behørigt; Siersted appellerede Sagen til Landstinget, der dømte ham imod f. Siersted skal for øvrigt have været en stor Procesmager g (jfr. Note 19). Ogsaa fra anden Side synes der at have hersket Utilfredshed med Siersteds "Administration", og hans mange Embeder har sikkert været mere, end han kunde paatage sig. 1746 fik han Bev. til at lade sin Tjeneste forrette ved en Fuldmægtig. Muligvis staar hans Efterladenhed i Forbindelse med, at han en Tid, 1748, var suspenderet fra Byfogedembedet. Han var tillige Færgemand ved Dragsminde og skal være død 1756 g. (P. E. Jensen: Gavnø p. 109 f., 448. - a. Smaalandske aab. Breve 1730 Nr. 53. - b. Jørgen Frederich Lorentz Voigt udn. 7. Marts 1731 til Slotsforv. og Gartner ved Frederiksberg (Particuliærkammerets Bestallings- og Instructionsprotokol p. 7). - c. Smaalandske aab. Breve 1735 Nr. 63. Indlæg. - d. do. 1736 Nr. 30. - e. P. Rhode: Loll.-Falster, 2. Udg. I p. 131; Danske Atlas III p. 317; Smaalandske aab. Breve 1748 Nr. 3 og 1751 Nr. 90; Loll.-Falsters Landstings Skøde- og Panteprotokol 1739 ff. p. 515. - f. Loll.-Falsters Landstings Justitsprotokol 1739-66 p. 506 og 520; Smaalandske aab. Breve 1753 Nr. 2 og 48. - g. Musse Herred l p. 316.) |
[Note 2] | Christian Jensen Feilberg, f. i 1690erne, død (Maribo) 1749, begr. 6. Juli. G. 24. Nov. 1747 (Riserup Præstegaard) m. Marie Elisabeth Nauschütz, der blev begr. i Maribo 13. Marts 1764 a; men han havde været gift før, thi 1747 fik han kgl. Tilladelse til nyt Ægteskab, skønt Sørgeaaret ikke var ude b. Han tilhørte en udbredt Farverslægt og erholdt 23. Juni 1727 Bevilling til at nedsætte sig som Farver i Rødby c, 17. Nov. 1747 til tillige at indrette et Lærreds- og Uldentrykkeri d. og endelig 26. Juli 1748 til at overtage et Farveri i Maribo e. Enken fik 18. Juli 1749 Bevilling til at fortsætte Farveriet i Rødby samt Trykkeriet f. og giftede sig snart efter med Farver Severin Kaalund g. Denne døde faa Aar efter, og Enken fik 22. Aug. 1760 bevilget, at hendes Stifsøn, Jens Christian Feilberg, maatte overtage Privilegiet efter hendes Død h. (a. P. J. Schmidt: Slægten Feilberg, p. 18. Kbhvn. 1890. - b. Smaalandske aab. Breve 1747 Nr. 126. - c. do. 1727 Nr. Nr. 16. - d. do 1747 Nr. 125. - e. Jyske aab. Breve. - f. Smaalandske aab. Br. 1749 Nr. 84. - g. do. 1750 Nr. 94. - h. do. 1760 Nr. 115.) |
[Note 3] | Hans Jørgen Mackeprang fik 20. Juni 1740 Privilegium som eneste Vinhandler og Værtshusholder samt Herberger i Rødby a. Det ovenfor omtalte Privilegium paa en Hestemølle findes ikke indført i Smaalandske aabne Breve. Hans Hustru, Johanne Marchusdatter Viller b, blev begr. (Rødby) 7. Maj 1764, 71½ Aar gl., han selv 16. Okt. 1775, 79 Aar gl. a. Smaalandske aab. Breve 1740 Nr. 63. - b. do. 1747 Nr. 37.) |
[Note 4] | sidder i uskiftet Bo. |
[Note 5] | Hans Jørgen Mackeprang fik 20. Juni 1740 Privilegium som eneste Vinhandler og Værtshusholder samt Herberger i Rødby a. Det ovenfor omtalte Privilegium paa en Hestemølle findes ikke indført i Smaalandske aabne Breve. Hans Hustru, Johanne Marchusdatter Viller b, blev begr. (Rødby) 7. Maj 1764, 71½ Aar gl., han selv 16. Okt. 1775, 79 Aar gl. a. Smaalandske aab. Breve 1740 Nr. 63. - b. do. 1747 Nr. 37.) |
[Note 6] | Ærøboerne var kendt som slemme Smuglere; i Relationerne af 1735 klages stadig over dem, især fra Fyens og Loll.-Falsters Købstæder. Aarsagen til Smugleriet var, at Ærø dengang laa under Slesvig, hvor Tolden var lavere end i Kongeriget. |