Byens handel og næring

Byen er udi ganske slet tilstand. Dens ringe handel, håndtering og næring består mest i øl- og brændevinsbrænding, hvoraf en del sælges i husene og en del forsendes andre steder hen, såsom enten til Norge eller København, nogle få kan gøre noget malt. Et hundrede til to hundrede tønder ligesom de formår at købe korn til. De få udgående varer består af rug, malt, havre, flæsk, ost og som allerede nævnt brændevin, hvorpå i disse tider er kun slet fortjeneste, og så består de indgående varer udi tømmer, brædder og andet slags tømmer fra Norgesamt salt, hør og franskbrændevin, vin og tobak, og andre sådanne små sager fra Københavnforuden stål og tjære fra Norge, og de som intet andet har at handle med slæber favnbrænde til København, som ganske liden og næsten ingen fortjeneste kan indbringe, når skibsfolkenes hyre, sejl og redskaber samt anden bekostning afgår, som nærmere kan erfares af følgende:

Skibsfart og varetrafik

Deres egne fartøjer, så vidt de der udi ejer, thi de have medredere allesammen, undtagen en eneste. Nemlig Jens Lindog han ejer ikkun fem, nemlig en kreyert, to galliotter og to skuder til den hele by.

Skibsfarten til dette sted er meget god og dens bedste plads at ankre ved den ganske fjord, thi fartøjerne kan lægges lige ved skibsbroen her ved byen, som nu hans majestæts højpriselige nåde har sat i fuldkommen stand og de går i anden fart, egentlig til Norgeen rejse eller to i det højeste om året, og siden til Københavnmed favnebrænde, ligesom de andre.

Fra landstæderne føres korn af alle slags så meget som disse få og fattige borgere kan købe, ligesom her holdes stude, køer, får og svin etc.

Derimod får bonden til købs humle, tjære, salt, stål, tømmer etc. til deres fornødenheder, dog er her kun liden efterspørgsel formedels landprang, som ikke kan hæmmes og herefter skal blive anmeldt.

Her er ingen fabriguer eller manufacturer, ej heller monopoler eller eksklusive privilegier for nogen. Men ellers har hans majestæt af særdeles kongelig nåde ophjulpet dem, der tog skade ved sidste ildsvåde den 11. juli 1731 med hjælp i 10 år efter Deres nådige ordre.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her er ingen soccieteter eller laug udi byen. Her er tvende, som kan kaldes købmænd, hvilket og handler på Norgeog forsyner så mange, som handle med dem, både med tømmer, tjære, stål, salt, hør, humle og andre sådanne grove varer. Fire af fem kræmmere, som har små sager at handle med, som de ofte køber enten i Hobroeller i Aalborg.

Om bevægelser i handel og næring

Byen har ganske meget aftaget som de mange ødelæggende pladser noksom bærer viden om. Årsagerne hertil er fornemmelig disse, nemmeligen: 1. Toldstedet ligger en stor mils vej her fra byen som min formand og daværende indvånere ofte har klaget over. 2. Den land- og forprang som går i svang, 3. Hobroby som ligger ungefær en mils vej herfra.

Skal så byen nogensinde komme i stand, så vil det da være absolut fornøden at toldstedet bliver herhid igen forflyttet, som det har været af Arrilds tid, thi dettes så langt fra værende er byens største ruin, som også nådigst kan erfares af de allerunderdanigste memorialer som både min formand og jeg såvel som byens indvånere tid efter anden har gjort.

Toldboden kan hid flyttes til byen uden nogen bekostning eller afgang for hans majestæt, når kongen allernådigst vil behage at tillade, at det må ske såsom byens indvånere på deres egen bekostning vil flytte den, og sætte den her i byen på et bekvem sted.

Landprangen angående at hemmes.