Magistratens indberetning

Indledning

Efter Hans Excellence, Høyvelbaarne Hr. Geheimeraad og Stiftbefahlingsmand Sehesteds os tilstillede Ordre af 3die July sidstl. bliver vores allerunderdanigste Ærklæring paa forestaaende allernaadigste Befahling, saaledes som følger:

Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Betreffer Landvæsenet.

Byens handel og næring

Det er bekiendt at Nyborg Bye lig(g)er paa een U(d)kandt af Landet og med andre Kiøbstæder paa 2 à 4 Miile nær gandske omkringet, saa dend liden Districte, hvorfra Byen skal have sin Tilførsel, Handel og Negocie, bestaar alleene paa dend nordvæstre Kant af Byen paa 11/4 Miils Veys og paa dend vestre og sydvæstre Kant paa 11/2 og 2 Miile Veys, og ickun i alt, naar gandske nøye skulle eftersees, bestaar Byens Tilførsel og Næring af nogle faae Landsbyer som søger Byen og kand afhendte nogle faae grove Kiøbmandsvahre, saasom Tømmerdeele, Jern og Tiere, saa og lidet Specerie hvorudi de negotierende her i Byen deres Handel og Næring meest bestaar.

Om bevægelser i handel og næring

Er det beklageligt og gandske vist at Nyborg Bye paa nogle Aar saa kiendelig og merckelig har aftagen, at de fleeste af Borgerskabet er i megen armelig og gandske ringe Tilstand. Aarsagen dertil, saavit kand viides, er for først de mange fri Ægter og Transporter, som Byen i de forbigangne Kriigstiider maatte udreede og bekoste, saasom dend liger paa Passagen og icke nød ringeste Hielp fra andre Kiøbstæder, som liger udenfor Passagen. Dernæst er det een stoer Tynge og Byrde for dette ringe Borgerskab med dend iidelig stærke Gvarnison, som meest trøcker og svæcker de fattige og ringe Borgere. Vel maa derhos tilstaaes, at Byrden icke kunde være saa stoer for dend fattige og ringe Borgere, eftersom dog de fleeste af Pengene Gvarnisonen besoldes med, bliver fortæret her i Byen, naar det ickun allernaadigst maatte behage Hans Kongl. May.t udi denne Fæstning, som i een deel andre, at lade bygge Baraqver hvori Soldatesqven, foruden saa hart at betynge Borgerskabet, kunde logere og blive separeret fra dend idelig og daglig Fællesskab og Omgiengelse Borgerne og Soldatterne nu maa have med hinanden, som forvolder adskillige skadelige Sviter, kunde det i vores uforgribelige Tanker være i een stoer Deel til denne Byes Soulagement og Opkomst der baade er og skal blive een Fæstning til Landets Defension i paakommende Feidetiid og derfor saa høyt, om icke høyere, end noget andet Stæd her i Landet kand være nødig at Hans Kongl. May.t i Naade seer til dends Conservation, og at Negotien aftager er vel dend største Aarsage som dend daglig Erfahrenhed lærer, at Landmanden bliver tilført i sine egne Huuse alt hvad han behøver af fint og groft for langt billigere Priis, end nogen Kiøbstadmand, som skal svare Hans Kongl. May.ts Told, kand præstere at levere det for, og om derpaa icke raades Boed maa denne Byes liden Handel og Næring plat undergaae fremfor andre Stæder. At Handværkerne i Kiøbstæderne aftager bevise vel største Aarsag at de fleeste ej lærer at forstaae deres Handværk til Gavns, men saa snart de kommer af Lære begiver dem i Ægteskab med eet Qvindemenniske som haver inted, ej heller de selv, da det løber ud paa Armod, fordi de paa ingen af Siderne have noget af forsette deres Handværck og Hantering med, auler Børn som bliver uduelige og vennes til inted uden Udyd og Ladhed, hvorover de i Byen og omkringboende maa lade deres Arbeide forfærdige andenstæds og uden Riget, saavel og een stoer Deel af alle slags Handværcksfolck nedsetter sig paa Landet, som dog ifølge Hans Kongl. May.ts allernaadigste Lov burte at søge Kiøbstæderne, der bruge deres Handværck, svare deres Consumption og anden Onera til Kongen og Byen, dedsaarsag ingen Handværcksmand fra Kiøbstæderne bliver begiert til noget Arbeide paa Landet enten af Proprietarier eller Andre, og allermeest vil Handværcksfolckene i denne liden og ringe Bye blive ødelagt og ruineret, om Hr. Professor Aabyemaa vorde tilladt dend Frihed som hand allerede har forretaget sig, og saavit iværcksat ved det hand efter sin Svoger, afgangne Cancelieraad Lerche, har arvet een Gaard et Bøsseskud her udenfor Byen beligende, i Byens Marck og under Byens Jurisdiction, Frisenborgkaldet, samme har hand indrætted til 10 à 12 Leievaaninger, hvilcke hand allereede har besat med een Deel Handværcksfolck, saasom Væfvere, Snidkere, Skrædere, og dedslige, og mange Fleere vil vel søge dertil, siden de tencker der at være frie baade for Inqvartering og anden Udgift til Byen, og dog betage de i Byen boende deres Næring, som visselig sker saafremt de icke bliver paalagt at svare til Byen lige med Andre, eller plat forbuden der at boe, og ved det at samme Gaard er matriculeret for nogle faae Skiepper Land tencker de at være fri, umeldet hvad saa mange Familier bliver skadelig i Byens Marck paa Skov og Andet, dedsuden er og 7 andre Huuse udenom Byen paa 1/2 og 1/4 Veys nær Byen, Velbr. Hr. Justiceraad von der Maasetil Raskenbergtilhørende, som i adskillige Maader giør Byen Indpas, især Vognmændene, som de paa een og anden Maade betager deres Reiser med Fremmede, hvorom ofte har været Processer, og foraarsaget Vognmændene een Deel Pengespilde, da de dedsuden er af ringe Kræfter nock.

Skibsfart og varetrafik

De faae Vahre som her til Byen af de Trafiqverende blive ind- og udført sker alt med deres egne Fahrtøyer, saavit os er bekiendt og er her til Byen 6 à 7 stk. Fahrtøyer dregtig fra 71/2, 9, 11, 12, 14 og det Største til 17ten Læster dregtig, som altid haver deres meeste Fahrt paa Norge med nogle Kornvahre til Returen lidet Fiskevahre, Tømmerdehle og Jern, foruden er og 6 à 7 smaa Jagter her for Byen dregtig fra 3 til 4, 5 à 6 Læster som alle Tiider fahrer til Kiøbenhafn og mellem Landene her i Provincerne, med nogle Kornvahre og Feedevahre samt lidet Frugt naar dend Tiid er, og meesten leedig hiem igien, med mindre noget Fløttegods kand falde, som de kand medtage.

Fabrikker og manufakturer

En Fabriqve haver for kort Tiid siden været her i Byen, forhen indretted af Borgemester Bernt Holmstedher ibdm. tilligemed hans Broder, Borgemester Friderich Holmstedi Kiøbenhafn1728 og siden her til Byen forflødt 1731, samme bestod af Klæde, Sargon, Rascher, Chalon, Multum, Bai, Draget og flere Sorter, samt Pluds Leverancen til Hans Kongl. May.ts Armee i Danmarck, Norgeog Førstendømmerne, men som saadant nøtigt Verck fandt mangfoldig Modstand og Chicaner saa blev Forleggerne, hvis Forset var at giøre deres Fædreneland Nøtte og viise hvad Gavn og Opkomst saadanne Ting kunde indbringe Landet, og giøre duelige og Arbei(d)somme Folck af Tiggere og Leddiggiengere, tvungen til med stoer Forliis udi deres Midler og med Misnøyelse især for Bernt Holmsted at nedlegge og afstaae dette saa nøttige Værck.

Privilegier til fabrikker og manufakturer

Her i Byen haver ingen nogen monopolisk eller exclusive Privilegium i Henseende til Negotien eller Manufacturer, uden dend herboende Jøde Nathan Isach, hvoraf herhos følger Udskrift.

Lav, societeter og næringsdrivende

Her har vel for mange Aar siden efter Kongl. allernaadigste Privilegium været eet Societet og Kiøbmandslaug, men ved det at Negotien og Handelen er gaaet fra Byen er og samme forsvunden og bleven til inted, her og nu ickun 2de i Byen som handler med nogle grove Vahre, Specerier og andre smaa Kram- samt Kornvahre, Jern og Tiere, saa og een Jøde, som haver eet Privilegium alleene at maa spinde Toback her i Byen, og dedsuden at handle med nogen Galanteriekram, hvilcket sidste hand extenderer til alle Slags Handel baade med Silcke, Ulden og Linnet Kramvahre Specerier og Andet. Foruden er nogle af Skipperne her i Byen som og underhaanden handle med Adskilligt som dem kand forrekomme og hvad de kand see nogen Aventagie ved, de dog i forrige Tiider haver været formeente at ingen Skippere maatte handle med meere end det som til Kiøbmændene kunde afsættes, hvorledes eenhværs Tilstand er, kand vi icke egentlig viide, saalenge de staar i Handlen, uden alleene vi fornemmer icke andet end de nogenledes conserverer deres Credit. Saavit Handværcksfolckene er angaaende, saa er her i Byen 7 Skrædere, 5 Smede, 4 Snedkere, 4 Feldberedere, 4 Slagtere, 3 Hattemagere, 3 Bødkere, 3 Hveedebrøds Baggere, 5 Skoemagere, som ifølge de om Laugene allernaadigst udgangne Forordninger hvær Handværck for sig holder Laug, og rætter sig efter de gifne Laugs Articler. Andre Societeter er her icke. Ellers er aparte her i Byen Balberen, een Guldsmed, een Kaabersmed, een Rockedreier, 5 Muurmestre og 2de Tømmermænd, 2de Sadelmagere, 3 Hanskemagere, 1 Glarmester og 1 Rebslager. Af andre Professioner er her ingen, og om Mueligt af anden Profession ville resolvere at tage her til Byen skulde det vel falde besværligt i denne liden Bye at erhværfve Brødet for dem og deres. Det samtl. Borgerskab og Indvaanere er ellers i alt = [tallet ikke indført], hvoraf en stoer Deel ickun er i en meget ringe og slet Tilstand, som knap kand udrede dend ringe Skiærf de bør svare til Byen og de Fattige.

Agerdyrkningen

Consernerer Landvæsenet.

Afslutning

Nyborg, d. 21de Septbr. 1735.

B. Holmsted.

A. Larsen.

O. Faber.

M. Fibiger.