Redegørelse

Formuende og bemidlede Folck er her ingen i Byen. Enhver af Kiøbmandsstanden kand mand sige om: de stræber for at holde Crediten ved lige og paa beste maade søger at fortienne Brødet. For 3 aars Tid siden er Hans Hornemanved døden afgangen, som efterlod Sig en temmelig Capital, men som Skiftet staar under Commissarie Forvaltning og endnu icke er til ende og Nand efterlod sig mange fattige Arvinger, Kand mand icke berette hvad Capitalen kand være. Haandvercksfolk og øvrige Rest er kun af ringe Tilstand, og siden Tilstanden i almindelighed ickun er ringe, fattis og icke Haandverksfolk, undtagen om Sommeren, naar 2 a 3 Borgere tillige vil lade reparere paa et gammel Huus, da der fra Landet indkommer baade Murmestre og Tømmermænd. Endelig,at vi kunde give deris Excellence nogen Kundskab baade om hvad der har foraarsaget Byens Aftagelse, saa og hvad der kunde tiene til dens Opkomst, har vi indhentet Enhver stands, Profession og Laugs Skriftlige andragende, hvilcke her med in Originali følger.

Kiøbmændene beklager sig fornemmelig over at Minde-gabet eller Havnen ved Karebechsmindeaarlig mer og mer tilstoppis, formedelst Boelvercket i mange aar har været øde og ruineret, hvor over fremmede Skippere setter Fragten høyere og alle Slags vahre dyrere, sidenFahrten her til Byen er vandskeligere end anden stæds, hvor Hafnen er sicker, saa er og afsatzen varige, formedelst Bonden og Landmanden, som de Smaa Kiøbstæder har deris Handel med, nesten ere forarmede. Beklager de sig over den store Byrde og Udgiftt Inqvarteringen fornemmelig Cavallerie, medfører, saa og Byens store Udgifter paa Vildt og fri Reyser.

Den megen Omløben paa landet af de saa kaldede Nyrrenberger, BisseKræmmere og Hombleførere, der under prætext at de ere Borgere i en eller anden Kiøbstad, streifer Landet omkring allevegne, hvor ved Landmanden betagis Leylighed at søge Kiøbstæden og Kiøbstaden den Handel Handel Hand kunde have med Landmanden. Bliver Kiøbmændene i de smaa Kiøbstæder særdeles her i Landet meget betaget deris Næring og Afsatz idet Oplags freiheden og den Kong]. Allernaadigste Moderation, som Told-Rullen pag. 41, Art 26 formeldest ickun at svares 1/3 part Told og Consumption af de 4 Species som fra Kiøbenhafnforsendes til Provincerne i Danmark, extenderis saa vit, at En Hollænder, Forpagter og andre paa Landet boende kand kiøbe En tønde Salt, Et Anker og Half Anker Viin eller FranskBrendevin/hvor paa forskaffis passer Inddel til Udførsel/ for lige saa got Kiøb, som en Kiøbmand i de smaa Kiøbstæder maa give i list og Oxe Hovet, og endda giøre Bekostning paa transporten, hvor over det icke er mueligt, de kand give saa got KIøb, og det er en stor Aarsag, at Næringen er gaaet fra Kiøbstæderne.

De beklager sig, det baade Kiøbmænd og Haandverksfolk holder Øl og brendeviins Sall Dem til præjudie og forneemelse.

De beklager sig over den fornærmelse dem skeer fornemlig og eeniste af Lille Nestved Huusmænd der frit og ubehindret bager og selger Brød icke alene til Ingvarteringen men og Borgerskabet her i Byen, og driver samme Huusmænd stor Handel med brødbagning, af aarsag de kand give bedre Kiøb og noget mere for Penge, som og er venteligt siden de hverken svarer Consumtion eller anden Borgerlig tynge.

De besværger sig over den fornærmeelse dem skeer af Prangere og andre uvedkommende, som opkiøber Skind og igien paa Markeder selger Haandsker med videre.

De beklager sig over den fornærmeelse dem skeer saa vel af Fuskere fra Landet, som af de under Milicen staaende Ryttere og Soldater, der indkommer til Byen og betager dem Arbeydet.

De beklager sig, det der tvertimod Hans Majst. Lov findes Snedkere snart i hver Landsbye, desuden er Hjulmænd og Tømmermænd, som forfærdiger Snedker arbeyde; dernest Soldater og Ryttere, som virkelig staar i Kongens Tienniste.

De beklager sig over fornærmeelse af de paa Landet boende Skrædere, der betager dem alt Arbeyde paa Landet, saa og over de under Milicen staaende og her i Byen inqvarterede, der icke almen forfærdiger Skræderarbeyde for hele Regimenter og Compagnier, men ind og for Borgerskabet og andre.

Deris Klage er og over de paa landet boende Skomagere, fornemlig over Soldater, som nedsetter sig paa Landet, giver Tractamenter bort og stedse uden undseelse forfærdiger alle Slags Arbeyde.

Deris Klage er illigemaade over Fuskere paa Landet.

Hans er illigemaade over Omløbere paa Landet.

De besværger sig over Landprang ligesaa vel om Haandskemagerne.

De beklager sig og over Landprang.

De beklager sig og over Landprang, med og fornærmelse, som dem af inqvarteringen vederfares.

Deris Klage er og over de paa Landet boende Kleyn Smidde, og fornemlig over de her i Byen inqvarterede Fahn Smidde, der icke aleniste arbeyder for Regimentet men end og for Borgerskabet her i Byen.

Hans er af samme Indhold, som de andre Haandvercksfolkis.

Over den store Byrde Inqvartering af Cavallerie medfører. Over de store Udgifter, der aarlig reqvireris og medgaar til Hans Majst. Vildt og frie Reysers befordring, og siden Byen i mange Aar har aftaget, Borgerskabet formindsket og tilstandne kun ringe, men derimod er Udgifterne lige store, falder Byrden og Udgifterne tungere og besværligere for de nærværende og i Byen boende. At Overdrefvet som Nestved Bye er skienket og givet af den Hr. Herre Herluf Trolle, er Byen saa got som frakommen og ved adskillige skadelige foreeninger betaget, saa Byen icke har nogen synderlig Nytte af det.

Voris Eenfoldige Underdanige Betænkning samt Hvad vi ruines der kunde heilpe Har delen og Byen igien til flor og Velstand.

II. Hans Majts ville have den Naade for Byen at Lade Minde-Gabet eller Hafnen ved Karebechsmindeoprense og det forfaldne Boelverck igien oprette, og at saa mange Penge der til behøvedis maatte forundes Byen af Consumtionens oppebørsel; der nest siden Køreveyene ved Aaen og Lastepladsen er saa farlig, det ingen vogn uden Hazart kand fremkomme, det da Byen maatte forundis, foruden den Sædvanlige Accise at oppebære en liden Afgift af Ind og Udgaaende Vahre. Nemlig

• Af alle Slags Korn, Rug, Byg, Havre, Malt,som ind eller udgaar á td. ½ mk.
• Hvede, Ærter, Gryn á td. 1 mk.
• Salt alle Slags, Item Sild,Saltet Fisk, Tiære, Bæg,Smør,
• Tallig, Tran, Sæbe og deslige á td. 1 mk.
• 1 Oxehoved Viin eller Brendeviin á td. 6 mk.
• 1 Ahme á td. 4 mk.
• ½ Ahme á td. 2 mk.
• 1 Ancker á td. 1 mk.
• 1 Skpd Hør, Blaar, Hamp eller Homble á td. 4 mk.
• 1 Skpd alle Slags tør Fisk á td. 2 mk.
• 1 Skpd jern, Jern Kackelofne, Blye á td. 3 mk.
• 1 Læst Kalk eller Steenkul á td. 4 mk.
• 1000 Tag eller Muursten á td. 4 mk.
• Kram Vahre, Specerier, Alle Slags Fyr, Gran og Egetømmer eller Breder samt alt hvis icke oven Specificered er, hvad Nafn det have Kand ½ pr. Cento.
Hvor af med tiden den forfaldne Kiørevey og Boelverckerne ved Byen kunde repareris og siden fremdelis holdis ved lige.

Den megen Omløben paa Landet af de saa kaldede Nyrrenberger, Bissekræmmere og Humbleførere aldelis maatte afskaffis og strængelig forbydis.

Kiøbmændene i de smaa Kiøbstæder at nyde sammme moderation i Tolden, som Kiøbenhafns Indvaanere, hvor ved de kunde give lige saa got Kiøb, som de i Kiøbenhafn, thi naar Kiøbmændene i de smaa Kiøbstæder kiøber deris vahre i Kiøbenhafn, maa de give lige saa meget for En Læst Gods eller Oxe-Hovet,som en Hollænder, Forpagter og andre giver for En tønde,Anker,foerdring og Skieppe af Salt, Viin etc. Skulle de da selge Vahrene igien i tønde. og Smaa Partier for samme priis, som de Kiøbis for i Kiøbenhafn, tabis io ald omkostning paa fragt og u=mage, hvorfor de absolute maa sette vahrene høyere, hvor ved baade afsatzen er liden og fortienisten mindre, foruden er de flestis tilstand saaledes, at Handelen mest drivis paa Credit, hvilcken icke er lettelig at bekomme i Kiøbenhafn, den maa derfor søgis paa LUbech, Flensborgog hvor den kand havis.

Naar Kiøbmændene bleve ved deris Kiøbmandskab og Handel maintinerede, var det og billigt, de icke heller blef tilladt at bruge Ølsal, Vertshuusholderne til præjudice og fornærmelse, samme maa vi og sige om Haandvercksfolkene, der har taget og vundet deris Borgerskab at Leve af og bruge deris Haandverck.

Haandvercksfolkene paa Landet boende, skulle enten nedlegge deris Haandverck eller i Kiøbstæderne indflytte, og ingen Proprietair tilladt under mulct at fæste Huuse til de Haandvercksfolck, som efter Hans Majst.Allernaadigste Lov og Forordninger ere forbudte at boe paa Landet, ey heller tilstæde, at de forarbeydede andet, end hvad Loven dem tillader paa Landet at giøre, og naar anderledis befantis og ved 2de ædelige attester kunde beviises, skulle icke Huusmanden, men Proprietaren eller Hans Fuldmægtig, eller dend som paa Landet lod forfærdige, arbeydet, mulcteris efter Stiftbefalningsmandens Sigtels og gotbefindende; thi ved Laug Søgning, proces og Rettergang kand en fattig Borger og Haandvercksmand i Kiøbstæden icke meget vinde, icke heller er Hand af de Kræfter, at hand kand giøre bekostninger, men i den fald burde Hans Mayst Lov og forordninger stricte efterleves.

Skulle det hende sig, at nogen af de Haandvercksfolck som Hans Majst.allernaadigst har tilladt at boe paa Landet, kom ind til Kiøbstæderne at arbejde, da de at være pligtige at contribuere, noget til Byens aldmindelige Casse, hvilcken contribution Indvaanerne,af hvad stand band end var, naar arbeydet blef forrettet i Kiøbstæderne, skulle vire andsvarlig til og pligtig at afkorte Haandværcksmanden og den til Byens Kæmner levere, thi at faa alle Haandværcksfolk paa Landet afskaffede, er vel icke giørligt langt mindre tienligt. Saa skulle det ingenlunde være tilladet Soldater eller, Ryttere self at paatage sig arbeyde for nogen Borger, men naar Hand hafde lyst til arbeyde, da at give sig i tieniste hos Byens Mestere. Thi det er u=stridigt at En Soldat,der icke har Borg for, hvad Hand om Vinteren skal æde og dricke, eller klæde sig udi, kand io arbeyde for billigere Kiøb, end som en Mester og Borger.

Inqvarteringen modereres, og om det icke er mueligt, at her udi Kand skee nogen Forandring formeedelst Rytter Delruterne falder her i Egnen, at Hans Majst. da allernaadigst ville forunde os Nogen hielp af andre Kiøbstæder, som ingen inqvartering har, thi naar udgifterne paa mange bliver reparteret, sndsees icke Byrden for noget, falder og lettere for Enhver at udrede. Det er beklageligt, for denne Bye, at den altid skal være bebyrdet med Cavallerie,der drager store Udgifter med sig, baade med Magazin Høets-Oplæg, hvor ved mange Huuse ere ruinerede, saa og Barraqvers Indrettelse.

Det siunis vel at være en gevinst og Baade for Byen, at den har Ingvartering, men naar Udgifter confereris med Indtægter har den ingen Lighed, 5 a 6 Huuse, der holder Ølsal, kand have liden nytte af dem, for resten præjudiceris Enhver Haandværcksmand i hans Næring.

Bagerne. Vid. Lit. B.

Har ingen Fordeel af dem, og derfor største foye at beklage sig over Lille Nestved Huusmænd, der icke alene selger Brød til Rytterne, men end og til Borgerne i Byen, de har ingvireret hos dem, ved Tingsvidne overbeviist dem det. Samme Hans Excellence Her Geheyme Raad og Obersecretair Von Holsteinindfandt til ventelig forandring og afskaffelse, men de continuerer med nu som forhen, vil derfor Underdanigst forhaabe, at slig u=tilladelig Forprang bliver dem aldeles forment. Skrædere, Skoemagere, Snedkere, Smedde, Bødkere, Sadelmagere, enfin, alle har Byrde og Udgifter med dem, ingen har nogen fordeel, men som der findes alle Slags Haandvercksfolk iblant dem, saa bliver og alle Haandvercksfolk præjudiceret af dem.

En Rytter niuder aarlig 6 pd. Lius, 6 læs Tørv eller Brende: Hans Majst. er saa naadig, det hand aarlig lader udviise Brende til Borgerskabet. Men der Brendeveds Udvisning er Kongens Skove til afgang, og Borgerskabet til liden eller ingen Nytte. Thi naar en Borger maa give for Et Læs tørv eller Brende om Vinteren 28 Sk., Mk, ia vel Mk og Sk., maa hand Selge Brendeveden, fordi den udviises 4 Mil her fra Byen, for 6, 8 a 10 sk. til de Omliggende, som skeer og efter Udviisningen paa saa ubehagelig en Aarsens tid, at den icke kand føris af Skoven, og det icke maa Borgeren blive tilladt i Skoven at skiære Brendet i formved, og fra nærmeste stæd til vands at indføre det. Borgeren var derfor bedre tient, Om Hans Majst Allernaadigst enten ville give dem Penge for hver Læs brænde, at de om Sommeren i rette tiide kunde indkiøbe det, eller og de maatte tilladis fri og ubehindret at giøre sig deris Udviiste Brende saa nøttig, som de best vidste og kunde, og siden Udviisningen ofte skeer paa de tider,Veyene ere besværligste, Borgerskabet da maatte havde tiid til Skovningen indtil Veyene blev beqvemme, og det nærmeste Byen muligt var i Kongens Skove.

Siden her falder store Udgifter paa Hans Majst Vildt og frie Reyser, og Nestved Bye hverken har Hielp af andre Kiøbstæder, icke heller nogen Agerdyrkning, hvorfor de icke uden stor Bekostning kand holde Heste og nu snart maa nøde 3 a 4 Borgere, der har Heste, at holde Vognmands Laug. Saa er vor underdanigste forslag, det andre Kiøbstæder, som icke med slige Udgifter er bebyrdet, maa komme denne Bye til Hielp og i fald dette icke skulle være giørlig. At Overdrefvet, som den Salig Herre Herluf Trollehar forundt Nestved Bye til ævindelig Brug og Nytte maatte Byen restitueris igien, og der efter Testatoris ville tilladt at giøre sig samme Overdref Saa Nyttig, som de best vidste og Kunde. Vi begiærer icke en Foedsbred Jord af de omliggende Lods-Eyere, men alene at niude det frie og u=behindret for fællets Græsgang med dem, som icke har Lod og deel i Overdrefvet, og at alle Foreninger, som af vore Formænd med omliggende Lods Eyere ere sluttede, annullerede og ophævede, efterdi de ere Byen til Skade og præjudice, ere Sluttede af de værende Byens Magistrat, uden Høy Øffrigheds forevidende, og endelig af de Høyloflige Konger og confirmerede.