Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870
Borgervæbninger 1550-1870
Søren Bitsch Christensen skriver 29. maj 2007:
I de danske købstæder var der borgervæbninger fra begyndelsen af 1500-tallet til langt op i 1800-tallet, i de største byer indtil 1870. Borgervæbningerne var militære korps bestående af købstædernes borgere, i nogle tilfælde også af mænd uden for borgerskabets rækker. De var i princippet holdt uden for rigets egentlige hær og havde til opgave at forsvare hjembyen mod overgreb og at sikre den indre orden.
Denne database har jeg udarbejdet som første skridt i et forskningsprojekt om de danske købstæders borgervæbninger. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og skal senere føre til en bog om borgervæbningerne. Databasen er ment som en fakta-oversigt, mens bogen mere får et analytisk præg. Jeg arbejder i bogen især med borgervæbningernes betydning for borgerlig selvforståelse og standsopfattelse, forholdet mellem borgerne, disciplinering i videre forstand ? og selvflgelig også lidt med den militære betydning.
Den følgende historiske oversigt er kun ment som en foreløbig introduktion, mens jeg længere nede på siden fremlægger nogle kapitler fra min bog.
Borgervæbningernes historie
Databasen indeholder så vidt muligt oplysninger fra de tidligste tider, dvs. midten af 1500-tallet, men den har dog mest om 1800-tallets borgervæbninger. Det skyldes, at borgervæbningerne i 1801 fik en ? næsten ? landsdækkende organisation som følge af den militære trusselssituation, der også førte til Slaget på Reden 2. april 1801.
Borgervæbningerne var i 1500-tallet og det meste af 1600-tallet faste institutioner i købstæderne, men de havde ikke fælles reglementer eller udskrivningsforhold, og de blev primært aktiveret i forbindelse med akutte militære trusler. Det tætteste, man kom på en borgervæbningslov, var Christian 4.s forordning fra 2. august 1598. Vel var der ingen aktuel fare for landet, skrev kongen, men for ?al forefaldende lejligheds skyld? skulle borgerne i købstæderne nu være tilbørligt udrustede. Lensmændene blev pålagt straks at sammenkalde borgerne og pålægge dem at have våben og udstyr, som de ?af yderste formue? kunne afstedkomme, og uden at det blev set gennem fingre med nogen. Organisationen blev ikke overladt til det lokale initiativ, men skulle efter direktiv være således, at der for hver hundrede mand var 60 skytter med stormhue, 20 med lange spidser og fuld rustning og 20 med hellebarder. Herefter skulle lensmændene inden Mikkelsdag indsende en fortegnelse til kancelliet og opgøre, hvad der manglede af våben. De forsømmelige borgere skulle inden påske skaffe penge til anskaffelsen heraf, idet kongen lod meddele, at han havde bestilt våbnene i udlandet til snarlig levering. Der var tydeligvis ud fra våbnenes art at dømme tale om forsvarsstyrker, men borgerne skulle være klar over, at kongen også kunne bede dem om at drage i felten.
1598-loven gled imidlertid i glemmebogen, og fremme i 1700-tallet var borgervæbningerne kun obligatoriske for så vidt, at de blev nævnt i forskellige love om brandvæsenet. Alligevel fandtes de mange steder, ofte i tæt forbindelse med brandkorpsene, men ellers var de først og fremmest paradekorps, der deltog i borgerskabets kongehyldest ? og afstivede deres selvforståelse med farvestrålende uniformer, blanke våben og flotte ekvipager.
I 1801 blev borgervæbningerne indrettet med to afdelinger: 1. afdeling for de egentlige borgere med borgerskab og 2. afdeling for unge mænd uden borgerskab. 1. afdeling skulle holde ro og orden i købstæderne, mens 2. afdeling var ment som den operative enhed, der skulle indsættes i kamp mod fjenden. Efter få år blev de første afdelinger rundt om i landet nedlagt, og i 1822 forsvandt de fleste 2. afdelinger og bestod kun i de største byer og enkelte andre steder. I de næste årtier forsvandt borgervæbningerne i andre byer, men de blev opretholdt i de største byer indtil 1870, hvor de sidste blev ophævet. Dog var det almindeligt fra 1830?erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mand og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget.
Jeg fremlægger her to næsten færdige kapitler fra min bog:
Illustrationerne
De farvelagte tegninger af borgersoldaterne er rentegnet efter de forlæg og uniformsbeskrivelser, som købstæderne sendte til Danske Kancelli i 1802 og 1803. Det er derfor, borgerne ser så forholdsvis ens og imponerende ud! Originalerne findes i et manuskriptet ?Borgervæbningen i Danmark og Norge ved Aarets Begyndelse 1803, med tilhørende Tegninger? i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek. Enkelte illustrationer er fra Christian Bruun: Danske Uniformer, bd. 3, 1842.
Utrykte kilder
Hvis ikke andet er nævnt, er oplysningerne fra 1803 og 1804 i databasen fra: Rigsarkivet, Danske Kancelli G 83: 1803-1804 ?Indberetninger om borgervæbninger i Danmark og Norge, indsendte i henhold til cirkulære 1803, 1. februar med flere?.
Økonomisk støtte
Illustrationerne er erhvervet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Hjemmesiden er udviklet med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation som led i forskningsprogrammet Urban kultur og urbane netværk under enevælden 1660-1848.
Medarbejdere
Databasen er udarbejdet af lektor og leder Dansk Center for Byhistorie Søren Bitsch Christensen med assistance fra stud.mag. Signe Wiese (databasen) og forskningsmedarbejder, cand.mag. Lisbeth Skjernov (illustrationerne). Den inkarnerede borgervæbningsentusiast Frans Løvschall har venligt stillet sit materiale til rådighed.