Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Sønderborg

Sønderborg

Borgervæbninger før 1801

En borgervæbning blev senest organiseret fra Hans den Yngres tid. Den stod under en kaptajns ledelse, og ifølge hertugens forordninger 1599 og 1604 skulle husejerne møde ved regelmæssige mønstringer. Våbnene var knyttet til huset og fulgte med til den nye ejer ved ejerskifter. (Hjelholt I, 43). I løbet af 1600-tallet ophørte borgervæbningen, og da Skyttelavet efter forbillede i St. Hans Gilde i Flensborg blev dannet i 1734, var det den eneste borgerlige militære organisation. Skyttelavet trænede således ikke kun sine medlemmer i skydning, men også i at gå med gevær med henblik på at kunne yde forsvar ved fjendtligt angreb. Lavet blev i 1750'erne sat ind af magistraten mod de håndværkersvende, der hærgede byen om natten. I 1762 blev byen i lighed med andre købstæder rykket for oplysninger om, hvor mange borgere der kunne stille "til hest med gevær og til fods under gevær". Myndighederne kunne kun henvise til Skyttelavets tyve medlemmer, men da dette svar ikke blev godtaget, blev der senere indsendt en liste med 27 mand, der kunne møde til hest, og 112 til fods. I 1787 blev borgermilitæret sat på fastere fod i anledning af kronprinsessens - og formodentlig også kronprinsens - forventede besøg i byen. Borgerofficerer blev udpeget blandt de deputerede, og magistraten indvilgede i, at borgerskabet blev indkaldt til eksercits. Dog var de fattige, der boede i de såkaldte "frihuse", fritaget. Imidlertid valgte tre mænd - hvoraf den ene var søn af et magistratsmedlem - at vende ryggen til, mødte ikke op til øvelserne og spottede dem, der gjorde. Statholderen slog senere fast, at det var pligtigt at møde frem ved de fyrstelige besøg, men ikke til øvelserne. (Hjelholt I, 167f.).