Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Dette Land besaaes med Rug, Byg og Havre, hid og did lidet Hvede, og af Udlæggerne indtages noget aarlig til Ertesæd. Landets Beskaffenhed er saaledes, at man de meste Stæder ei kan faa mere end 4 a 5 Tønder efter l Tønde Udsæd, undtagen Gietzøerskanten, som er 3 Sogner, hvor man kan giøre Facit paa det 6de Korn, ligesom Gud giver Vext; og paa faa Sogner nær faar Bonden ikkun lidet Høe.

Under dette Land sorterer 2de smaa Øer, Bøttøeog Hasseløekaldede, hvoraf den første fournerer Landet med Smør og Melk og den anden med Haugegevexter, nemlig Rødder, Roer, Løg med videre, ligesom Amagerforsyner København.

Saa haver og dette Land ikkun lidet Tørveskiær, men smukke Skove.

Visse Aaringer efter Veirligets Beskaffenhed falder ogsaa her i Landet endel Mannakorn.

Om bevægelser i handel og næring

Her udi Landet haver Bønderne ingen at handle med uden disse 2de Købstæder Nyekiøbingog Stubbekiøbing, hvor der er faae Negotianter, ja, allermindst Stifficanter, af hvilken Aarsag jeg ei andet kan sige, end at Landet mere aftager end tiltager; thi hvad Bonden af dem skal kiøbe er ei lettere, men snarere dyrere udi disse Tider end tilforn, og hvad Bonden skal selge, faaer han l Mk. til 2 Mk. mindre for Tønden, af end udi andre Provinder, thi han er bunden til disse 2de Købstæder og deres Kiøbmænd, som al Negotien dependerer af disse to Købstæder.

En merkelig Aarsag, at Landet har aftagen, er denne, at siden 1729 kan man ei sige, at Landet har haft sin Afgrøde som udi forrige Aaringer, det Bønderne og al Præsteskabet klager over. Thi omend Kornet har tegnet sig temmelig paa Marken, haver det dog ei givet noget udi Skieppen, og det lidet, de har haft at selge, haver de faaet lidet for Tønden af. Endel reiser sig og Landets Aftagning deraf, at Vor Herre har udi nogle Aar straffet med Død paa Folk, Bæster og Creaturer. Og som dette Land intet andet har at leve af eller at giøre til Udgifter og udi Penge end bare Kornet, og det feiler med dens Pris, saa er let slutte, hvad Tilstand Landet kan være udi. Dette bestyrkes endog med dette og er notoire, at her ingen Græsgange haves, saa at Bonden de meste Stæder intet kan tillegge, men naar noget bortdøer, maa de betienne sig af Landets og fremmede Landes Hesteprangere. De Penge afgaar dem udi deres Reveneuer, ja, de maa søge Credit hos Kiøbmanden, der ei heller skiber - efter Ordsproket - uden Vand.

Ved denne da Landets slette Tilstand ere de unge Karle saa faa, der kan have en Snes Daler til at antage en Gaard med, siden mere, saa at man haver ondt ved at oplede Beboere. Og naar man da faar dem opspurgt, ere deres Capitaler ei større, end som meldet er, som er ikkun lidet til at sette en Gaard udi Stand med. Og reiser denne Karlenes slette Tilstand deraf, at Bonden for Fattigdom[s] Skyld giver liden Løn, da en Karl udi forrige Tider fik mere, ja, vel og Sæd paa Marken, saa at, naar en ung Karl dér udi forrige Tider, der fik Sæd udi Løn af Bonden, kunde uden Bondens Skade selge 5 til 6 Tønder Korn, kunde han giøre Facit paa 10 til 12 Rdlr., og nu udi disse Tider kan han ei faa mere end 5 til 6 Rdlr. i det højeste. Og derfor ere de bange for at antage Gaarder, hvortil de saa godt som skal trues og lokkes, efterdi de heller antager Huse og gaaer ' som unge Karle end antager Gaarder, thi saa kan de udi et Par Dage eller tre forhverve med deres Arbeid det, de kan leve af udi en Maaned, ja lengere.

Jeg har meldet om Sæden og Græsningen, jeg maa og melde lidet, at dette Land er ulykkeligere end andre, idet de alting til deres Udgifter skal tage af det bare Korn, intet har at selge af Ost og Smør, Creaturer smaa og store. Ja, det lidet nogle kan have, faaer de intet for, ja, tit maa de æde det selv op for Mangel af Kiøbmænd, hvilket de dog i Siællandog Fyenkan giøre Fal, om det end var Høns og Æg, som dog alt giver Penge; mens for det lidet Bonden her udi Landet kan faa selget er Prisen denne, naar Bonden selv betaler Consumptionen: Et Lam kiøbes for 24 Sk. til 2 Mk., en Gaas for 10 til 12 Sk., et Par Høns for 8 til 12 Sk., et Par Kyllinger 4 til 6 (8?) Sk., et Pund Smør 5 til 7 Sk., ja, udi Aar for 4 Sk., en Snes Æg 4 til 6 Sk., Honning en Potte 10 til 12 Sk., Vox et Pund for 16 til 20 Sk., ja, det lidet Høe, Bonden paa faa Stæder kan selge, maa han for Mangel af Kiøbmænd selge Læsset for 4 til 5 Mk.Jeg kan ei forbigaa at melde, at dette Land, som er Bijous af Skov, Vildt og Fiskerie og slige Herligheder, er meget højtskyldende og skulde for mange Aar siden haft Reduction udi Hartkornet, efter en Revision af Arent Nagel[Note 2], som maa findes ved Rentecammeret, og mange Gange af mig er indberettet. Thi her ere Gaarder paa 10 Tdr. Hartkorn, der ei saa mere end 6 til 7 Tdr. udi hver Mark, endog paa de Stæder, hvor Afgrøden ei kan ventes høyere end 4 til 5 Tdr. efter l Td. Udsæd. Og hvoraf skal saadan en Mand tage sine Udgifter, helst naar han faaer lidet Korn og lidet for Tønden. Mit Positum staar da fast og er Sagen i sig selv[Note 3].

Skibsfart og varetrafik

Har jeg, saavidt Amtet dependerer af, forklaret udi den anden Post; thi med de tvende her i Landet værende Kiøbstæders fattige for rige og raisonable Kiøbmænd skal Landet handle.

Fabrikker og manufakturer

Fabriqver eller Manufacturer haves her ingen paa Landet, men de paa Landet haves ere Smede, Skomagere, Vævere, som Forordningen tillader, hvor med den 6te og 7.de Post forbigaaes, undtagen: med slige smaa Handverker er Landet velforsynet og ingen Mangel haver paa, saavelsom paa andre Indbyggere til at dyrke Landet, mens snart for mange Indsiddere.

Agerlandet og dens Dyrkelse finder jeg intet at kan forbedres, mens hvad dette Land kan fattes, har jeg udi 3die Post mentioneret og udførlig deduceret, og kort sagt: Landet er meget høytskyldende, ja, mange Stæder tager stor Skade af Vildtet, hvorfor de ingen Moderation nyder. Og som dette Land ingen Tilførsel haver af Brænde, maa de paa de meste og skovløse Stæder brænde deres Foring til Skade for Giødskning til deres Jorders Drift, og hvorved Sædelandet bliver mager.