Skibsfarten i Danmark 1787

Hjemhavne

Et øjebliksbillede af skibsfarten i Danmark 1787

Skibsfarten i Danmark 1787 dækker skibstrafikken med skibe hjemmehørende i København, provinsen nord for Kongeåen og hertugdømmerne i året 1787.

Principper

Formålet har været at samle oplysninger om skibenes hjemsted, typer, ruter, redere, last, størrelse samt besætningens størrelse. I enkelte tilfælde er der også oplysninger om skibenes byggeår og byggested.

Dernæst har formålet været at vise disse oplysninger på lister og kort by for by.

Databasen nyttiggør således, at skibsfarten var det erhverv, som staten udsatte for den mest grundige inspektion og kontrol. Det var vigtigt for staten og lokale myndigheder at kende skibsflådens omfang og bevægelser for at kunne opkræve told og afgifter. Den omfattende registrering har gjort det muligt at fremstille dette øjebliksbillede af søfarten i et enkelt år.

Kilder og dækningsgrad

For provinsen nord for Kongeåen skulle skibslisten være komplet, da den bygger på indsendte skibslister, der findes i Admiralitetets arkiv på Rigsarkivet.

Fra Sønderjylland er der fundet en komplet skibsliste for Åbenrå, mens der for de øvrige steder og for København er medtaget de skibe, der er fundet i en række andre kilder (se nedenfor), men her kan der evt. have eksisteret enkelte andre skibe, navnlig hvis de ikke har sejlet i 1787 eller har sejlet på ruter, der ikke er kilder til at belyse. Sammenligninger med skibs- og læstetal for den nationale handelsflåde tyder dog på, at manglerne må være minimale.

Der er kun medtaget skibe på 5 eller flere kommercelæster.

Mange skibe havde adskillige ejere, og det er da hovedrederen eller den korresponderende reder, der er nævnt.

Oplysningerne om rejser i 1787 er fundet ved en gennemgang af kilder, der registrerer udsejlinger fra Københavns Havn, fra Isefjorden ved Rørvig, betaling af Øresundstold, passager af vagtskibet i Storebælt, passager gennem den slesvig-holstenske kanal, algierske søpasprotokoller, danske konsulatsindberetninger, toldprotokoller fra samtlige norske havne, enkelte svenske havne, Hamburg, nogle engelske, franske og italienske havne, hvor Hans Chr. Johansen har kunnet finde sådant materiale, samt enkelte andre kilder.

Dette materiale dækker næppe alle rejser, men nettet skulle være tilstrækkeligt finmasket til at opfange de fleste. Blandt manglerne vil være sejlads mellem danske provinshavne indbyrdes, der ikke har betydet passage af Storebælt.

En del rejser er registreret i både afgangs- og ankomsthavn, og mange dobbeltregistreringer har ikke kunnet elimineres automatisk. I disse tilfælde er det op til den enkelte læser at vurdere om to rejseregistreringer på den samme skibsliste dækker over den samme rejse. Endvidere er en del rejser fra København mod udlandet registreret i såvel de københavnske havneprotokoller som i Øresundsprotokollerne, og det resulterer i tilsyneladende overrepræsentation af rejser fra København mod nord i forhold til rejser mod Østersøen.

Oplysninger om varer om bord er ikke komplet, men indeholder så vidt muligt den eller de vigtigste varetyper. Centret har foretaget en yderligere normalisering af vareoplysningerne, idet varerne er inddelt i tyve hovedgrupper. Disse grupper er de samme, som er anvendt af andre parter i projektet Baltic Towns, således at det er muligt at foretage en direkte sammenligning med oplysninger i andre databaser på hjemmesiden Ostseestädte (se menuen Seehandel).

I nogle enkelte tilfælde, hvor skibet ikke befandt sig i hjemhavnen ved årsskifterne 1786/87 eller 1787/88, er sidste oplysning i 1786 eller første i 1788 medtaget.

Økonomisk støtte

Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Århus Amts Museumsråd og Sydfyenske Dampskibs Selskabs Fond.

Som en del af det transbaltiske projekt Baltic Towns har udarbejdelsen af selve hjemmesiden modtaget støtte fra EU-projektet Culture 2000.

Projektmedarbejdere

Professor Hans Chr. Johansen har indsamlet oplysningerne og venligt overdraget dem til Dansk Center for Byhistorie.

Webkoordinator Per Bitsch har programmeret og udarbejdet hjemmesiden.

Stud.scient. Thomas Holmen Jørgensen normaliserede databasen, og forskningsmedarbejder Philip Kelsall forsynede alle byer og ladesteder med geografiske koordinater.

Stud.mag. Michael Bruus og Philip Kelsall gennemgik alle varebetegnelser i kilderne og normaliserede dem i varekategorier.

Redaktør var centrets leder, lektor, ph.d. Søren Bitsch Christensen.