Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Sakskøbing
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Magistratens indberetning

[Note 1]

Byens handel og næring

Saxkiøbings Byes Handel har tilforn og endnu bestaar af en liden Kornhandling og nogle grove Varer, som dens faae Kiøbmænd til Bondens nødvendigste Brug har haft at forhandle. Og er samtl[ige] Borgerskabet mesten alle fattige og af ringe og slet Tilstand, undtagen 2 a 3, som her specialiter skal vorde forklaret som følger:

  • Niels Jensen. Kiøbmand. Bruger Kornhandling; handler og med grove Varer til Bondens Brug. Er af maadelig Tilstand.
  • Jørgen Toft.[Note 2]Er privilegered Vintapper, logerer og fremmede Reysende; bruger liden Kornhandling samt Gevührskram. Er ellers ikkun af liden Formue.
  • Bockart Glarmester. Gammel og fattig. Ernærer sig af Haandverket.
  • Madame Gimsse[Note 3]Præsteenke. Lever af Pension.
  • Maren Kroemands. Gammel fattig Enke i slet Tilstand.
  • Mathias Snedker. Fattig og kan ikke fortsette sit Haandverk.
  • Vencens Bødker. Ernærer sig af Haandverket med egne Hænder.
  • Rasmus Räd. Gammel Dagleyer i fattig Tilstand.
  • Niels Valentinsen. Snedker. Ernærer sig af Haandverket. Holder ingen Svende.
  • Nicolai Adelaer. Justitzraad og Landsdommer over Lollandog Falster.[Note 4]
  • Lars Rostocker.[Note 5]Bruger en liden Kornhandling samt og med grove Varer til Bondens Brug. Er Veyer og Maaler her i Byen samt Birkeskriver til Bæritzgaards Birk. Er i maadelig Tilstand.
  • Florens Snedker. Ernærer sig af Haandverket.
  • Johan Hartvig. Skipper. Lader sig befragte til Kiøbenh. og Lybeckundertiden og er kuns af ringe Formue.
  • Hans Mickelsen. Skomager. Formedelst Alderdom kan ikke fortsette Haandverket; er fattig.
  • Christian Skomager. Ernærer sig af Haandverket.
  • Peder Jacobsen. Skomager. Er af fattig Tilstand.
    • Peder Andreassen. Rytter.
    • Valter Rytter.
    • Begge reducerede Rytere. Gaar i Dagleye.

  • Peter Holm. Dansk Skolemester. Er i fattig Tilstand.
  • Povel Jyde. Skomager. Kan ikke fortsette sit Haandverk; er fattig.
  • Espen Tomessen. Er Vicedommer men i fattig Tilstand.
  • Hans BockenBødker. Ernærer sig efter fattig Leylighed.
  • Olle Nielsen. Kleinsmed. Ligesaa.
  • Rasmus Nickolaisen. Ligeledes.
  • Maren, Allexanders Enke. I armelig Tilstand.
  • Jens Skræder. Dagleyer. Fattig.
  • Olle Rasmussen. Kiøbmand. Bruger Kornhandling, har og grove Varer at forhandle til Bonden, item og Ge-vührskram. Er ellers af temmelig Tilstand.
  • Eskild Pedersen. Fattig Dagleyer.
  • Mouritz Lyssing.[Note 6]Oremester (Orgelmester). Er og i fattig Tilstand.
  • Lars Tobiessen. Dagleyer og er fattig.
  • Tobias Madsen. Gammel og fattig.
  • Povel Christensen. Lader sig som Matros hyre til Skibs. I fattig Tilstand.
  • Gotfred Smed. Ernærer sig af sit Handverk men i fattig Tilstand.
  • Hans Jørgen Vit. Reducered Rytter; gaar i Dagleye.
  • Lars Kylling. Skomager. Kan ikke formedelst Alder og Fattigdom fortsette Haandverket.
  • Søren Skomager. Lever af Haandverket men i fattig Tilstand.
  • Friderick Rafn. Kan ikke fortsette Haandverket og i fattig Tilstand.
  • Jens Væver. Ligeledes.
  • Christen Hendriksen. Skomager. Kan ernære sig af Haandverket.
  • Peder Lyderste. Skomager. Kan ikke fortsette Haandverket; er fattig.
  • Iver Krammer. Nyelig kommen til Byen; i fattig Tilstand.
  • Rasmus Væver. I fattig Tilstand.
  • Niels Skræder. Ligesaa med mange smaa Børn.
  • Morten Pottemager. Han ernærer sig af Haandverket.
  • Morten Hasling. Skomager. Ligeledes.
  • Lars Smed. Reducered Rytter. Gaar i Dagleye; er fattig.
  • Olle Skomager. I fattig Tilstand.
  • Christian Væver. Ligeledes.
  • Christian Danielsen. Skomager. Ligesaa.
  • Jens Nyrop. Gammel fattig Dagleyer.[Note 7]
  • Anders Handskemager. I fattig Tilstand.
  • Jonas Lillie. Skræder. Kan leve af sit Haandverk.
  • Carl Felbreders Enke. Agtes at ernære sig af Proffessionen.
  • Jørgen Væver. I fattig Tilstand.
  • Anders Laurssen. Fattig Dagleyer.
  • Jørgen Snedker. Kan ikke fortsette Haandverket.
  • Mathias Jørgen sen. I fattig Tilstand.
  • Jørgen Laursen. Skomager. Kan ernære sig af Haandverket.
  • Niels Pedersen. Gaar i Dagleye.
  • Birte Libekints. Fattig Enke.
  • Jørgen Nielsens Enke. Ligeledes fattig.
  • Peder Frideriksen. Skomager. Kan ernære sig af Haandverket.
  • Peder Jensen. Bruger liden Handling med Gevührskram. Er i maadelig Tilstand.
  • Anders Smed. Gammel fattig Mand.
  • Christen Castensen. Smed. Nyelig kommen til Byen og ernærer sig af Haandverket.
  • Christian Claussen. Holder med lidet Øltapperie; er ellers i fattig Tilstand.
  • Niels Mickelsen Møller. Holder og med lidet Øltapperie mens ikkun af ringe Tilstand.
  • Cornelius Kradepohl.[Note 8]Birkedommer, er i fattig Tilstand.
  • Peder Handskemager. Kan ikke drive Haandverket; er i fattig Tilstand.
  • Hans Abrahamsen. Klokker. I ringe Tilstand.
  • Hans Møllers Enke. Fattig.
  • Morten Hansen. Skomager. Lever af Haandverket; i fattig Tilstand.
  • Petter Møllers Enke. Fattig Inderste.
  • Frederik Christiansen. Kan undertiden fortienne noget med at kiøre til Mølle. Er ellers i fattig Tilstand.
  • Søren Snedker. Armelig Tilstand.
  • Hans Hansen. Dagleyer.
  • Peder Hendriksen. Bruger lidt Kornhandling og Øltapperie; er ellers af liden Formue.
  • Povel Bert. Dagleyer; fattig.
  • Carl Bernt. Ernærer sig med at balbere.
  • Mathias Lysing. Snedker; i fattig Tilstand.
  • Johan Dagleyer. Fattig.
  • Niels Hasling. Skomager. Fattig; kan ikke bruge Haandverket. Morten Jensen. Skipper. Lader sig befragte. Kan undertiden fragte sig selv. Er ellers ikkun af liden Formue.
  • Landtingsskriver Guldbechs Enke.[Note 9]I fattig Tilstand.
  • Niels Christensen. Kan undertiden bruge en liden Kornhandling; handler og med Gevührskram. Er ellers af ringe Formue.
  • Olle Muurmester. Ernærer sig af Haandverket men i fattig Tilstand.
  • Christian Hansens Enke. I fattig Tilstand.
  • Hans Christensen. Kiøbmand. Bruger Kornhandling og staaer sig temmelig.
  • Jochum Blick. Er tilligemed Sr. Toft[Note 10]privilegered Vintapper.[Note 11]Holder og med Gevührtskram. Er i maadelig Tilstand.
  • Svend Skræders Enke. Fattig.
  • Johan jostesen. Tobaksspinder. Fattig og kan ikke drive Haandverket.
  • Rector Halsens Enke. Fattig Tilstand.
  • Peder Hansen. Skræder. Kan ernære sig af Haandverket.
  • Friderik Bohrs. Reducered fattig Rytter.
  • Mathias Dreyer. Ernærer sig ved Haandverket.
  • Johan Skræder. Ligeledes.
  • Jens Handskemager. Kan ikke fortsette Haandverket og er i fattig Tilstand.
  • Elsejensdatter . Fattig Enke.
  • Jost Jostesen. Tobaksspinder. Kan ikke fortsette Haandverket. Er i fattig Tilstand.
  • Samson Hansen. Tobaksspinder. Kan ernære sig af Haandverket.
  • Anders Pedersens Enke. I fattig Tilstand.
  • Hans Dauidsensens Enke. Ligesaa.
  • Petter Skoflikker. Gammel og fattig.
  • Christian Bager. Fattig; gaar i Dagleye.
  • Peder Sørensen. Ernærer sig ved lidet Øltapperie.
  • Mads Læsø. Borger her til Byen og boer paa Femøe. Bruger liden Kornhandling og er af liden Formue.

Om bevægelser i handel og næring

Denne liden Handling er Borgerskabet nu mærkelig betaget, efter Kiøbmændenis Foregivende formedelst Landprang Aar efter Aar saaledes skal have tiltaget, at denne liden Byes ringe Næring mangfoldig Aar efter Aar svekkes og aftages, formedelst Borgerskabet ikke er af de Kræfter at udholde nogen Proces imod Vedkommende til Landpranget at nemme. Men det fattige Borgerskab lever i det allerunderdanigste Haab, at Deris Kongl. Maytt har den Naade for saavel denne som de øvrige Kiøbsteder her i Landet, at slig Kiøbstederne i deris liden Næring saa høy skadelig Landprang vorder raadet Bod for; thi undertiden er det ikke de Negotierende mueligt igien i Kiøbenhafnog andre Steder at bekomme de Penge, som de til Proprietairierne her for samme Varer har betalt, langt mindre den paagaaende Told og Consumption, ja iblandt maa nødis til fra Kiøbenhafn at tilbagebringe deris her indtagne Hvede- og Rugladninger og ikke samme har kunnet afsette formedelst aldfor stor Forlis.

Skibsfart og varetrafik

Hvad de ind- og udgaaende Varer angaaer, saa bliver samme ved Landets egne Fartøyer frem- og tilbageført. Og bestaar Saxkiøbings Skibsfart af 3de smaa Gallioter og 6 smaa Jagter, som er tilhørende efterfølgende ibdm.:

  • Hans Christensen. l gammel Galliot kaldet "Ste.Johannes", drægtig 16 Læster, og l liden Jagt kaldet"Haabet", paa 7 Læster.
  • Skipper Morten Jensen. l Galliot kaldet "Engel Raphael", drægtig 14 Læster.
  • Sr. Lars Rostocker.[Note 12]l Galliot paa 14 Læsters Størrelse, kaldet "De toe eenige Brødre".
  • Niels Jensen, l nye Jagt kaldet "De 5 Søstre", som endnu er ubrendt.
  • Olle Rasmussen, l Jagt, "St. Anna" kaldet, paa 7 Læster.
  • Johan Hartvig, l Jagt ungefehr 7 Læster.
  • Peder Jensen, l Jagt, "Anna Sophia", paa 7 Læster.
  • Mads Læsøe. l Jagt ungefehr paa 7 Læster.
  • Niels Christensen, l liden Baad "Haabet" paa 2 Læster.

Hvilke Fartøyer den største Del snart den meste Tid om Sommeren maa ligge stille i Havn formedelst Eyerne har Mangel af Kræfter i disse Tider at drive deris Handling etc. Ellers er denne Byes meste Handling med Kiøbenhafn, hvortil ikke andet end Kornvarer henføris og derfra igien en og andre Sorter hiembringes. Ja, med en eller to af forberørte Gallioter kan undertiden giøres en Reyse paa Norge med Kornvarer hen og igien tilbagebringe Fiskevarer, Jern og Tømmerlast. Og med de øvrige undertiden henbringes nogle Kornvarer til Lybechog Flensborg, hvorfra der igien hiemføris lidet af Hør, Hamp og videre, som til Bondens Brug og Nytte behøves.

Ellers har Kiøbmændene her i Byen stor Besværlighed og Omkostning med deris Ladeplads, som kaldes OrebyeHafn, som Aar efter andet tilstoppes, saa at de maa lade deris ind- og udskibende Varer en halv Mil ved Vogne frembringe og derfra atter ved Pramme mesten en Fierdingvey til og fra Fartøyerne udføre, der altsaa foraarsager denne liden Kiøbsted stoer Besvær og Omkostninger. Og er det de fattige Indvaanere ikke mueligt uden sær Kongl. Naade og Asistence at faae denne Havn igien istandbragt.

Fabrikker og manufakturer

Fabnqver eller Manufacturer er her aldelis ingen i denne Bye eller har nogen Tid været, saalænge nogen kan mindes.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her er 2de priviligerede Vintappere, navnlig Jørgen Toft[Note 13]og Jochum Blick[Note 14], som i deris Livstid haver Kongl. Bevilling at maa selge Vin og franskBrendevin og ellers er kun af liden Formue formedelst denne liden Byes slette Tilstand, hvor de ikke kan tilbringe sig nogen synderlig Næring.

Lav, societeter og næringsdrivende

Kiøbmænd og de, der drive nogen Handling i denne Kiøbsted, ere efterfølgende: Hans Christensen, Niels Jensen, Olle Rasmussen, Peder Jensen, Jørgen Toft[Note 15], Jochum Blick[Note 16], Lars Rasmussen Rostocker[Note 17]og Niels Christensen, hvoraf de 3 første er i temmelig og maadelig Tilstand og de øvrige ikkuns af liden Formue, hvis Handling bestaar paa forberørte Maade udi crediterede Varer, som den 3die Post videre omformelder.

Af Laug befindes ikkun 4, nemblig:

  • Skomagerlauget, hvorudi er 19 Stk., deraf 2 a 3, som haver lidt Næring og Brug, dog af ringe Tilstand, men de øvrige kan ikke formedelst Uformuenhed fortsette deris Haandverk.
  • Skræderlauget bestaar af 6 Mestere, som ikkun haver liden Næring og af ringe Tilstand.
  • Væverlauget bestaar af 4 Stk. og er i slet Tilstand.

I det 4de Laug er trende Haandverker under eet Laug formedelst dette Steds Ringhed befattet, nemblig 4 Snedkere, l Murmester og 2 Smede, som ikkun haver gandske liden Næring og derover i slet Tilstand.

Disse 4 Laug, som efter Hans Excellence Hr. Stiftamtmand sal. von Reichovs[Note 18]Tilladelse og Approbation ere oprettede, alt ifølge efter Hans Mayts. allernaadigste Forordninger og Laugsarticuler, ere nu udi nogle Aaringer efter deris herved fulgte under deris Hænder indgivne Klager tilføyet stor Indpas og Afgang udi deris Næring, - - -[Note 19].

Afslutning

Saxkiøbing, d. 11 Julii 1735.

Noter

[Note 1] Morten Hammer, død 1757, fik 15. Febr. 1732 Best. som Byfoged i Saxkøbing samt Herredsfoged i Musse Herred og 1. Dec. 1736 K o n f. paa Best. som Birkefoged i Orebygaard B. 8. Maj 1739 blev hans Kone, Mallene Kirstine Mortensdatter, begr., 25 Aar gi.
[Note 2] Se Note 45.
[Note 3] Juliane Margrethe v. Poppenheim, Enke efter Pastor Ole Hansen Gemzøe til Taars og Vigsnæs. (Wib. Præstehist.)
[Note 4] Nicolai Adelaer antages at være Søn af Kancelliraad og Amtmand Niels Sørensen A. i Norge a., i alt Fald hævdede han selv at høre til Cort Adelaers Slægt; men "hans foregivne norske, adelige Oprindelse hindrede ikke hans higende Sind efter forblindende Gaver" b. 11. Nov. 1699 fik han Best. som Vicelandsdommer og succederende Landsdommer i Loll.-Falster og blev 4. April 1732 virkelig Justitsraad c. Han døde 1737, begr. (Saxkøbing) 15. Juni, 64 Aar gl. Enken Amalie Margrethe Hofmann, D. af Justitsr. H., døde 1749. (a. Wilh. Lassen: Norske Stamtavler I, p. 65. - b. P. Rhode: Loll.-Falster, 2. Udg., I, p. 64. - c. Smaalandske aab. Br. 1699 Nr. 12 og 1732 Nr. 20.)
[Note 5] Ærøboerne var kendt som slemme Smuglere; i Relationerne af 1735 klages stadig over dem, især fra Fyens og Loll.-Falsters Købstæder. Aarsagen til Smugleriet var, at Ærø dengang laa under Slesvig, hvor Tolden var lavere end i Kongeriget.
[Note 6] Mouritz Nielsen Lyssing. Orgelmester i Saxkøbing, død 1758. G.[Note 20]m. Dorthe Magdalene, begr. 27. Nov. 1754, 48 Aar gl., og[Note 21]m. Anne, begr. 4. Maj 1764, 64 Aar gl.
[Note 7] Jens Nyrop, Daglejer i Saxkøbing, begr. 26. April 1745. Enken, Anna, begr. 25. Aug. 1756.
[Note 8] Cornelius Henrichsen Kradepohl. Konf. 7. Feb. 1703 som Birkefoged i Orebygaard B. og 24. Aug. s. A. do. i N i e l s t r up og Aarsmarke B., 4. Sept. 1714 som Birkedommer i Knuthenborg B. og 15. Feb. 1732 som Birkefoged i Aalholm B. Hans Kone,Mette Thomasdatter, begr. (Saxk.) 2. Juni 1735, 49 Aar gl. Han selv 4. Maj 1736, 62 Aar gl. (Smaal. aab. Br. 1703 Nr. 23 og 43; 1714 Nr. 56; 1732 Nr. 12.)
[Note 9] Valentin Christopher Guldbech, f. c. 1681, blev 20. Nov. 1722 Landstings- og Kommissionsskriver samt Auktionsmester i Loll.-Falster a. og havde før sin Udnævnelse tjent Grev Knuth i 16 Aar. Rimeligvis var det ham, der af Amtmand Hans Landorph havde ladet sig lokke til at gøre falske Tilførsler i Landstingsprotokollen for at dække over Amtmandens Uhæderligheder. Han blev begr. (Saxkøbing) 28. April 1735; Enken, Birgitte b, 5. Maj 1747, 60 Aar gl. (a. Smaalandske aab. Breve 1722 Nr. 80. - b Ekstraskattemandtallet 1743.)
[Note 10] Jørgen Jørgensen Toft. Fik 4. April 1732 Bev. at være Herberger og sælge Vin og Brændevin i Saxkøbing a. og var da g. m. Marie Rasmusdatter Lund, E. e. Fr. Chr. Buch. Toft nævnes som Kirkeværge og døde 1760, begr. 4. Okt., 54 Aar gl. Enken blev begr. 17. Nov 1764, 64 Aar gl. (a. Smaalandske aab. Breve 1732 Nr, 30.).
[Note 11] Jochum Jochumsen Blick, f. c. 1701, erholdt 28. Nov. 1732 Bev. til, ligesom J. J. Toft, at være Herberger og sælge Vin og Brændevin i Saxkøbing sammen med sin Hustru, Anne Margrethe Jensdatter a. Konen døde 1750, begr. 13. Aug., 41 Aar gl., og B. giftede sig snart efter med Cecilia Dorothea Colding, død 1757, begr. 16. Dec., 55 Aar gl., hvorefter han for 3de Gang giftede sig, nemlig med Karen Hansdatter Bram, der ligesom han havde været gift 2 Gange før b. og efter Blicks Død 1766 (begr. 16. Febr.) fik kgl. Tilladelse til at indtræde i et 4. Ægteskab inden Sørgeaarets Slutning c. (a. Smaalandske aab. Breve 1732 Nr. 111. - b. do. 1759 Nr. 133. - c. do. 1766 Nr. 69.)
[Note 12] Lars Rasmussen Rostocker, Købmand i Saxkøbing, fik 26. April 1719 Best. og 18. Dec. s. A. Konf. som Birkeskriver ved Berridsgaard Birk a. Han døde vistnok 1742, og Enken, Giertrud Helene, D. af Jens Mortensen, blev begr. (Saxkøbing) 17. Okt. 1748. (a. Smaalandske aab. Breve 1719 Nr. 79.)
[Note 13] Jørgen Jørgensen Toft. Fik 4. April 1732 Bev. at være Herberger og sælge Vin og Brændevin i Saxkøbing a. og var da g. m. Marie Rasmusdatter Lund, E. e. Fr. Chr. Buch. Toft nævnes som Kirkeværge og døde 1760, begr. 4. Okt., 54 Aar gl. Enken blev begr. 17. Nov 1764, 64 Aar gl. (a. Smaalandske aab. Breve 1732 Nr, 30.).
[Note 14] Jochum Jochumsen Blick, f. c. 1701, erholdt 28. Nov. 1732 Bev. til, ligesom J. J. Toft, at være Herberger og sælge Vin og Brændevin i Saxkøbing sammen med sin Hustru, Anne Margrethe Jensdatter a. Konen døde 1750, begr. 13. Aug., 41 Aar gl., og B. giftede sig snart efter med Cecilia Dorothea Colding, død 1757, begr. 16. Dec., 55 Aar gl., hvorefter han for 3de Gang giftede sig, nemlig med Karen Hansdatter Bram, der ligesom han havde været gift 2 Gange før b. og efter Blicks Død 1766 (begr. 16. Febr.) fik kgl. Tilladelse til at indtræde i et 4. Ægteskab inden Sørgeaarets Slutning c. (a. Smaalandske aab. Breve 1732 Nr. 111. - b. do. 1759 Nr. 133. - c. do. 1766 Nr. 69.)
[Note 15] Jørgen Jørgensen Toft. Fik 4. April 1732 Bev. at være Herberger og sælge Vin og Brændevin i Saxkøbing a. og var da g. m. Marie Rasmusdatter Lund, E. e. Fr. Chr. Buch. Toft nævnes som Kirkeværge og døde 1760, begr. 4. Okt., 54 Aar gl. Enken blev begr. 17. Nov 1764, 64 Aar gl. (a. Smaalandske aab. Breve 1732 Nr, 30.).
[Note 16] Jochum Jochumsen Blick, f. c. 1701, erholdt 28. Nov. 1732 Bev. til, ligesom J. J. Toft, at være Herberger og sælge Vin og Brændevin i Saxkøbing sammen med sin Hustru, Anne Margrethe Jensdatter a. Konen døde 1750, begr. 13. Aug., 41 Aar gl., og B. giftede sig snart efter med Cecilia Dorothea Colding, død 1757, begr. 16. Dec., 55 Aar gl., hvorefter han for 3de Gang giftede sig, nemlig med Karen Hansdatter Bram, der ligesom han havde været gift 2 Gange før b. og efter Blicks Død 1766 (begr. 16. Febr.) fik kgl. Tilladelse til at indtræde i et 4. Ægteskab inden Sørgeaarets Slutning c. (a. Smaalandske aab. Breve 1732 Nr. 111. - b. do. 1759 Nr. 133. - c. do. 1766 Nr. 69.)
[Note 17] Lars Rasmussen Rostocker, Købmand i Saxkøbing, fik 26. April 1719 Best. og 18. Dec. s. A. Konf. som Birkeskriver ved Berridsgaard Birk a. Han døde vistnok 1742, og Enken, Giertrud Helene, D. af Jens Mortensen, blev begr. (Saxkøbing) 17. Okt. 1748. (a. Smaalandske aab. Breve 1719 Nr. 79.)
[Note 18] Georg Ernst v. Reichou til Binnitze og Berenwald, f. 7 Maj 1658, død 21. April 1735. Stiftsbefalingsmand over Loll.-Falster 1722-35.
[Note 19] Vedlagt er 4 Erklæringer fra Væverlavet (Oldermand Jens Laursen). Skræderlavet, Bygningslavet (Oldermand Olle Nielsen) og Skomagerlavet underskrevet af samtlige Lavsmedlemmer. Der klages over Indpas og især over, at "Proprietairerne" tager de ulovlige Haandværkere paa Landet under Beskyttelse.
[Note 20] Rentek.s Ekspeditionsprotokol Nr. 17 (1735) p. 414. - Se om Relationernes Historie E d v. Holm: Danm.-Norges Hist. II, især p. 374 ff.
[Note 21] Ditlev Teichmann. Ansattes 30. Maj 1707 som Mundskænk hos Dronningen efter at have tjent 5 Aar som Kælderskriver a. 6. Febr. 1712 blev han Amtsforvalter over Nykøbing Amt, og da det lollandske Rytterdistrikt oprettedes, lagdes tillige Oppebørselen af Købst. og den uden for Rytterdistriktet værende Del af Aalholm Amt med Fejø, Fæmø, Askø og Veirø ved Resolution af 10. Dec. 1718 under ham. 25. Maj 1731 fik han Konfirmationsbestalling som Amtsforvalter over Aalholm og Maribo Amter samt Købst. og Øerne under Nykøbing Amt. 28. Nov. 1732 blev han Kammerraad og døde (Nysted) 19. Dec. 1743. Efter Ansøgning blev det tilladt, at hans Lig mod Fordordn. af 1682 maatte begraves om Aftenen ved Lys og Kisten overtrækkes med sort Tøj b. (Bruuns Msk. om d. Amtsforv. RA. - a. T.'s Ansøgning af 2. Feb. 1712 i RA.'s Saml. af Ansøgn. - b. Smaalandske aab. Breve 1744 Nr. 1.)