Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Om at hvert Amts Tilstand, Beskaffenhed og Producter =, da er Lundenis og Bøfling Amter, Som strekker Sig ungefehr 14 a 16 Miile fra Sÿnder udi Nør med det store Hav paa Vesterkanten meestendeelen god grund og Grøn=Marks=Eyendom. Men derhos paa Sine stæder Taged En Ubodelig skade af Sandflugt og Vandfloder, Saasom Udi Lundenis Amt Særdelis Udi Synder=Bork=Sognsdistrict, der dog ved Guds Forsÿn Og Deris Kongelig Maÿestets Høÿpriselige Anordninger samt Til Mig Allernaadigst ergangen Befaling af 2. Dec. 1720 NogenLedis paa denne kandt Nu Saavit er Remederet at eÿ Videre Skade er at Befrÿgte End allerede skeed var og Saavit det forrehafde Arbejde strækker sig, Jo Én stor deel deraf som var aldelis Øde, Er igien Bleven nogenLedis Brugbar og Til Anseelig Nøtte For Vedkommende.

Saa haver og Haved Særdelis udi Bofling Amt ved Ferring og dessen angrendsende Sogner giort og Endnu aarlig Giorer En ubodelig skade, Saasom det store Væsterhaf indfalder paa det Saa kaldede Boubjergog Bortskøller Landet Som er over 200 Fafne Høÿ oven over Haved. Ja saa gandske Bort=tager Eÿendomine at aldrig kand kiændis der nogen Tiid har væred Landjord, hvilkend Aarligen Continuere og haver nødtvungend Beboerne Til At Fløtte deres huuse og Gaarde høÿere op udi Landet af frÿgt Hafved Ved paakommende Vinter storme skulle omkomme dem med Bÿgninger og alt hvis de Eÿer, Saasom det er Befundet at udi En Vinter er Bortskølled af dend Høÿe Bakke eller Promontoria 30 til 40 fafne ind udi Landet Fra det øverste indtil Grunden, Som skulle Siunis Aldelis utroligt for alle Som Seer Situationen og ikke er stæderne Bekiændte. Paa Østerkandten udi disse Amter Falder Skarp=Hede og Sandig=Eyninger Beqvæm Til Rug=Sæden. Beboerne udi Amterne ere Mestendelen ikkun af Ringe og Maadelig Tilstand; Nogle faae Hovded=Gaarder Beboes af Formuende Proprietarier, Nogle af Forpagterne hvis Tilstand og Vilkaar ikkun er gandske maadelig, de fleeste Gaarder Beboes af Smaae Proprietarier, som med nød og Trang maae Redde sig igiennem Saalenge det kand Være og de paa nogen Maade kand Conservere deris Credit Med at Svare de Kongel. Skatter for Sig og Endeel deris Bønder Item deris Renter af dend Capital deres Gaarder og Gods er Forhægted for.

Byens handel og næring

Om bevægelser i handel og næring

Deris handel og Næring Bestaar paa Vester=kanten af Fiskeri Ved Hafved, Som udi nogle Aar ikke haver kundet stoppe eller Betale omkostningerne paa deres Arbejde og Fisker=Redskab, og ellers af Land=Jorden Ligesom paa dend ØsterKant udi Amted nærer sig. Med Korn og Feede Vahre, Samt opdræt med Bæster, Køer, stude, Sviin og Faar, Som alt paa nogle aar haver Væred udi gandske Ringe Priis og ingen aftræk væred Paa, deels formedels misvixt, deels formedels Samme Vare inted haver gieldet eller med Nogen Fordeel er kundet Bleven afhænded uden Lands.

Særdelis Maae Jeg Ved denne Post Allerunderdanigst Erindre det Som Meest Siinis at have skadet Saavel deres Kongl. Maÿsts. Eine Told=inteægder Som Undersaatterne Nemlig Øxen=handelen, der Særdelis udi nogle Aar Til Landets Befrÿgtende ruin haver Aftaged, siden Staterne udi Hollandfor nogle Aar Lod paabÿde dend Eksklusive og For de Negotierede aldelis Utaalellige Told eller Convoyis Forhøÿelse udi Holland, hvorover denne handel aldrig sÿnis meere at komme paa Fode igien eller Blive heele JÿllandTil Nøtte, Førend det Ved Deris Kongelig Maÿestets Egen Høÿe Foranstaltning eller Tractats Oprettelse kand vorde Remederet. Thi dend Ringe deel af Øxen Enten Holsteneller Brabandkand trekke Er ikke at Regne imod det qvantum Hollænderne i Fordum Tiid haver Ladet udføre af Landet.

Skibsfart og varetrafik

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Lav, societeter og næringsdrivende

Som fornemmelig angaar Kiøbstæderne overladis til Deris Excellencis Egen Allerunderdanigste Erklæring.

Fabrikker og manufakturer

Da befindis ikke udi disse Amter Nogen slags Fabriquer eller ManuFacturer undtagen endeel Sogner udi Øster=Nørherred Som forarbejder og Brender Sorte Grÿder og Leer=potter = Udi Hammerum HerredForarbejdis af Uld, adskillig slags Vadmel, strømper Nattrøÿer og deslige hvoraf de og Nærer sig Tillige med deris Ringe og skarpe Aggerdÿrkning Til deris Egen Føede og Klæde Samt Skatter og andre Udgifter.

Agerdyrkningen

Til Landet at dÿrke Vidis ingen Mangel af Mandskab Herudi amterne, Saafremt Karlene paa et Hoved Gods Vilde Forblive uden at undviige Til Holsteineller andre fremmede Lande Ved Søe=Farten, Som alene Ved Deris Maÿestets allernaadigste Forbud Til de Holsteinske Indbÿgere /: Som dennem Uden Loulig pas antager og opholder :/ kand Vorde Remederet - Thi ellers Vil det Blive at Befrÿgte Mange af de stæder Som er dÿrked og Beboed Vil Blive ruinerede, Særdelis de stæder Som Til Hoveri og Arbejde Behøvis, hvilke de Fleste undslaar sig for at antage. Særdelis og allemeest paa disse Egninger hvor Eÿendommene haver Taged saa stor og ubodelig skade Siden Landmaalingens Tiid, og dog maae Svare Skatterne Ligesaa Fuldkommen som da Eyendommene Vare udi Magt og Velstand; Hvorfom det allerunderdanigst indstillis om Deris Maÿestet udi Naade Vil ansee denne Slette Egns Tilstand og ved En allernaadigst anordned Commission Benaade de Skadelidende og Ellers Andre Som beviisligen befindis anførte for høÿt udi Matriculen Med Nogen Moderation og allernaadigst afslag udi hartkorned; Ved hvilken deres Mayestets Høÿkongelig Naade Vedkommende alleniste Aragtis at kand vorde Soulagered: Vel Sÿnis Aggerdørkningen Mange stæder paa de store og Viitløftige Heede=Pladser at kunde Forbedris og Formeeres, men Vilde Blive Vanskelig og Særdelis Kostbar at Bringe udi stand deels af Mangel paa Efne og forskud, deels formedelst Vejens Længde fra Kiøbstæder og Andre Bÿer samt Mangel for Bÿgnings Tømmer udi denne Skou=løse Egn, da og adskillige stæder Vilde Feile Enten Vand, Leer og steen, ja det Som nødvændigst er Til Auflingens drift Nemlig Engbiærgen Med Videre Som Vilde Blive for Vitløftig her at anføre -