Byens handel og næring

Byen ligger mest 3½ Fierdingveys fra Stranden eller Lossepladsen, som er BandholmsToldsted, hvor enhver for sig af Kiøbmændene her paa Steden rnaa have deris Boder, som de oplegger Korn paa, som de torvekiøber her udi Byen og ved Vogne igien didfører, saavelsom af Bonden modtager Korn ved Toldsteden hver Onsdag og Løverdag, saa Handelen allene bestaar af Korn, som der kiøbes paa Herregaardene og af Bønder, siden Forpagterne overalt udskiber deris Fedevarer, og Bonden haver ingen.

Og foruden haver de meste Familier i Byen liden Avling, der er mere til Skade end Fordel.

For hvilket Korn, der saaledis indskibes og udskibes, maa betales Prampenge til KnuhtenborigGrevskab, som haver Previlegia paa at holde Prammene, og til den Ende er af Grevskabet oprettet en Kroe ved Toldsteden, hvorudi boer en Mand, som haver forpagtet baade Kroen og Prammene, der desuden driver ligesaa stor Handel, som en Borger, hvilket han pretenderer at være berettiget.

Om bevægelser i handel og næring

Denne Bye haver paa 30 Aars Tid merkelig aftaget, thi forhen og paa den Tid var Huse og Gaarde udi god Pris, mens nu gielder Kiøbstedbygningen her i Byen ikke uden en Fierdepart af, hvis de forhen haver kost, og enhver for sig derfore haver betalt. Og ellers bestaar Hovedaarsagen først derudi, at her udi Byen haver boet endel Familier, som have levet af en Forpagtningsavling, som henhørte til Marieboe Kloster, af hvilken Avling mere end den halve Del blev Byen frakiøbt til Aarsmarke, nu KnuhtenborgGrevskab, Anno 1693[Note 2], og desuden er Afgiften Tid efter anden forhøyed paa det, som er tilbage, som endda kunde vaaren taalelig, dersom Byens Indvaanere havde det, som dem af Hans Kongel. Majtt er forpagted; mens Herlighederne bruger andre uberettigede baade indenbyes ogudenbyes, og især haver Knuhtenborg Grevskab uden bevislig og retmessig Omgang tillukt sig saa meget af Byens Græsgang[Note 3], saa Creaturet nu maa crepere, imod at det tilforn gik udi fuld Græs og var Eierne til Gavn og Nytte, hvorom ere tilstrekkelig Tingsvidner og anden Bevis.

For det andet, saavidt som Kiøbmandskabet angaaer, saa er det af den Beskaffenhed, at Marieboe Bye er indskrenket rundt om af KnuhtenborgGrevskab, hvor der altid haver vaaren en bemidlet Ridefoged, og haver han ikke vaaren bemidlet, haver han straks kunne bleven, saasnart som han haver indtrædt udi Tienisten, thi Knuhtenborg Grevskabs Bønder ligger rundt omkring Byen og nærmest Toldsteden ved de tvende Sider, som er jost dem, at Byen skulde have deris Næring og Biæring fra; mens Bønderne haver stedse vaaren forlængst bragt under den Lydighed, at de véd, de ikke maa selge deris Korn til Kiøbstederne, mens det vil Ridefogeden tage imod under den Pretext, at han altid giver 8 Skilling mere for Tønden end som Kiøbmændene udi Marieboe, Rødbyeog Sakskiøbing, saa han skiuler sig herunder, at det er til Bøndernes Tarv paa den ene Side, og paa den anden Side at det liqvideres Bonden udi hans Skatter og Landgildeafgifter, saa han formener, at han er berettiget den Handel efter Forordningen af 13. Decmbr. 1692[Note 4], som Marieboe gierne tilstaar alle Grevskabets Ridefogder for saavidt som Avlingen til Gaarderne. Konge- og Kirketienders Afgifter samt Bondens Landgildekorn og ei videre. Thi at tage Korn for Skatterne og Langildepengene formenes allerunderdanigst at være directe imod Loven og de particulair derom ergangne kongelig Befalinger, som udi Særdelished for Laalandpaa Besværing er udgaaede, saavelsom de af vedkommende Øvrigheder giorte Anstalter, at Bonden skal kiøre til Torvs med sine Varer for at forekomme Forprang. Nu kan det ikke ske, at sligt kan nemmes, siden Grevskabet haver sit Oplagshus ved Toldsteden, thi naar jeg som allernaadigst beskikket Politiemester vilde tale derpaa og hindre det, saa ved jeg ikke eller kan bevise den Forskiel imellem Grevskabets Ladegaards Avling, Tiendekorn og allermindst paa Landgildekornet samt Laaneditto, som Bonden tager hos sig selv, og det, som saaledes imodtages for Skatter og Landgildepenge. Thi saalenge Bonden giør Leverance af Korn ved Stranden, saa haver det det Navn, af, som meldt er, Ladegaardenes Avlingskorn, Tiendernes Afgifter, Landgildkorn samt Laaneditto; mens naar Ridefogden og Bonden giør Afregning, saa giør de selv den Forskiel imellem, hvad hver Post er og haver vaaren.

Alt, hvad jeg udi denne Tilfelde allerunderdanigst haver meldet med mere, er med et lovskikket Tingsvidne bleven overbevist Grevskabets Ridefoged, som ikke haver baaren eller bær nogen god Frugt for Marieboe, thi det continuerer lige sterkt derefter, og for at ruinere Byen blev der strax giort Forbud, at ingen maa komme til Byen med Brendsel, og hvor Borgerne haver noget at fordre paa Skifter eller udi andre Tilfelde, der faar de intet, saa denne Ridefogeds Formand[Note 5]og han selv i den Tid, han haver betient samme Tienniste, ved omrørte sit Kornkiøbmandsskab haver tilbragt sig store Capitaler, mens Marieboe Kiøbmandskab er derved ruinered, siden det er læt for ham, der ikke skal leve deraf, altid at give 8 Skil. mere for Tønden end som en Kiøbstedsmand, der skal leve af det samme og svare Kongel. Skatter og Kiøbstedernes egne Besværinger. Han er fri for alle Omkostninger, som Kiøbmanden maa giøre, siden Grevskabets Bønder leverer deris Korn paa Kornhuset ved Toldsteden, hvor de selv haver Pramrettigheden, og Bønderne igien udskiber det. Og til den Ende setter de Tersker paa Bonden, saasnart al Kornet er høstet, da Kornet er i den mindste Pris, saa en Kiøbmand maa sidde og se til, saalenge til Kornet er borte.

Ligesaadan en Omgang, som det haver med Ridefogden ved Knuhtenborgske Grevskab, haver det ogsaa med Ridefogden ved det Christiansborgske[Note 6], thi han er mere oplyst udi Kiøbmandskab end som ommeldte; foruden det, at det haver lige den samme Omgang med Kornkiøbmandskab, saa selger han ogsaa til Bønderne under Grevskabet Salt, Tiære, Humble, Glas og desuden efter Beretning andre grove Varer og haver holdt Tobakspindere paa Christiansborg hos sig.

Paa den anden Side af Byen ligger Nielstrupog EngestofteEiere. Hvad sig dem angaar, da haver Eierne til begge Stederne selv vaaren Kiøbmænd [l7] hidindtil og saaledes ikke allene taget Kornet af deris egne, mens ogsaa kiøbt og solgt med fremmede Omliggende og holdt et Oplag paa Gaarderne af grove Varer. Om det herefter og udi indeværende Aar skal continuere, vil Tiden udvise, siden begge Eiere haver og entlediget sig Kiøbmandskab og Kiøbstadprevilegia, som det hidentil haver vaaren conservered under.

Nu er der ingen videre Gaarde og Godser, hvorfra Marieboe kan have noget Kiøbmandskab, formedelst at Saxkiøbingligger ikkon 5 Fierdingveys fra Marieboe paa den ene Side og Rødbye7 F. paa den anden Side, uden allene Søeholtog derunder liggende Gods, hvor alting haver sit frie Løb efter Lov og Forordning.[Note 7]

Foruden hvis allerunderdanigst nu er meldet, saa bestaar Landet af mange Udhavne paa den ene Side ved BandholmsToldsted og Øerne, som ligger deromkring. Hare de derpaa store Baaede, som de udi Landet indpracticerer med alt, hvis Landmanden behøver, og udi Særdelished Ære-boere, som opholder sig udi Søen om Dagen under den Pretext, at de fisker, mens om Nattetider søger de Landet og afsetter deris Varer, saa her udi denne Eign er desforformedelst et sterk For- og Landprang, mesten udi alle Bondebyer, som ikke kan hemmes. Thi for det første er Kiøbstedernes Indvaanere ikke enige at overbevise og eftersøge sligt, og for det andet vil de ikke udstaae den Bekostning, som sligt medfører at søge nogen under Grevskabernes og Baronernes Birk, hvor de visselig maa forestille sig at blive aarsaget at indstevne Sagen til Høyesteret, som aarsager idelig Tiltagelse udi dette skadelig Misbrug, det jeg kan bevise med en gyldig Post:

Hos nogle Bønder under KnuhtenborgsGrevskabfandt jeg trende Tønder lyneborgskSalt, foruden beviste, at der var uddelt trende Tønder til andre i smaa Partier. Samme Bønder søgte jeg til Doms paa min egen store Bekostning - og hvad skede? Protocollen blev udskreven, imidlertid Sagen hvilede under Dom, saa det meste, som var passeret i Sagen blev indført udi den gamle Protocol og Slutningen af Sagen i en nye. Altsaa tager Birkedommeren Anledning at forelegge mig at skaffe et Tingsvidne til hans Efterretning at dømme efter, uanset at der var tagen Tingsvidne, beskreven efter hvis Vidner som vare førte, og Resten af Paastanden var formered med skriftelige Indlegger. Og saaledis haver den Sag vaaren optagen til Doms siden den Tid, og endnu [er] ei dømt derudi. Jeg haver reqvirered Rigtighed derom af Skriveren, som siger, at Protocollen er ham fratagen. Jeg haver været mødt ved Birketinget og vilde haft samme tilført udi Protokollen, mens min Fuldmægtig er af Birkedommeren afvist og ikke maatte tillades at tilføre et Ord derom udi Protocollen. Og altsaa kan jeg ikke faa nogen Dom udi Sagen, da dog samme Sag haver kost mig over 30 Rigsdaler.[Note 8]

Og saaledis er det almindelig, siden Landet bestaar mest overalt af Birker, og naar nogen Borger kommer til en Birkedommer og forlanger ham overværende ved Inqvisition paa de Steder, hvor der kan være noget mistenkeligt eller utilladeligt enten af Kiøbmandskab eller Brendevinsbrenderi, saa møder det først, at der skal være en tilstrekkelig Caution for den Forretning, og at Birkedommeren vil vide forud, hvad Forretning han skal udi og hos hvem. Naar nu Betalingen for Forretningen er paafulgt, og de kommer paa Steden, da er alting sat til Side og er intet at finde.

Ligedan forholder det sig med Bønhasser og de utilladelig Handverker, som paa Landet opholder sig og præjudicerer Laugene udi Kiøbstederne. Og uden at have Rettens Middel med er det ikke tienlig at komme i nogen slig Forretning enten for Kiøbmand eller Handverksmand, som vilde medføre Lemmelestelse og dog, ligesom ellers sker, maa [de] gaa tilbage med uforrettet Sag. Saa Handverkerne desformedelst - og at de maa betale deris Korn dyrere end som i de andre Kiøbsteder i Landet - lever armelig og er udi megit slet Tilstand, formedelst at Landet overalt er opfyldt, som meldt, med utilladelige Handverker, saa Handverksmendene opsiger deris Borgerskab og Laug og flytter ud af Kiøbsteden og nedsetter sig paa Landet. Og saaledis florerer Handverkerne, som boer paa Landet, mens de, der boer udi Kiøbstæderne, lever armelig, som for enhvers Tilstand skal allerunderdanigst blive forklaret udi den sidste Post, ei understaaende mig at melde noget om, hvad som kunde conservere denne liden og ringe Bye, der ikkon bestaar af 126 Huse og Gaarde, hvoriblandt ere mange paa 4, 5 a 6 Fag, som er megit slette, særlig formedelst en stoer Ildebrand, som overgik Byen Anno 1713, da der brændte af Byen den fierde Del.

Skibsfart og varetrafik

Hvorpaa for første allerunderd. berettes, at her fra Byen og af Byens faa Kiøbmend ikke befragtes fremmede Skibe, enten at føre Varer til aller fra Steden med, mens her kommer adskillige Fartøyer fra Flensborg, Slesvig og andre Steder udi Holsten (Slesvig), som tilhandler sig Korn af Proprietarerne og deres Ridefogder, thi Kiøbmendene haver intet at selge uden det, som de i ald Magelighed kan bortføre med deris egne Fartøyer.

[For det] 2det. Skibsfarten her til Steden bestaar af aaben Strand. De maa pramme deris Korn og andre Varer ud og ind, som sker ved KnutenborgGrevskabs Pramme, som i første Post om Negotien er meldet og igien udi 5[te| Post skal blive given yderligere Forklaring om, saa Fartøyerne maa ligge at losse og lade med største Hazard. Der er ikke en Pæl, at et Fartøy kan heftes ved. Og var ikke Marieboe betagen det Previlegia med Prammene og Kroeholdet, kunde Byen selv bortforpagtet det og anvende de Penge til en Skibebroes Indrettelse for de smaa Fartøyer, som kunde gaa dertil. Thi Hans Kongel. Majtt haver ikke solgt Godset, efter den Underretning, som jeg derom haver, uden medden Reservation for Kiøbsteden, at de skulde beholde deris Skibeplads upræjudicered; mens i Steden for at Kiøbsteden skulde have det frit, have Herregaardene oprettet store Kornhuse, hvor de holder Oplag, foruden er Kiøbsteden tiltvungen at betale af hver Fag Hus og nu aldelis formenis at bygge mere. Saa dersom Marieboe havde Pramme- og Kroeholdet, og Hans Kongl. Majtt allernaadigst vilde bevilge Byen Accissen, som alle andre Kiøbsteder haver, der nu af Tolderen oppeberges (!), kunde der i Lengden blive en Skibebroe, i mindste saaledis, at en Pram kunde gaae dertil, at Folk, som skiber deris Varer, ikke med Heste og Vogne havde fornøden at kiøre ud til Prammen, som de nu maa, der er baade, som velbekiendt, skadelig og besværlig, serdelis i Storm og Uvejr; mens derimod er der ikke uden en Rad Sten, at et Menniske neppe kan uden stor Fare bierge sig fra en Baad tør til Lands paa.

Det kan ikke undskyldes, at jo Broen megit vel kunde giøres, thi det er ikke af den Beskaffenhed, at Søen kan beskadige Broen. Mens dersom der blev indrettet noget af sligt saa gavnlig og tienlig for Kiøbstedens Kiøbmand, fik Pramforpagteren ikke saa megit at tienne med sine Vogne eller Pramme som nu sker.

[For det] 3die. Fartøyerne ere disse, som nerværende Tid tilhører Byens Indvaanere: Madme Linds: En Galioth: 7 Læster. Madme Sl. Laurs Rejmers[Note 9]; En Jagt: 7½ Læster. Thomas Rejmer[Note 10]: En Jagt: 6 a 7 Læster. Rejmer Jørgenss(en): En aaben Baad: l Læst.

[For det] 4de, 5te og 6te. Disse bemeldte Fartøyers egentlig Seillads:

Med den gode Hvede og andet Korn er paa Kiøbenhafnog Siælland. Med den slette Hvede til Lybecktil Amdammerierne (Stivelsefabrikerne) siden den ikke paa andre Steder er at afsette. Da de fra samme Steder tager af de Varer, her til Dels kan afsettes, og som der er at faae, og enhver for sig er anteignet for udi den sidste Post at handle med. Og hvad Fiskevarer, Jern, Tiære og desligeangaar, kiøbes det her nu af Kiøbmendene i Marieboe af SaxkiøbingsBorgere og andre, som ankommer, som haver deris Seilads paa Norge, saa her fra Byen er ingen, som haver nogen Handel paa Norge, mindre paa fremmede Steder, uden som meldt er.

Fabrikker og manufakturer

Udi Mands Minde haver her udi Byen ingen Manufacturer eller Fabriqver vaaren, hvortil eiheller er nogen Leilighed, formédelst at Søfarten er saa langt fraliggende, og desuden en megit ond Vey til Stranden.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her er ingen, som haver noget Previlegia uden Appoteckeren Nicolaus Hofmand, der haver det paa hans Livstid efter Previlegierne af Dato 23 Febr. 1731[Note 11].

Jørgen Hendrich Neanderat være Herberger og Vinhandler hans og Husfrues Livstid af Dato 24 Marti 1731 (!)[Note 12]

Johan Hendrich Mussenbergog Johan Jacob MejersPrevilegia paa at være Uhrmager i Laalandog Falsteraf Dato 8 Febr. 1735[Note 13].

Petter Willumsen Farvers Enke, Magreta Roos, tilligemed sin Søn Petter Willumsenat beholde Farveriet og et Lærits-Catumstrykkerie deris Livstid af Dato 28 Augusti 1731.(!)[Note 14]

Videre Previlegier er her ikke som er Byen vedkommende eller dem til nogen Hinder, uden et Previlegia, som er meddelt Kaabersmedden udi Nykiøbing, siden her haver altid boet en Kaabersmed, De ere nu tvende som boer udi Nyekiøbing og ere interesseret udi deris Handel[Note 15]. Her kom en Mand til Byen Anno 1726, navnlig Isaack Funck, som vandt sit Borgerskab som Kaabersmed og vilde bleven udi Byen; mens de forbemeldte tvende med deris Previlegia fordrev ham over til Sielland. Og saaledis lider ikke allene Byen Mangel for en Borger, der i saa Fald kunde af Kaabersmedhandverk ernære sig, mens ogsaa hele Landet, som behøvede hans Arbeid, siden det var et beleiligt Sted forsligt et Handverk at boe her paa Steden mens megit ubeleiligt at reise til Falster derom.

Iligemaade refereres til hvis som er meddelt udi 3die Postes 2den Punctes Erklæring angaaende det Previlegia, som er udgiven paa Kroeholdet og paa Pramvæsenet ved Bandholm- - - -.

Lav, societeter og næringsdrivende

Handverkslaug findes her efterfølgende, hvorudi ere nem[lig]:

• Skoemagerlauget.
  • 1. Morten Pederssen. Det er pantsat alt det, han eier. Dog holder han en Svend og en Dreng.
  • 2. Jonas Nielssen. Boer i et Leiehus og ellers armelig i Stand. Haver hverken Svende eller Drenge.
  • 3. Hans Hendrich. Ligesom dito.
  • 4. Christopher Ollesen. Er i bedst Tilstand af ald Skoemagerlauget, thi Hus og Gods er upantsat. Mens arbeider ikkon til Markederne med sine egne Hender.
  • 5. Ib Ollessen. Haver taget en stor Gield efter hans Formand, som han ikke kan betale med alt det, han eier. Holder en Dreng.
  • 6. Rasmus Beck. Slet Tilstand. Holder en Svend.
  • 7. Johan Skoemager. Slet Tilstand formedelst stor Sygdom. Er dog en af de bedste Skoemagere i Landet nemlig udi Handverket og Arbeidet.
  • • 8. Anders Knudsen.
    • 9. Lars Johansen Klejn.

    • Disse ere udi Lauget mens slet arme og syer intet nyt Arbeide.

  • Bestaar af 9 Stk., nemlig:

• Snidkerlauget.
  • 1. Jeppe Hansen. God Tilstand efter den Lejlighed, thi hvad han eier er upantsat. Holder en Svend og Dreng.
  • 2. Rasmus Hendrichsen.
  • 3. Hendrich jacobsen.
  • 4. Hans Christenssen.

  • Bestaar af 4. Disse trende er udi slet Tilstand og haver intet Arbeide.

• Smedelauget.
  • 1. Lars Hansen. Grovsmed. Haver endel af Byens Arbeide, siden Resten søges og giøres paa Landet. Lever ellers i saae Maade i slet Tilstand, thi alt det, han eier, er pantsat. Holder en Dreng.
  • • 2. Lars Menger.
    • 3. Jens Povelssen.
    • 4. Søren Nielssen.

    • Kleinsmeder. Disse trende eier intet. Haver ikke heller noget Arbeide.

  • [Bestaar] af 4.

• Skræderlauget.
  • • 1. Lars Haudrup.
    • 2. Jørgen Steen.
    • 3. Hans Nielss[en]og
    • 4. Amon Opdahl.

    • Disse 4 haver intet Arbeide, siden de og er gl. Mend, og lever i slet Tilstand.

  • • 5. Simon Johanss[en]. Er udi temmelig god Tilstand. Holder 2 Svende og 2 Drenge.
    • 6. Knud Søeholm. Udi slet Tilstand. Holder en Dreng.

  • [Bestaar] af 6 Stk.

• Wæverlauget.
  • 1. Hans Mathiess[en]. En gammel Mand, dog ei uden Gield. Huset er pantsat.
  • 2. Jørgen Fiscker. Er ikkon udi maadelig Tilstand. Hans Hus er pantsat. Holder en Dreng.
  • 3. Christopher Larss[en]. Boer i Leiehus og ellers ikkon i slet Tilstand og haver ingen Folk.
  • 4. Olle Hindse. Huset, som han ibor, er pantsat; og altsaa udi slet Tilstand.[Note 16]
  • 5. Jens Tranne. Eier selv sit Hus, som ikkon er ringe.[Note 17]Han haver en Dreng.

  • Bestaar af 5

• Handskemagerlauget.
  • 1. Jens Jensen.
  • 2. Rasmus Jenss[en]
  • 3. Jens Rasmuss[en]

  • Bestaar af 3. Alle trende lever udi slet Tilstand, særdelis formedelst den store Indpas ved Landprang.

Der haver vaaren oprettet et Vognmandslaug her udi Byen, som Høifornødenhed udkræver igien at kunde vorde stiftet, siden denne Bye ligger midt udi Landet og Kiørselen falder til alle Sider. Mens formedelst de onde og dybe Veje, som her er om Vinteren, og den slette Gresgang, som de haver til Creaturet, er de Heste, dertil skulde bruges, crepered, og Mendene, som vare indskrevne udi Lauget, derved ruinered. Hvoraf for mig falder en stoer Besværing, siden ingen haver Lyst at indtræde derudi, uden medmindre at Marieboe allernaa. kunde nyde den samme Friehed som Nachschou, der er bevilget formedelst de onde og dybe Veje at tage de forefaldne Reiser betalt ligesom de siellandskeVognmend.

Handverksmestere mangles her ikke uden allene en Kobbersmed, som udi den 5te Postes allerunderd. Erklæring er meldet - - - . Hvad sig andere Slags Handverker betreffe, da, saafremt at nogen kunde ernære sig, saa er det enhver uforment at nedsette sig. Udi det øvrige lever Handverkerne meget armelig, formedelst at den Post udi Loven pag. 472-473 misbruges.[Note 18]Og de Handverker, som samme Articul tillader, griber for langt om sig og ikke holder sig den efterretlig, ja, der boer Mengder af Handverkere desuden, som Loven ikke bevilger, saasom Snidkre, Glarmestere, Gyrtlere, Malere, Caretmagere, Sadelmagere, Dreiere, Rebslagere med flere. Og i saa Maade refereres til den 2den Postes allerunderd. Erklæring, hvor det allerunderd. er forklaret, for hvad Aarsag at det ikke kan hemmes. Naar slige Folk kunde blive forment at boe paa Landet var de aarsaget at indflytte udi Kiøbstederne. Ja, det blev ogsaa derved forekommende, at der ikke nedsatte sig saa mange Fuskere, som sker; thi naar en Dreng haver udlært af sin Lære udi et Laug, søger han strax ud paa Landet, som dog i alt er mestskadelig i Smedeprofessionen for Landmanden, thi ingen Svend burde paa Landet nedsette sig, førend han havde i mindste arbeidet for Svend i Kiøbstederne et Par Aars Tid ud. Thi det er Handverkerne, som en Kiøbsted skulde have sin Opkomst ved, og hielpe Kiøbmandskabet til Floer, og Handverkerne derved igien conserveris.

Kiøbmendene betreffende, som her i Byen ere, neml.:

• Sr. Knud Sølling.[Note 19]Haver ikke nogen egentlig Handel uden allene nogen Venger og jorder i Marken. Tilstanden er god. Han sidder udi Fællig med sin Moder, saa derudi ikke kan meldes nogit vidst; mens dog har Midler og lever deraf.
• Sr. Niels Toft.[Note 20]Bruger liden Kornhandel og med anden grove Varer som Salt, Tiære og Fiskevarer. Tilstanden er ikkon maadelig, siden han indtrædet udi hans Faders Debet.
• Sr. Johan Glochsin.[Note 21]Handler med Korn, Fisk, Iern, Salt og deslige grove Varer, som Bonden behøver, og liden Smaakram. Denne Mand haver nedsat sig nyelig og ikkon brugt Handel i 4 Aar og ei nedsat sig med Arvemidler enten for sig selv eller Kone.
• Madme Rejmers.[Note 22]Handler med Korn, Fisk, Salt, Iern og deslige Varer, som Bonden behøver. Her indesiddes med endel Børnepenge[Note 23]og er en Kone, som haver mange Børn, og haver endel udestaaende hos Bønder. Mens dog udi god Tilstand.
• Madme Linds.[Note 24]Handler med Korn og anden grov Bondehandel, foruden haver hun ogsaa endel Klæde og deraf dependerende Kram. Denne Kones Tilstand er som nestbemeldte og af een og den samme Beskaffenhed, dog lidet bedre.
• Sr. Jørgen Jenssen. Handler med Tobak, siden han er Tobaksspinder af Profession, og desuden lidet af Knive, Spender og deslige, siden han ikkon haver liden Afgang paa Tobakken. Tilstanden er ikkon ringe og maa tage sine Varer paa Credit.
• Sr. Neander.[Note 25]Er previlegered Herberger og haver desuden en liden Handel af Spitserier og anden Smaakram;men ikke Kornhandelen. Tilstanden er megit slet, og er forpantet alt det, han eier.
• En Jøde navnl. Bendix Hertz.[Note 26]Handler ligesom neste med Smaakram, mens intet Korn. Tilstanden kan slet intet meldes om, men dog er efter Anseende ikkon slet.

Ellers besværger de, som bruger det lidet Kiøbmandsskab, sig saaledis som Erklæringen udi den anden Post ommelder, foruden at Proprietairerne ikke allene selger deris Korn til fremmede Kiøbmend og Skippere, mens endog Præsterne, naar nogen Ladning af Tømmer, Kalk og deslige ankommer, tilkiøber sig ogsaa samme, der er saa megit mere til Afgang, som er kiendelig nok