Vælg besvarelser
Vælg amt
Vælg købstad
Nøgleord

Den Digitale Byport » Stiftsrelationerne i 1735

Jurisdiktion: Næstved
Transskribent: Kirsten Lütchen-Lehn, Rasmus Nielsen

Bagerlavets indberetning

Indledning

Velædle og Velviisse

Hr Borgemester og Raad, Gunstig Øfrighed.

Udi allerunderdanigts pligt og Andleedning af Hans Kongl. Mayst.Allernaadigst udgangne Rescript af 25 Junj 1735, som efter Hans Excellence Hr. Geheime Raad og Stiftsbefalingsmand derpaa følgende Respective Befaling af 19 Julj sidst, her paa Raadstuen for Meenige byens borgere d. 21 Julj Nest efter Allerunderdanigst er bleven Publiceret, dens 3de og 7 posters tilhold, Saa fordrister Vi fattige fornermede Borgere og Bager Laug i Nestved os til, herefter Allerunderdanigst Voris Nød og Anliggende fornermelse at forrestille, der Alleeniste Kiendelig Nok er til Voris daglig Ruin og aftagelse /: og om Sligt Allernaadigst Vorder afskaffet igien Kand være til Voris og efterkommeres gavn og Beste :/ som er Saaledis.

Redegørelse

for det Ved Kongl. Allernaadigste Bevilling dat. Friderichsberg Slot d. 5te Novemb. 1734 er der Allernaadigst Stiftet og tilladt os Bagere her i Nestved Bager Laug og des Rettighed at Nyde efter Laugs art. og udgangne Kongl. forordninger, Hvilken Høistbemt. Bevilling Vi til Vedkommende Bye og Birketing Lod Publicere og bekient Giøre, Men med at de som paa Landet boer der sider og fornermer os Hvilke ere Lille Nestved Huusmænd paa HerlofsholmsGoeds i Særdeelished, skulle da fundet sig pligtige ej lengere at fornerme os, om endskiønt de ej Hans Excellence Hr. Geheime raad og Ober Secritair von HolsteinsNaadigst gifne Resolution under dato 30 Junj 1731 hafde villet efterlevet, som forbød dem og Andet paa Landet boende ej nogen borgerlig Næring at bruge. Mens de u-agted blef ved deris forrige Brug og fornermelse, hvorover Vi fattige borgere som fornam Slig utilladelighed, baade Ved inqvisition hos dem af Rettens Middel og Tingsvidnes erfverfvelse Giorde Bekostning, Mens da de Ved Vidner udtrøckeligen overtydes baade at have Solt Brød til Borgere og Ryttere, Saa Bliver der fra Herlofsholms Forvalter Giort Protester, at siden det var Grov-Brød og ej Hveede eller Sigted Brød de solte og de ej dermed Reiste om paa Landet saa var det efter Hans Meening ingen formoeding at Vi Kunde formeene som d. 14 Februarj sidst er Slutted, der efter haver bemt Lille NestvedBeboere som før og endnu stendig vedbliver at bage Brød og Selger, til alle og enhver; Ja ! der er de af dem, som bager 5 gange om Ugen, og Naar Vi fattige borgere i Kiøbsteden bager, saa kand Det Ligge i 3 a 4 Uger undertiden, thi imod de Selger somme dage Heele 2 a 3 Sneese, Saa Kand Vi Neppe afrette 5 a 6 stk. Thi ! er Det Borgere eller Rytere med flere, som Kiøber dem i Lille Nestved af Aarsag de der kand Give Nogle faae pund Meere end Vi for penge, som er os og enhver Kiøbstad Bager u-naturlig, da Vi maae udstaae Borgerlig Byrde med Skatter og Udgifter og Sterk indqvartering og Svare Consumption af hvis vi skal forbage, imod at de Aldrig Giver eller udstaar Slig tynge. Og det er Grov-Brødet Vi skulle erhverfve noget paa, thi Smaae-brødet er her icke Megen Afgang paa formedelst Byens Slette Tilstand, og Vi endda er 5 Bagere, Saa Vi Kand Icke Andet end hver dag Ruineris, og derover med Hustruer og Børn maae dend Eene efter dend Anden Geraade i fattigdom, thi ! Vi Bliver af dem saa Meget fornermet, som nogen Laug skees Kand, ja ! Der Neppe skal findes i Hans Majst Riger, hvorforer det er beklageligt, og ønskværdigt for os fattige Borgere og Bagere, som saa Kummerlige maae Lide under Slig obenbahrlig fornermelse, thi ! De holde brød fra offentlig sald i deris Huuse som nogen Kand eller Maae i Kiøbstaden Bruge, Thi ! Gud Kand Vidne med os og Vi allerunderdanigst Kand i Sandhed forsickre, at omendskiønt her i Byen Alt stendig har Ligget sterk indqvartering og nu Ligger = 16 Compagnier, der Vi og deraf haver Anseelig part Nok, saa har Vi neppe noget Aar igiennem nogen 2 dallers Mynt af de Militaire for Brød, Mens de Alt Kiøber i Lille Nestved og de har Pengene og Næringen som Vi burde have, og Borgerskabet Kiøber fast lidet eller intet, Af dend Henseende formedelst Consumptions forpagteren her i Byen Lader Ryterne Passere ind ad Porten med Brød for 3die parts Consumption og saa Under det samme Skin ligesom det Skulle være deris saa Henter de til deris Verter og andre Byens indbyggere, Saa de i Lille Nestved haver ald Næringen paa Grov Brød her fra Byen baade af Civil og Militair, og Andre Graduerede, som Kand Boe her, der icke bager self, thi derdom Consumptionsforpagteren tog fuld Consumption efter forordningen af dem, som indpasserede med brød, Gik der ej heller saa Aldmindelig til, Hvorforer Vi fattige Handverks Mænd Vel maae Sucke om Kongl. Naade til os fornermede Kiøbsted Mænd, og indfalde i det Allerunderdanigste Haab, at Hans Najst Ville i Naade ANsee Vor Nød, trang og uhørlig fornermelse, Allerunderdanigst Ventende, at bemt. Lille Nestved Beboere og Andre paa Landet boende, Allernaadigst Vorder forbudt, ej noget Brød at Selge eller forhandler eller saadan borgerlig Næring at Bruge. Da Vi fattige Mænd Kand tiltenkke os derved at Subsistere og da Have Nogen Nytte af Høistbemte Kongl. Bevilling og Laugs art. thi uden Sligt Vorder Hemmet maae dend Eend af os over dend Anden side og Crepere, og derforre Nat og Dag Lengis efter Voris Allernaadigste Konges Høistpriiselig faderlig omhuu og Hensigt til Kiøbstædernis opkomst og forbedring.

Afslutning

Hvorforre dend Allerhøiste Gud Hans Majst Storre Regiering og det Kongl. Arve Huus med Allerstørste Velsignelse til /Evig tid belønnes.Og i det Allerunderdanigste forset Vil Vi have dette Voris Andragende i Velædle Magistratens Gunstige Bevaagenhed til videre befordring og beste Recommanderet,af dem som stedse med veneration er

Deris Velædle og Velviisheders Nestved tienstydmyge tiennere

d.4 Augsti 1735

Lafridts Bærendtsen Bager
Markus Markussen, Bager
Jens Nielsøn Bager, Oldermand
Rasmus Olsen, Bager
Jacob plymedt, bager