Redegørelse

1. Hvad sig Læderet angaar, som Vi til Voris Handverksbrug behøver, da er Vi snart ej Capabel for at faae det, uden at betalle det saa dyrt, og derpaa Neppe Kand fortiennes føden, formedelst der Stedse er omreisende Landprangere=, thi ! der er i ald Sandhed snart Aldrig nogen dag, Landprangere og i særdelished ValdbysMænd joe Reiser Landet om, og der opkiøber baade Raae Huder og Kalvskind, og ej knapt uden med stoer Besværlighed kand faae Noget, thi om der Eengang iblant Kand Komme noget her til Byen, saa bliver det opkiøbt af 8=Vedkommende her i Byen, som og Andre fra fremmede Steder, der igien dennem forhandler paa Andre steder, saa det er heel stoer Aarsag til Voris aftagelse, og Vi ingenlunde derved Kand Leve uden Voris Allernaadigste Konge som Landets Fader Kaster et Naades øje paa denne Voris trang, At Alle og enhver, Allernaadigst Maatte blive forbudt ej at tilhandle sig al forprang enten ere Raad Huder eller Kalf Skind uden Alleniste de Skoemagere som boer i Kiøbstaden Og er Mestere i Skoemager Laugetz Ampt og sig der som Een Borger Ernærer, thi ellers Kand Vi aldrig Subsistere.

2. Og Naar da Vi fattige Mænd efter stoer omhyggelighed, endskiønt Kand faae Noget Lidet, som prangerer efterlader, og Vi saa derpaa Anlegger med Bekostning, Ald Vor Sveed og Slid intil det kommer i Arbeide, Saa Kand Vi paa Mange Markets Reiser Giøre Bekostning og der Gandske Lidet afsette, Mens Langt Mindre Kand Selge i Huus det Samme, formedelst fuskere, som i Mangfoldighed befindes saavel inden som uden byen, saa at de faar det Meeste Arbeide, thi der er de Landsbyer, der findes 2 a 3 udi, Og om Mand Kunde Attrappere Slige fuskere, saa boer de fleeste i de Byer, hvor just icke Nogen Birkefoged eller Rettens Middel boer, og imens Vi skulle Reise efter dem, saa er der intet hos dem at finde, thi imidlertid faaer de Det Bort, og Det er fornemmelig det de stoeler paa siden de veed, at Vi maae intet sige til dem uden Mand har Rettens Middel med sig under hvis Jurisdiction, de staar, og saaledis bliver Vi af dem Fornermet, end Ydermeere findes der og i de byer, som er Melitair Pershoner, der henhører til Andre Guarnisoner og er tagen ud paa Landet og der hensidder og Os i største Maade Præjudicerer, Hvor i blant og 2 fodguardere findes som Virkelig staar i Hans Majts tienneste, dend Eene Nafnl: Rochendorfaf Hans Grevel. Excellence Hr. Gref Ahleftltz Compagnie og boer 1 Liden Miil Vejs herfra Byen i Toxverd og Een Anden Ved Nafn Christian Oberg, som boer og 1 Miil Vejs herfra paa Landet, mens af hvad Compagnie Hand er Vides icke, hvilke 2de forfærdiger Nyt arbeide og der bruger Meere drivende Handtverket end Vi heri Kiøbstaden og tillige tager paa Herregaarde og Præstegaarde og der sider og Giør Nyt arbeide, saa at der Neppe findes nogen Professsion, som Meere Bliver skeet indpas end Vi fattige Borgere. Ja ! end Ydermeere for at der Allernaadigst Merkelig Kand seer Hvor Obenbarlig Vi fornermes, da haver dend første Neml. Rockendorff her Een 2 a 3 aars tid si-den Ligeledis Needsat sig i Lille Nestved, og der forøvede os Sligt og holt Svenne og Giort Nyt Arbeide, ja, end og til Borgerskabet her inden i Byen, hvorover Vi Søgte Hans Excellence dend Høj og Velbaarne Herr Geheime Raad og Ober Secretairer von Holsteinder dend tid her over var Slottsbefalingsmand,som da og Naadigst sørgede for os, saa at Hand Maatte fløtte derfra, og strax efter Needsetter sig i Een Anden Landsbye, hvor Hand endnu boer, og Bruger Skoeger Handverket, Saa at Vi knapt for Slig Almindelig fuskerie Kand erhverfve det Kære Brød, i hvor megen Bekymring Vi end Giør os derfor /: Gud veed det er os fattige borgere skade Nok i Voris Næring, det de FynskeSkoemagere i saadan Hobetal og med stoer Mengde Arbeide søger Markederne her i Landet, Hvorover Vi intet Selger saalænge de har noget, Af Aarsag de Kand give Lettere Kiøb end Vi, formedelst Alting som til Handverket bruges er heel Lettere og Bedre Kiøb der ovre, end her i Landet, hvor Vi Maae Betalle somt dobbelt saa dyrt, som de der.

Mens Vi allerunderdanigst haaber Voris allernaadigste Konge af sin Højpriiselige KOngel. Omhue og forsorg til Kiøbstedernis opkomst, seer til de fornermede hand. verks Mænd, at Slige forommelte fuskere som boer her omkring paa Landet, Allerunderdanigst bliver forbudt i følge Laugs art. ej noget Kand Arbeide at forferdige eller folch at holde og de her inde i Byen finde fuskere ej at Maae Giøre noget Nyt arbeide eller Læderet at Kiøbe Rundt om, Thi saalænge Slig fuskerie og Landprangere ej Bliver Hemmet, er der intet for os og efterkommerne paa Lauget end daglig ødeleggelse, hvor over Mangen af os desuden med Veedmodighed maae Lide, Mens Naar Sligt blef afskaffet, saa kunde Vi Tenke til os nogenlunde at erhverve brødet og Gierne igien Svenne, hvis Vi Kunde, og derforre i et Allerunderdanigst Hierte Sucker efter Hans Majst Kongl. Naade og Faderlige forsorg, for hvis Naades throne dette maatte fremkomme, som Vi da ellerunderdanigst er forsikret om Een Naadig Bønhørelse.

3. Endelig hvad som Vi Kand efter Voris Allerunderdanigste Tankker Skiønne om hvis som skulle foraarsage borgernes aftagelse i Almindelighed, da er Vi i dend Meening, at dend Storre indqvartering, som her ligget her i Byen i Mange Aar, er dertil største Aarsag, Helst ! siden de største steder her i Staden beboes af Privilegerede og Graduerede Persohner, saa Byrden Alleene Ligger paa det fattige Borgerskab, der denne Stackels Bye har desuden storre udgifter nok, Saasom Stoere Paabudder, der ej Alleniste medgaar til det Kongl. Vilts Befordring, til hvilket denne Bye ingen Hielp har fra Andre Smaae Kiøbsteder, mens end og til andre Byens udgifter, som Allernaadigst noget maatte Lindres.

Thi Vi er Allerunderdanigst Viss forsikreet, at om Hans Majst Allernaadigst lod overveje andre Kiøbsteders udgifter her i Landet, saa kunde der Allernaadigst formenis, at der Neppe i heele Landet skulle findes Nogen Kiøbsted, som er i Lighed i tilstand Med denne, som er saa hort med ufgifter og indqvartering belagt som denne Bye er, og derforre Maatte ønskes dend som Andre Steder, Eengang allernaadigst derforre maatte forskaanes;