Byens handel og næring

Nachschous Byes Beboeres Næring og Brug bestaar fornemmelig udi Kornhandel, Søefart, Håndværker og nogen Avling.

Om bevægelser i handel og næring

Det er disvær beklageligt og i sig selv Sandhed, at Byen langt mere end tilforn kiendelig har aftaget i Kiøbmandskab, Handel og Næring, hvortil virkelig er følgende Aarsager:

1. Byens forrige Privilegiers Forandring og Reduction.

2. Kiøbmændene udi deris Handel og Næring undertrykkes ved at Proprietarierne, Præster og Forvaltere paa nogle Aars Tid har tilføjet de negotierende stor Skade udi deris Handel med det store Landprang, som de begaar, idet de opkiøber det meste Korn, som Bonden burte føre til Kiøbstederne at forhandle, under det Skin, at hvis Korn de i saa Maade af Bonden kiøber, yder han for Skatter eller og for Sæde- eller Laanekorn, hvilket de igien forhandler ved hele Ladningers Udskibning baade til fremmede saavelsom til vore egne Skippere; og til sligt at skiule bruger de Forordningen af 1692 den 13 December, som tillader dem, deris egne Gaarders Avling at forhandle til hvem de vil.Ja end ydermere under samme Handel indkiøber de af fremmede adskillige grove Varer saasom Jern, Tierre, Salt, Stenkul, Humle og deslige, som hos dennem selv paa Landet imellem Bonden vorder afsat, hvilket til Kiøbstedernes Ruin og Undergang er øyensynlig. Og for sligt at undgaa haver en af de bedste Kiøbmænd sig resolueret her fra Byen at udfløtte og sin Boepæl paa Landet ved Forpagtning antaget, hvorved han ligesaavel som de andre foranførte kan bruge samme Forprang, om det efterdags som forhen kan eller skal passere.

3. Her udi Byen befindes en Del Jøder, hvoriblandt ere nogle, som uden Hans Kongl. Mayts. Geleidebrev strøyffer Landet om med alle Slags Kramvarer og igien opkiøber baade Sølf og Guld sampt Skind, Uld og andet mere.

4. Ligeledes findes der mange Omløbere daglig fra en Aars Dag til den anden paa Landet med adskillige Kiøbmandskaber imod Loven pag. 445 Art. 1.

5. Handtværkerne beklager dennem og høyeligen, at de formedelst den store Indpas de tilføjes ved de mange Handtværksfolk, som sig paa Landet overalt heromkring Nackschou har nedsat, saasom Snedkere, Handskemagere, Grovsmide, som giør Kleinsmidearbeide, Vævere, som væver Hørgarn, Dynnesvaar og Dreiel, Skredere, som syer alt hvad som forhaanden kommer af Silke og Klede, Skoemagere, som holder Svende og Drenge og syer for Herremænd, Præster og Fogder alt det fine Arbeide som paa Landet falder med videre etc., saa Handtverkerne i Kiøbstederne ved slig Omgang udi yderste Armod er geraadende. Og omendskiøndt der vel efter kgl. Lov, Forordninger, Articuler og Rescripter ere giorte adskillige høypriselige Anordninger slig Indpas at forekomme, saa kan de dog ikke for vidtløftige Processer (som og tit og ofte af saadant er reiste, siden Propritariernes Fuldmægtiger har taget saadanne Bønhasser i Forsvar) komme til nogen Ret og dets Aarsag maa lade dennem sidde utiltalt - - - -.

Skibsfart og varetrafik

De indkomne Varer bliver mesten af voris egen Søefartbragt her til Byen uden iblandt i Efter- og Foraaret af Flensborgerne, som hid til Byen indfører en Del grove Varer, bestaaende af Humle, Salt, Jern og Tierre etc., hvilke de ofte udi smaa Partier udselger, ligeledes Kiøbmanden og Kræmmerne til Præjudice. De Varer som herfra udskibes ere mest Kornvarer og nogen Hollendervarerfra Landet af: Ost, Smør og Flesk, som med vore egne Fartøyer udskibes, undtagen udi Efter- og Foraaret nogle Flensborgere, Slesuigerog andre fra Holsten kommende Fartøyer, som afhenter en Del Biug, Rug og Hvede, [og] som mest kiøber saadant Korn paa Herregaarderne af Forvalterne, der ligeledes er Kiøbmendene til Præjudice. Undertiden hænder det sig og vel om Sommeren, at en norskMand afhenter en Ladning Korn.

Vores egen Søefart bestaar udi 39 Fartøyer med deris Drægtighed efter hosfølgende Specification[Note 2], hvilke haver deris Fart paa Øster og Vester paa Norge sampt Kiøbenhafn, Holsteen, Lybeck, Jydland, Fyenog Sielland; og derfra bringer de Landets Frugter, nemlig fra Bergentør og salt Fisk, østerfra Trælast, Jern, Stenkul, Tiere og Kalk. Fra de Lande her udi Riget Sand til Baglast, og fra Lybeck og Flensborgføres en Del Varer, som dette Steds Kiøbmend og Kremmere kan behøve.

Fabrikker og manufakturer

Her udi Byen har til Dato ingen Fabriquer eller Manufacturer været anlagt.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

De priviligerede Personer herudi Byen findes ere Appotecheren, 3de Vinhandlere, hvilke høyligen beklager, at de ikke kunne ernære sig af Vinhandlingen, 1. fordi der var for 30 Aar siden ikkun een priviligered Vintapper tilligemed Appotecheren, men nu er der 4 privilegerede med Appotecheren, 2. at en stoer Del af Skipperne og Baadsmendene hiemfører Vin og franskBrendevin og det udi Ankere og Pottetal bortselger til hvem det lyster at kiøbe baade i Byen og paa Landet uden Undseelse; ja endog udi mange Vertshuse findes fransk Brendevin offentlig tilfals, som alt kiøbes af forbemeldte Personer, som det sælger in Cognito.

2de Farvere, der og klager at deris Næring meget svekkes ved det, at de Søefarende her fra Byen tog mangfoldige Varer med sig til Lybeckog andre Stæder og der lod det farve og siden practiserede det ind, dem til Indpas.

2de Guldsmede. En privilegeret Hæstemøller, der og klager at have til Værkets Fortsettelse anvendt yderste Formue for at faa oprettet saadan er Machine, at enhver, som vilde lade male, kunde uden Ophold blive befordret, men havde liden eller ingen Næring uden allene udi stille Veir, eller og naar de andre Møller havde saa meget at bestille, de det ikke kunde overkomme, endskiønt der aparte for Byen er 8 Veirmøller og ingen Vandmøller paa 4 Mile nær, der kan hindre de andre udi deris Maling med Brødkorn og andet.

6 Jøder som har hans Kongl. Mayts.- allernaadigst Frihedsbreve til Nedsettelse her i Byen, hvoraf de 3de holder aaben Kramboder, de 3de løber paa Landet med Kram og Tobak. Og var det i Særdelished ønskelig, at ingen Jøder maatte nyde deslige Beneficier før derom blev indhentet Magistratens Erklering om deris Tilstand, derved at afværge alle fremmede og Ubekiendte med deres undertiden urigtige Forebringende til Borgerskabets særdelis Fornærmelse.

Lav, societeter og næringsdrivende

Af Kiøbmænd som handle med Korn og grove Varer er 14, hvoraf de 4 holder aabne Kramboder. Kremmere 6. Skippere 41 og endskiønt her ikkun er 39 Fartøyer, hvorpaa er een Skipper til hver, saa har de øvrige vel vundet deris Borgerskab for Skippere men farer nu for Baadsmend. Af hvilke Skippere en stoer Del handler baade med Korn og andrer Varer (ligesaavel som de, der anses for Kiøbmend), som de selv hiemfører, tilligemed Øll- og Brendevinssalg foruden endel af Baadsmendene, som ere gifte og bosiddende saavelsom unge Karle, holder adskillige smaa Sager, som de hiemfører med sig at selge, andre til Præjudice i deris Næring. 2de Tobaksspindere, hvoraf den ene beklager, at formedelst Kremmere, Skippere og Baadsmend med flere har fremmet Tobak at selge, har han maat ladet blive at spinde Tobak og nu maa ernære sig med Brendevinsbrenderie.

Handtverkerne bestaar af 9 Laug stiftet:

Bagerlauget 6 Mestere, hvoraf den ene bruger Kornhandel og anden Kiøbmandskab sampt Øll- og Brendevinssalg med Herbergerhus og deslige foruden sit Handtverk, saa her paa dette Sted er intet Kiøbmandsskab, stort eller lidet, han jo gøir Fait deraf. De 3de af dem har hver sin Mølle, som de ved hver sin Møllersvend lader forsyne, og tillige holder Øll- og Brendevinssalg foruden deris Handtverk.

Men i Almindelighed graveris samme Bagerlaug derved, de ikke kan faa Svende eller Drenge, fordi de som fra dem udgaar af Lære ikke maa blive antagen for Svende hos Mesterne i Kiøbenhafn, undtagen de paanye igien maa være i Forbundt, endskiønt slige Vedtægter er directe imod Laugsarticulerne og de Laugene vedkommende allernaadigste Forordninger.

Paa lige Maade besverger sig Tømmermendene, hvilket er samme Handtverker ikke en ringe Lidelse.

Skoemagerlauget bestaar af 21 Mestere.

Smedelauget bestaar af 3 Kleinsmide og en Grovsmid; men kunde vel være flere Grovsmide, om de kunde faaes.

Snedkerlauget af 6 Mestere.

Skrederlauget bestaar af 8 Mestere.

Handskemagere bestaar af 3de Mestere.

Tømmermend og Murmestere har Laug sammen og bestaar af 3de Tømmermend og 2de Murmestere.

Slagterlauget bestaar af 3de Mestere og Veverlauget bestaar af 6 Mestere.

Endnu uden Laug: 3de Felberedere, 2de Hattemagere, l Maler, l Glarmester og l Bødker.

Foruden disse mentionerede er mange Brendevinsbrendere og Kroersker, som lever derudaf tilligemed smaa Kiøbmandskab, endog de ikke mere end som Skippere, Handtverkere og Baadsmend har vundet deris Borgerskab derpaa, saa det var ønskeligt, det kunde komme dertil, at enhver skulde ernære sig af det, de havde aflagt borgerlig Æd for, ligesom Forordningen om Commerciens Befordring af 16. April 1681 dets 2det Capittels l Art. det befaler, og den ene ikke indfald[t i] den andens Næring, da det kunde være ventelig, at Byen igien kunde komme i Stand, dersom dette blev remederet. - - -.