Redegørelse

1.Befindes der, og er nu kommen i saa Aldmindelig Een Vaane : Disvær for os fattige fattige borgere: at der er snart Aldrig nogen dage i heele Aaret,der joe hafver Rundt omkring i Landet Landprangere, som hos Landmanden over alt paa Landet opkiøber de Skind og Læder som Vi til Voris Handverk behøver, saa at der Neppe kommer 1 Skind her til byen og kommer her nogen faae, saa er der baade dese Andre u-vedkommende, som Kiøber og siden forhandler dem, saa at Vi ej Kand det Vi til Voris Handverch behøver uden Vi skal det saa dyrt betale, at Vi knap derpaa kand hafve det tørre Brød Naar Vi Allermeest har Slit og Arbeidet det ferdig. thi ! det er heel Rimmeligt at prangerne Kand Dyrere betale dem end Vi naar de paa Andre steder u-arbeidet Kand dem Afsette og strax have gevinst og Vi derimod skal sette først Vor Sveed og Arbeide derpaa og det knap fortienner føden Langt Mindre til Skatter og udgifter, og Naar Vi Nødes til at Refise ud paa Landet derom, saa er der snart icke een byepranger joe har Vaaren i og opKiøbt dem, saa at Vi fattige Mænd efter 3 dags Refise Naar Bekostning er giort Lidet eller Slet ingen Kand faae, hvilket Waldbyeprangere i serdeelished forøver, da der og er andre hvorover Vi aldrig kand Subsistere uden Hans Majt af Høj Kongl. Naade Vil see til os fattige Mænd at Slig Handel og forprang bliver dem forbudet,og ingen at Være tilladt sig Raae Skind at tilkiøbe uden som forarbeider dem, under Straf og Nafnis Confiscation, hvor de allene straffis, thi saaledes bliver Vi det betaget, som Vi skulle bruge til Voris Handverk.

2.Og naar det Kand være Mueligt efter Lang omreisen at Vi kand faae Nogle faae Skind paa Landet, Da Naar Vi allermest har bekymret os derfor og Slit og Slebt til det er kommen i Arbeiden, saa kand Vi lidet eller snart intet deraf enten paa Markeder eller i Huusene Selge og afsette. thi ! paa alle Markederne omgaar Bissekræmmere med Handsker at Selge og Bissekræmmerne staar ved Oben boed og holder ligeledis Handskefolk og ellers Reiser de Aar ud og Aar ind hver dag omkring paa Landet, og Selger Handsker baade paa storee og smaae steder, ja ! Gaar og her inde i Kiøbstaden i Huus fra Huus og Handsker forhandler, saa Vi fattige Mænd snart aldrig kanel afsette det minste, mens maa see os paa begge sider Meest fornermet, saa at Vi derover icke Andet Kand end dag fra dag jo meer og meer Geraade i Ruin og fattigdom. Mens Allerunderdanigst forhaaber Hans Majst i Naade tenker paa os fattige forarmede borgere, At det bliver alle og enhver formeent ej at handle eller Selge Handsker nogen Steds uden de som Handverket har Lært og boer i Kiøbstaden og dersom Vi andre udstaar borgerlig tynge, thi ! uden Sligt Allernaadigst bliver forbudt, baade maae da Vi og efterkommere paa Handverket med Hustruer og Børn til det Arbejde Crepere, og Vi derfoer Allerunderdanigst Sucker efter Hans Kongl. Majst Naade som Vi og dette i ald underdanighed for Hans Majst Naades throne Needlægger.

Kand Vi ej heller undlade Allerunderdanigst Noget Lidet at Melde der Vi syunes i aldmindelighed at være til fellitz Borgerskabets aftagelse her i Byen, da Meener Vi, at Aarsagen dertil er dene sterke indqvartering, som her nu i saa mange Aar Stedig har været indlagt, da derudi Denne fattige bye Haver Byrder og udgifter Nok, og derforer Aar efter Aar aftager, Hvorforer det allerunderdanigst Var at ønske Hans Maj. Eengang ville i Naade Befrie denne Bye, saavelsom Andre Kiøbstedder for indqvartering, saa de og kunde Være til Byens merkeligst opkomst og forbedring.