Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Næstved
Transskribent: Kirsten Lütchen-Lehn, Rasmus Nielsen

Købmændenes indberetning

Indledning

Velædle og Velviise Hr. Borgmester og Raad ! Gunstige Øfrighed

Hands Kongl. Majest. Voris allernaadigste Konge og Landets fader /hvis Regimente Gud velsigne og Stadfæste / hands Kiærlige og faderlige omhue for sine undersaatters opkomst og tarf er noch som at see af allerhøyst bemeldte Hands Kong]. Majst. allernaadigste Rescript til Hands Excellence Høy og Velbaarne Hr. Geheime Ra4d Ober=Secretaire og forrige Stiftbefalings Mand von Holstein af Dato Hirtzholms= Slot d. 25 Juni 1735, som af Voris itzige Stiftsbefalings = Mand Hands Excellence Høy og Velbaarne Hr. Geheime Raad Baron von Gersdorf deris Velviisheder er tilsendt, og efter allerhøyst bemte Hands Kongl Majts allernaadigste Villie for Meeniege Borgerskab paa Raadhuset Allerunderdanigst er bleven bekiendtgiort, os af deris Velviisheder Copie meddeelt med befaling derhos, at vi voris erklæring, forslag, og betænchende til deris Velviisheder skulde indgive. Haver vi hørsommeligt, Eenfoldig og Sandfærdig vilde give voris ringe Skiønsomhed og tancher udi de poster os er vitterligt og til Handelen og Negotien kand hen høre ved efterfølgende tilkiende.

Byens handel og næring

Denne Bye har aldeelis ingen afling eller Sæde=land, hvorved nogen Næring Kand haves, dends Indbyggere bestaar af eendehl, som nærer sig af det Lidet og ringe Kiøbmandskab, som i forrige tiidermest har bestaaet i Korn-Handelen, men nu er saa got som ganske henfalden, og intet at fortienne, men oftest aar efter aar lider skade derved saasom her ved stæden er iche nogen aftræch formedelst dend slette Hafn og ringe Sejlads, og i Norge, som er det eeniste stæd, hvor Korn=Vahre Kand henføres er der om Sommeren lige saa gott, og undertiiden bedre Kiøb, end det her i Landet om Vinteren bliver indkiøbt, saa nu iche dend Siettedeel imod forrige tiider dermed bliver ført nogen Handel. Det øfrige Kiøbmandskab bestaar i een liden bondehandel, og høcheri; een deel ernærer sig af øldtapperier og deslige borgerlig Næring, og det øfrige af alle Slags fattige Haandværchs=folch.

Om bevægelser i handel og næring

At denne Bye tiid efter anden mercheligt aftager er vitterligt noch,aarsagen dertil siunes at have fundamenter, thi først har denne Bye alle tiider været anset for een af de beste, som aae=stæder her i Landet, helst da de andre omkring liggende Kiøbstæder iche hafde nogen synderlig Handel. Byen var da beboet med mange formuende og velhavende Mænd, baade Haandverchsfolch og andre, som efterhaanden er uddødt, og tallet af Borgerskabet formindsket; De unge, som nedsætter sig igien, fattis baade det de skulde fortsette dens Næring og Brug med, saa och aftræchen, hvor af Næringen skulde komme og Brødet fortienis, Saa er det ganske beviisligt, at her er icke dend tredie deel af dend Næring og Brug, som i forrige tiider har været til Byen. Dog er udgiften og tyngen Lige saa store for de faae og uformuende Borgere, som det før var, da Byen var i beste Stand, og er vitterligt noch, at Byens Taxt, hvor efter de aarlige udgifter skal lignis og udreedis, er nu iche det halve, som dend forhen har været, alligevel skal dog de samme udgifter, som Kand beløbe 6 til 700 RD. aarlig af det faae og fattige Borgerskab svaris og betales, endskiøndt mange neppe kand fortienne det tørre Brød.

Saa har och denne Bye frem for andre Kiøbstæder i Landet udi mange aar med inqvartering været havt belagt, Særdelis dend store Byrde, der falder ved Cavalleriet, da mange, som iche har haft Ulejlighed til dem i deris Huuse, har maatte lade bygge Baraqver og Stalde til dem, for Rytter Hestenis Høe maae Byen betale, hvor det bliver henlagt, da dog de Borgere, som undertiiden tog derimod og det nødig, lider meere Skade paa Deris tag og Huuse, end betalingen de af Byen faaer derfor, ligesaa betaler Byen for Munderings Kammer saa meget aarlig. Nu Deris Veelviishedersande med os, at naar det bliver efterseet, befindis, at dend fierde deel af Byen er beboet af Graduerede og Privilegerede Persohner, som iche svarer een Skilling til alt dette.

Skibsfart og varetrafik

Her til Byen har de i forrige aaringer haft saa mange Skiberumme,som de behøvede at føre deris Handel med paa Norge, og imellem Provincierne og Smaae Landene, som for dend tiid var 12 fartøyer, Smaae og Store, hvoraf nogle i siste orlog foruløchedes og af fienden borttaget, nogen af ælde bleven ubrugelig og Casserit og er nu her til Byen ingen fartøy uden een dagt 9 1/2 Læst drægtig. Saa er her nu manglen deri, at her ere kun faae, der kunde formaae at reede i Skiberom, saa og at Havnen eller Mindegabet til Karebechs Mindebliver aar efter aar saa meget tilskyllet, at i stæden for der var 6 til 7 foed vand, da Bolwerchen var i Stand, som forlængst er ruinerede, og et fartøy med sin Last Kunde indflyde, er der nu kun 3 til 4 foed, saa det er besværligt for Prammænd undertiiden med deres Last at indkomme og befryctis i Længden og det uden kort Tiid at blive slettere, saa om de self end hafde farde iche forsichret at Flyde ud med dem, naar de helst vilde Bruge dem, men naar de fragter Skiiberome,hvor de ere at faae, baade her i Egnen, Schielschiør, Corsøer, saavelsom fra Fyen, Flensbourg, Appenrade, og hvor de ere fangelig, da de maae holde ud paa een haar og aaben rehde, og undertiiden naar Syd- og Vesterlig Vind blæser maae holde det ud nogle ugger, førend de Kand Blive Losset og tilladt, hvor over Vi og maae betale Langt Høyere fragt, end sædvanlig, thi de fleste frygter at begive sig her paa rehden, ligesaa om nogen fremmet enten fra Norge eller Øster-Søenskal gaae her paa rehden for at Losse eller Selge sine Vahre maae Vi Betale det Langt dyrere end paa andre stæder, hvor de Kand Ligge i god Haufn. Dend meste fart her fra stæden er paa Norge, hvor Vi Kand være 3 a 4re Mænd om et fartøy at befragte og eendhver indskiibe 100 a 150 td. Korn-Vahre for at faae gods tilbage igien af fiske=vahre fra Bergen, lidet træelast /som ringe aftræch er paa /Jern og Viidere,hvad der falder fra de andre stæder.

Redegørelse

De andre smaae Vahre af lidet Specerie og Viidere faaer Vi fra Flensburg, Lubech/ hvor Credit havis / og een deel fra Kiøbenhafn, men desværre afsatzen for os er Kun ringe,hvor til hielper Høylig dend skadelig Misbrug, der nu meere end nogen tiid tilforn gaaer i Svang, da de omløbende folch, som ellers Kalder sig Nyerenberger og andre med dem under et skind, at de i een og anden Kiøbstad Kand have taget deris Borgerskab, eller een af dem, som Hosbond, og da haver Karle, som gaaer omkring iche alleeniste til alle Marcheder / mens uden nogen undseelse / som de hafde særdeelis Friehed / reiser fra een Kiøbstad til een anden, gaar omkring i hver Huus og fald holder deris Vahre, Huserer heele Landet omkring og fører med sig iche alleeniste alle slags Isenkram og Galanterie, men end og Strømper, Natthuer, anden alen Kram, saasom Netteldug leveret cammelatt, Cannifas eller Kipper-Cartuun med videre, som mest er gangbar og afsættelig, hvorved de som skal bygge og boe i een Kiøbstad og der holde Huusholdning og udgifter ved lige, merchelig bliver undergravet, lige det samme giør och Hommelførerne, som med deris Homle reyser heele Landet omkring. Siden da afsatzen af Vahre er saa ganske ringe og her i Byen er saa mange, der skulde leve deraf, saa er det umuligt mand Kand give det Kiøb til at fornøye folch, som de Kand have det i Kiøbenhafn / hvor og de fleest og beste her i Provincien har deris Handel / Allerhelst da dend stoere Naade Hans Kongl. Majst ved seeniste toldrulles Publication dend 26 articul beviste sine undersaatter ved allernaadigst Moderation paa told og Consumption af de 4 Specier, som fra Kiøbenhafn frifindis til Provincierne, strecher sig saa vit at om nogen her i Landet Kiøber halv eller heele anchre Viin til sin Huusholdning, nyder som een allernaadigste Moderation, som det i større qvantitet / af dem, der handler med og skulde nære dig der af / bliver indført, ligesaa med salt særdeelis LunebougerSalt, som een VIS Mand i Kiøbenhafn nogle gange har ladet Bekiendtgiøre i aviserne at vil selge 1 tønde Lunebourg Salt for 3 af 4 mk., da Een forpagter. Præst eller Hollænderhar meget bedre Kiøb paa 1 tønde Salt end nogen af os andre, som skulde handler dermed og selge det igien, i Henseende vi iche Kand have 1 td. Salt fra Kiøbenhafn hiem i fragt eller Vognleje ringere end 3 a 4 mk og da med deris egne Vogne / naar de kommer til Kiøbenhafn med torve Læs / Kand have det frie!

Ligeleedis med eendhver Bondebye naar de vil skyde sammen at Kiøbe een eller toe tønder kand da samme Lejlighed dertil have, hvorved Handelen med det, og alt nemte i de smaae stæder maa lide under, og tillist at blive ruineret. Dette er Voris eenfoldige tancher over det, som saavidt Negotien er anLangende, hvad yderligere der i til Handelens saa vel som til denne fattige Byes opkomst kand være at agte Er Vi forsichret Deris Velviisheeder tager Kiærlist i betænkning til allerunderdanigst andragende for Hands Kongl. Mayst.

Afslutning

Der Vi i øfrigt i ald æstime Lever

Velædle og Veelviise Hr Borgemester og Raads tienstskyldige og ydmyge tiennere

Benjamin Juul
Peder Andersen Rasmus Friis
Johan Horneman Oluf Letting
Christian Pauelsen Friderich Horneman
Math. Hansen

Nestv.d. 16 Aug. 1735