Byens handel og næring

Bestaar af maadelig Kornhandling og hvad til Bonden vorder udsolgt af grove Varer, som dog formedelst Bondens slette Tilstand udi disse Aaringer paa en 7 a 8 Aar at regne vorder udestaaende og ei betalt, som Borgerskabet lider Skade ved. Ellers er 3 a 4 Kremmere, som bruger en liden Kremmerhandling efter Landets Tilstand.

Om bevægelser i handel og næring

At Borgerskabet aftager forvolder 1ste Postes Indhold, saa at Kiøbmændene, som handler med Korn, hvorved at Prisen paa Indkiøbet har været efter Formening temmelig billig, og dog ved Bortførselen og Udskibning taber paa Tønden l Mk. 8 Sk. og l Mk. 12 Sk., snart almindelig 2 Mk. Og ved samme Aarsag taber og Landmanden paa Kornet, som er det eneste, her udi Landet er til Indkomst. Og naar da Bonden for samme Aarsags Skyld intet kan afdrage sin Skat og Afgift, maa Borgerskabet og Kiøbmænd nødvendig lide Skade paa deres Forstrækning.

Skibsfart og varetrafik

Den meste Udførsel af Byen med Korn sker ved Byens egne Fartøyer og iblandt ved andre, saasom fra Dragøeog Nackskov, og ellers kan hende sig, at fra Flensborgkan komme med en Kiøbmand et Fartøy, som kiøber en liden Ladning Korn

Og hvorledes Skibsfarten her er beskaffen, da er den god, saasnart Fartøyerne kommer ind udi Reveren, forsaavidt at et Fartøy ikke er over 20 Læsters Drægtighed med Ladning, ellers tiltager [det] ved Skibbroen, formedelst at Grunden er meget opfyldt.

Skibberommenes Drægtighed og hvormange følger herefter (p. 12 f.) anført med videre. Og hvor Farten herfra falder er til Københafnmed Korn. Igien tilbagetager [de] Salt, Tiere, Hør, Hamp, Jern, Sæve, Toback samt Læder. Tran, Vin og franskBrendevin, saavelsom Gevyrtz med videre. Ellers sker det og, at nogle Fartøyer gaar til Norgemed Korn og faar Trælast og Fiskevarer igien samt Jern, og iblandt til Lybechog [har] til Baglast Murstene og Tagstene, Humble og Hør og Hamp og andere smaa Kramvarer og Specerier. Det hender sig vel og, at et Fartøy herfra aarlig gaar til Aalborgat hente Sild. Saa sker og [at det] iblandt reiser til Flensborgmed Korn og til Bag- og Hiemlast [har] Stene samt Hør, Hamp og Humble, item Tiære.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Er ingen Fabriqver eller Manufacturer her ved Stæden. Eiheller vides, at der nogen Tid nogit har været.

Lav, societeter og næringsdrivende

Bliver herefter ved hosfølgende Mandtal forklarit. Allene Byen er saa overflødig forsynet med Håndværksfolk, og af Mangel paa Arbejde ere de fleste fattige.

Følger nu Borgerskabet alle i Almindelighed og enhver i Særdelished, hvad Brug og Tilstand de ere udi, saavidt os kan være vidende - - -:

• • Peder Lund. Kiøbmand. Handler med Korn og Bondehandling af grove Varer. Tiltager udi Handlingen. Er nylig kommen til Byen og nedsat sig.
  • Hans Hendrick Hinckeldej[Note 1]. Udi lige Handling, men dog er Forskiel paa Kornhandlingen.
  • Jacob Sørrenssen. Handler med liden Bondehandling af grove Varer sampt Øl og Brændevin. Af maadelig Stand, dog saa han kan svare for sig.
  • Oluf Thugessen. Af lige Handling med noget Korn at udskibe. Og saavidt vides uden Gield.
  • Hans Martner. Har temmelig Kræmmerhandel og ligesaa med Korn. Har nylig nedsat sig og af maadelig Stand, saavidt vides.
  • Hendrick Thugesens Enke. Er meget fattig.
  • Jørgen Wolder. Hattemager. Har Laug udi Kiøbenhafn. Boer til Leie; har ingen Midler.
  • Christopher Møller. Bruger Ølsalg og Smaakram. Har ringe Næring og ingen Midler.
  • Jørgen Geblerog Carl Marchart[Note 2]. For Lollandog Falsterer priviligeret at arbeide udi Kaaber efter Privilegium af 24de Martii 1731. Har ingen Midler.
  • Jørgen Pedersen Fincke [Note 3]. Glarmester. Flittig, men har sin Flid at tilskrive, at han har Levnetsbrød.
  • Hendrick Petterssen. Hattemager og meget gammel og [har] derfor afstanden Håndværket til sin Svigersøn. Er af fattig Tilstand og har Laug med Hattemagerne udi Kiøbenhafn.
  • Christen Lauritzen. Har lidet Kornhandling og Kroeholdsnæring. Er gammel og af temmelig god Tilstand.
  • Johan Gynter Franck. Er Parücqvemager og fattig.
  • Gotfried Skiæfler [Note 4]. Regiments- og Byens Feltskiær, og paa det sidste er Privilegium- af Dato 26. Januarii 1731. Har ingen Midler.
  • Jens Madssen. Er Bødker og fattig.
  • Søren Jenssen. Gammel og bruger Smaakram ved Markeder. Er fattig og afdanket Soldat.
  • Frederick Asmussen. Kroeholder. Af middelmaadelig Stand. Boer udi Leiehus.
  • Laues Poulssen Martner [Note 5]. Nylig nedsat. Bruger Kræmmerhandling. Vides ikke, han har Midler.
  • Hans Rydse. Er af Skomagerlauget, mens meget fattig.
  • Casper Schrøder. Er priviligeret Vertshusholder efter Privilegium af 11. Dec. 1730[Note 6].
  • Madme sl. Linds. Boer udi Marriboe, men holder Krambod her og har maadelig Næring[Note 7]
  • Claus Seidelin. Priviligeret Apotecher efter Privilegium af Dato 19. Januarii 1731 og af god Tilstand[Note 8].
  • Hans Forbus. Revslager. Fattig[Note 9].
  • Plilup (!) Kypler. Dreier. Fattig.
  • Jacob Blieskov. Maler og tillige har liden Husnæring af Øl og Brendevin og svarer enhver; men ei af Midler.
  • Jockum Pedersen Knappe. Knapmager. Kan svare for sig.
  • Oluf Holm. Kandestøber og ellers af maadelig Tilstand, men har tilsat udi nogle Aar, fordi Omløbere giør ham Indpas.
  • Jørgen Engelhart. En afdanket Rytter. Bruger lidet Kroehold med Øl og Brendevin.
  • Mogens Pedersen. Dreier. Er meget fattig.
  • Jens Pedersen. Hattemager. Ligesaa fattig.
  • Edvart Hincheldej [Note 10]. Handler med Korn og grove Varer til Bondehandel. Af maadelig Tilstand, men har aftaget udi nogle Aar efter 1ste og 2den Postes Indholds Forklaring.
  • Hr. Major Eldermands Frue[Note 11], som holder Farveriet i Stand. Har Privilegium paa Farveriet og saavidt vides udi maadelig Stand.
  • Jacob Synderborg [Note 12]. Har Privilegium paa at være Guldsmed her i Byen af 24de Martii 1731 og Kornmaaler af 20de Martii 1733.
  • Hendrick Smit. Kiøbmand. Har liden Handel og ikke bekiendt nogen Midler.
  • Nicolaj Møller. Sadelmager. Fattig.
  • Jochum Groveog Johan Jæger. Danske Skoleholdere. Fattige.
  • Jørgen Thugessen. Handler med Korn og grove Varer til Bondehandel og tillige liden Husnæring af Øl og Brendevin og hielper sig igennem.
  • Andreas Jenssen Gooed(?). Handler med Hvedemel og er af maadelig Tilstand.
  • Claus Becker. Parucqvemager. Fattig.
  • Lauritz Christenssen. Bødker. Fattig.
  • Christopher Slagter. Fattig.
  • Hans Vogenmand. Fattig.
  • Jiørgen Kiøtt. Afdanket Rytter. Har intet tilovers.
  • Johan Bejer. Bogbinder. Fattig.
  • Asmus Blieskou. Maler. Har temmelig god Tilstand.
  • Christen Feldbereder. Temmelig. Slaar sig igiennem; men ingen Midler.
  • Hans Pedersen. Feldbereder. Ligesom den forrige.
  • Jacob Pheiffer. Afdanket Rytter. Dog lever uden Gield.
  • Mogens Simonsen. Hiulmand. Kan knap faa sit Udkomme.
  • Uldrick Slytter. Bruger Kiøbmandshandel med lidet Korn og grove Varer til Bønder.
  • Peter Nicolajssen. Skoflikker. Fattig.
  • Jens Feldbereder. Fattig.
  • Hans Pedersen. Pottemager. Ligesaa.
  • Peder Poulssen. Vognmand. Ligesaa.
  • Borgemester Claus Flint[Note 13]. Handler med Korn og Bondekram. Staar sig vel.
  • Mathias Glarmester. Fattig.
  • Anders Tustrup, Handler med lidet Kram og grove Varer til Bonden. Er af temmelig Stand.
  • Frandss Skultz. Dreier. Fattig.
  • Morten Goltze(?). Møller. Hielper sig maadelig.
  • Monsr. Lassen[Note 14]. Har Privilegium som Barberer her udi Byen af Dato 10de Maii 1734, og fattig.
  • Simon Melhandler. Handler med Mel. Har ingen Midler.
• Snidkerlaugs Mæsterne:
  • 1. Peder Pederss. Rosenkilde.
  • 2. Hans Hammerde
  • 3. Hans Vibert.
  • 4. Peder Knudssen.ring.
  • 5. Broderus Kisbye [Note 15]
  • 6. Frederick Jacobssen.
  • 7. Andreas Lauritzen.

  • Disse stræber, hvad de kan, mens iblandt maa fattes paa Næring. Har ingen Midler og tilsammen 7 Stkr.

• Væverlaugs Mæstere:
  • 1. Mickel Haagen.
  • 2. Tyge Samsing.
  • 3. Christian Mathiess Lemmike.
  • 4. Nielss Hendrickssen.

  • Ere af slæt Tilstand og har liden Næring og udi Tallet 4 Stkr.

• Smiddelaugs Mæsterne:
  • 1. Hermand Bræmmer.
  • 2. Jacob Severin.
  • 3. Anders Nielssen.
  • 4. Friderick Jesperssen.
  • 5. Mathias Erickssen.
  • 6. Nicolaj Hanssen.
  • 7. Johan Bøsk.

  • Er udi Tallet 7 Stkr. Hielper sig ved deris Håndværk, men fordi Tilstanden iblandt Borgerskabet aftager, faar disse saa meget mindre at fortienne og neppe kan svare Byeskat.

• Skrædderlaugs Mæsterne:
  • 1. Hendrick Becker.
  • 2. Jørgen Hanssen.
  • 3. Mickael Gielf.
  • 4. Peter Brøckker.
  • 5. Oluf jørgenssen.
  • 6. Nielss Mortenssen.
  • 7. Andreas Møller.
  • 8. Oluf Kaal.
  • 9. Allexander Kingo.
  • 10. Peter Nicolaj Hauendorph.
  • 11. Bertel Grosmand.

  • Udi Tallet 11 Stk., og ungefehr Tilstanden som forrige undtagen Hendrick Beckerog Andreas Møller, som ikke kan tienne deris Føde, men maa tilbede sig den hos andre.

• Tømmer- og Murmester laugets Mæstere, som er et Fælledslaug, der bestaar af efterskrevne:
  • 1. Christian Fritsker [Note 16].
  • 2. Christian Kolbe.
  • 3. Rasmusjeppessen.
  • 4. Johan Nielssen.
  • 5. Christen Hanssen.
  • • 6. Christian Clausen.
    • 7. Svend jonssen.

    • Begge Tømmermænd

  • Ere 7 Mæstere og alle saa godt som fattige, uden Christian Fritsker, som tillige er Slots-murmæster og staar sig vel.

• Handskemagerlaugs Mæstere:
  • 1. Jørgen Pederss. Blomme.
  • 2. Rasmus Christenss[en].

  • Ere ikkuns tvende og fattige.

• Bagerlaugs Mæstere:
  • 1. Lyder Knudssen.
  • 2. Samuel Nobelin.
  • 3. Hans Jørgen.
  • 4. Jacob Martens.

  • Ere 4 og fattige, undtagen Jacob Martens, som staar sig vel og foruden sit Håndværk som Bager bruger Kiøbmandsnæring og Krohold.

• Skoemagerlaugets Mæstere:
  • 1. Jost Nielssen.
  • 2. Hans Danielssen.
  • 3. Hans Hansen Palle.
  • 4. Hans Hendrick Møller.
  • 5. Peder Nielssen.
  • 6. Jørgen Hanssen.
  • 7. Søren Rasmussen.
  • 8. Rasmus Jacobssen.
  • 9. Claus Svendssen.
  • 10. Povel Nicolajssen.
  • 11. Peder Skov.
  • 12. Jacob Rasmussen.
  • 13. Rasmus Klein.
  • 14. Hans Hendrick Mitz.
  • 15. Rasmus Lærcke.
  • 16. unge Hans Palle.
  • 17. Peder Brun.
  • 18. Hans jørgenn.
  • 19. Andreas Jonssen [Note 17].
  • 20. Hendrick Anderssen.

  • Ere 20 Mæstere og ingen iblandt dennem, som har nogen Midler.

• Skipperne med deris Fartøyer
  • 1. Borgemester Flint[Note 18]. En Gaiiot, kaldes Haabet, drægtig 22 Læster og føres af Skipper Knud Ivers[en]. Borgemester Flint antegnit tilforn om hans Tilstand. Og Knud Iversen i temmelig Tilstand; har Krohold og Bondehandling.
  • 2. Jens Joenssen. Fører en Skude, St. Maria, drægtig 12 Læster. Hielper sig med Krohold og god Bondehandling.
  • 3. David Hendrickssen. Fører en Jagt, Fides, som er drægtig 10 Læster. Handler med Kornkiøbmandskab samt Øl- og Brendevinssalg og holdes for en velhavende Mand. Har og Bondekram.
  • 4. Christen Haagen. Fører en Galiot, Dragerslund, drægtig 10 Læster. Staar sig ikke saa vel, dog af maadelig Stand og af samme Næring og Brug som David Hendrickssen.
  • 5. Rasmus Kiep. Fører en Jagt, Juditha, drægtig 5 Læster. Er maadelig, men har ikke noget tilovers, saavidt vides, naar han betalte sin Gield.
  • 6. Oluf Hemmessen. Fører en Jagt, drægtig 5½ Læster. Er fattig.
  • 7. Hans Møllere. Fører en Jagt, St. Anna Marina, drægtig 3 Læster. Fattig, dog hielper sig igennem.
  • 8. Nielss Larssen Vindelbor. Fører en Jagt, Taalmodighed, drægtig 3½ Læster. Af samme Vilkaar.
  • 9. Rasmus Gram. Fører en Baad, kaldes St. Anna, drægtig 2 Læster. Fattig af Tilstand.
  • 10. Issack Knudssen. Fører en Jagt, Unge Tobias, drægtig 3½ Læster. Ligesaa.
  • 11. Hendrick Vent. Fører en Galiot, Fortuna, drægtig 9 Læster. Ligesaa.
  • 12. Dik Møller. Fører en Jagt, drægtig 6 Læster. Staar sig temmelig. Har Krohold og Bondehandel.
  • 13. Christen Jørgenssen. Fører en Jagt, Lærcken, drægtig 6 Læster. Af samme Beskaffenhed.
  • 14. Anders Kiep. Fører en Baad, drægtig l Læst. Er iblandt de fattigste.