Oprettelsesår

1801

Nedlæggelsesår

1807/

Organisation

Aabenraa var ikke omfattet af de kongerigske bestemmelser om oprettelse af borgervæbninger, så sagen tog her en anden retning. Statholderen, landgrev Carl af Hessen (kronprins Frederik 6. svigerfar), opfordrede 12. marts 1801 søkøbstæderne til at gøre sikkerhedsforberedelser. Fra Aabenraa svarede magistraten, at byens borgerskab var meget villigt til at indgå i en forsvarsordning og til at oprettet et korps, men der manglede kanoner og geværer, og man udbad sig vejledning i at lave strandvagt og patruljer. 3. aprill, dagen efter Slaget på Reden, tog borgerskabet selv initiativet, og på et borgermøde blev det vedtaget at overdrage byens forsvar til amtsforvalter von Born, som også var søindrulleringsofficer: Dette stødte byfogeden, der opfattede sig som den naturlige stadshauptmand, og han kritiserede planerne for at være latterlige. Det er svært at være uenig med ham: Fire fiskere skulle ro hele natten i havnen, andre fire matroser skulle holde vagt på skibbroen og slå alarm. En depeche blev sendt til Rendsborg for at hente de bevilgede fem kanoner og 200 musketter/karabiner. Borgerne blev imidlertid hurtigt kede af legen, og allerede i august bad magistraten om lov til at sende de lånte våben retur. I 1807 var der anderledes styr på tingene. Borgmester Schow bad med tanke på 1801 om at få anbragt egentligt militær i byen til at vejlede borgervæbningen, og der oprettedes en forsvarskommando bestående af en major, borgmesteren, en rådmand og en deputeret borger. Hæren bestemte i december 1807, at der skulle opføres flere kanonbatterier ved byen, og borgerne blev udskrevet til at deltage i opførelsen af disse. I 1813 blev borgerne dog sat på et endnu større og tungere arbejde, da våben og ammunition blev overflyttet til Middelfart og Strib, og senere på vinteren var der kortvarige besættelser af franske, spanske og russiske tropper.

I 1811 nævnes en borgervæbning i byen, men der kendes ikke noget til den nærmere organisering.

Litteratur