Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Stubbekøbing
Transskribent: Denne indberetning er gengivet fra en trykt udgivelse. Nærmere oplysninger findes i menuen under "Udgivelseskommentarer".

Magistratens indberetning

Byens handel og næring

Om bevægelser i handel og næring

Byens Districts Handel og Næring bestaar at kiøbe Korn og andre Ting, som Landet ved Guds Velsignelse frembærer, og igien udselger til Bondens Nødtørft, Salt, Fisk, Jern, Sild, Tiære, Humle, Tran, Hør, Hamp etc., hvilken Handel, for det 2det merkelig paa nogle Aar har aftagen fra Byen, formedelst Ambtstuen er udi Nyekiøbing, hvor Bonden daglig har [noget] at forrette, som derved bruger sin Handel. Overalt er det bekiendt, at Kornpriserne ikkun ere slette i disse Aaringer, hvorover Pengemangel de fleste Steder chercerer.

Skibsfart og varetrafik

Falder her til Steden beleilig Søefart og haver Communication med Grønsund. Fartøyer ere til Byen ikkun 7 Stkr. Galiother og Jagter. Jeg kan erindre mig, at her har været 16 til 20 Stkr.; nogle blef i svenskeOrlog af Fienden borttaget, andre [ere] forgaaet og ved det, Byen er forringet, daglig formindskes.

Det er ellers allernaadigst bekiendt, at under Møenog Stevnser opbragt en stor Del smaa Fartøyer udi Krigens Tid fra disse smaa Provinicier, som jeg allerunderdanigst formener har været den største Aarsag, at her udi Grønsund ingen Orlogsflåde kan indløbe, og med sydlig Vinde er det ikke godt at komme fra KiøbenhafnsRed at hindre de Cappere, som samme optager, deres Desein. Men skulde vel finde allernaadigst Approbation, som og var giørligt, at faa Dybet udgravet, at vel den gandske danske Orfogsflaade kunde tage sig Havn udi Grønsund med haarde østelig Vinde, da der vel kunde menageres paa Master og Stenger, Anker og Tove saa meget, et Aar undertiden paa Kiøge Bugttilsættes, som denne Havn kunde koste at indrette. Og var det saa en stor Tryghed for Cofardiefarten og al Skenden og Brenden, som ellers ved fjendtlig Overflod kunde tilføjes, vorde hindret ved den Reconoscence, som daglig kunde haves. Seilatzen her fra Steden strekker sig ei videre end til Norge, Holstein, Lybeck, Østersøenog imellem Riger og Lande For at bortføre Landets Korn og igien tilbringe de Varer, Landet behøver og er at afsette.

Fabrikker og manufakturer

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Paa Fabriqver eller Manufacturer befindes her ingen Slags Privilegiet; eiheller ved jeg, nogen her har været.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her udi Byen er ikkun et Skomagerlaug. Eiheller ved jeg, [at] os manqverer nogen Slags Handverksfolk, som her kunne leve; men var at ønske, [at] nogen Slags Uldenmanufacturer ved allernaadigst Forsorg kunde oprettes, at de mange unge, Børn og Løsgiengere dertil og andre Fabriqver kunde employeres, og Ulden, som føres til fremmed Land at forarbejde og os siden igien tilførte at klæde os udi, af Landets egne Indbyggere forfærdiges.

Kiøbmænd kan regnes til 7 a 8 Stkr., som driver den foran[skrevne] Negotie med Bonden; eiheller har de videre Evne, end samme omtrent at vedligeholde.

Afslutning

Stubbekiøbing, d. 9. Julii 1735.