Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Andgaaende Møens Ambts Tilstand, Beskaffenhed og Producter. Da hvad Tilstanden 1. andgaar, befindes dend maadelig, saa at nogle af Underdanerne kand udreede de Kongelige Skatter og Paabudder, mens andre icke, ligesom paa endeel andre Ambter skeer, og beløber dend til nest afvigte Aars Udgang paadragne Restance sig til 1158 Rd. 54 Sk. 2. Anlangende Beskaffenheden, da falder Jorderne til Sædeland baade gode, middelmaadige og slette. Nembl. af Muld, Leer og Sand, hvorudi bliver saaed Rug og Byg det meeste, saavelsom nogen Havre, Hvede, Ærter og Virker, sambt ringe Boghvede, item Hør og Hamp, saa bliver og lagt Humlekuler. Engbunden angaaende, da kand nogle faa have Høe at selge, andre have til deris Creaturers Nødtørft og de øvrige neppe med deris Udkomme. Heraf flyder da 3: At Landets eller Ambtets Producter bestaar udi forestaaende som bliver saaed og opvoxer af Jorden, saavelsom udi noged Creatur der tillegges, hvoraf, foruden hvis til Underholding behøves, alleene kand selges Rug og Byg, nogen Hvede og Ærter, lidet Høe, saa og Tillæg af Stude, Kalve, Lam, Gies og deslige smaa Creatur, som dog icke er af synderlig Betydenhed. Naar nu Landmanden har noged at vil afhænde og kommer til Steege, som er dend eeniste Kiøbsted i Ambted, med sit Korn, tager Kiøbmanden derimod og setter selv Taxt og Priis paa hvad hand vil give Bunden derfor, hvormed hand og maa lade sig nøye, efterdi icke fleere Kiøbsteder findes paa Landed end dend eene, og hvad Vahre hand igien nødes til at kiøbe hos Kiøbmanden, maa hand betale dyrere end samme i andre omliggende Kiøbsteder i Sælandog Falsterkand haves for, Og dersom Landmanden med sine Vahre skal kiøre af Landet for at selge dem, hvilcked hannem efter de Møensche Privilegier allernaadigst er tilladt, geraader det ham til Bekostning med Fergepenge hen og tilbage, foruden Hestenes Brug en lang Vei, Vognslid, sin egen Forsømmelse fra sit Huus og videre.

Byens handel og næring

Om bevægelser i handel og næring

Skibsfart og varetrafik

Lav, societeter og næringsdrivende

Som disse fiire Poster ere Kiøbstederne egentlig angaaende, saa giver Byefogden i Steege, hvor ingen anden Magistrat er, vel herom sin Betenckning og Erklæring saavit samme Kiøbsted andgaar.

Fabrikker og manufakturer

Om nogle og hvad slags Fabricquer eller Manufacturer, det være sig under hvad Navn det vil, udi enhver Bye, Ambt og Province befindes. I hvad Stand de er? Om der tilforn har væred andre og hvad Slags? Af hvad Aarsag de have aftaget, eller ere ganske undergangne? Herom meddeeles, at i dend Tid ieg allernaadigst har væred beskicked som Ambtmand over Møens Ambt, har ingen Fabricquer eller Manufacturer væred sammesteds, har icke heller kunded udspørge at der tilforn har væred nogen, undtagen de Haandverksfolck som Loven tillader at maa boe paa Landed.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Om hvorledis og til hvem Privilegia i saamaade ere udgivne? Af hvilcken Beskaffenhed, om de ere monopolische eller exclusiva. Hvilcke der ere paa en vis Tid og hvilcke der ere bestandige? Ved nest forestaaende 5te Post har jeg ydmygst forklared, at ingen Fabricquer eller Manufacturer befindes udi Møens Ambt, hvorfor ei nogen Privilegium i saamaade er meddeelte.

Agerdyrkningen

Om der ere Indbyggere nock til at dyrke Landed? Om Landvæsenet og Agerdyrkelsen icke kunde være at forbedre; hvad begge Deele maatte fattes? Da hvad det første andgaar, saa findes i Møens Ambt saamange Indbyggere, at Landed ved dem selv kand dyrckes, og hvad Agerdyrckelsen betreffer, vides icke at dend kand forbedres, siden Indbyggerne ere vindskibelige og icke efterlade noget som kand være Agerdyrckelsen til Forbedring efter Jordens Beskaffenhed til deris eged Gavn og Beste.