Baggrunden for Den Virtuelle Købstad er en bevilling fra Kulturarvsstyrelsens Kulturnet Danmark-pulje. Projektets mål er at skabe en visuel, oplevelsesorienteret hjemmeside med en bredt appellerende formidling af købstædernes historie 1500-1850. Fra websiden er der en række formidlingstekster om forskellige emner, som giver videre adgang til forskellige byhistoriske forskningsdatabaser og samlinger.
Den Virtuelle Købstad er opbygget som et oplevelsesorienteret website i 3D-teknologi. Det overordnede princip har været at skabe en virtuel købstad, hvor man så at sige vandrer blandt de visuelle kilder, dvs. samtidige tegninger og malerier, historiske fotos, arkitekttegninger og nutidige affotograferinger af museumsbygninger.
Byen er således skabt som en collage med elementer fra mange forskellige købstæder i Danmark. Samtidig møder man inde i bybilledet ikoner og links til tekster om forskellige emner. Man kan bruge disse ikoner til at bevæge sig rundt i byen, men man kan også vælge de enkelte emner via en traditionel linkmenu på websiden. Brugeren kan således enten gå på opdagelse i byen på egen hånd ved hjælp af piletasterne eller vælge at blive ført til specifikke emner. For ikke at fare vild i byen er der på websiden et oversigtskort med en rød prik, som angiver, hvor i byen man befinder sig.
Den Virtuelle Købstad er en fiktiv købstad, men sammensat af elementer fra adskillige danske købstæder. Vi har forsøgt at undgå meget egnsspecifikke elementer.
Som udgangspunkt har vi brugt en konkret byplan fra en typisk købstad på rundt regnet 1.000 indbyggere i 1830, og valget er af flere grunde faldet på Steges byplan. Dels er den særdeles veldokumenteret, hvad angår både bygningsstruktur og socialtopografi (Poul Tuxen: Stege 1500-1950. Scandinavian Atlas of Historic Towns, Odense 1987, og Fredningsstyrelsen og Møns Kommune: Stege inden for volden, 1981), dels har den en meget enkel struktur og et klart hierarki mellem en primær hovedgade, sekundære indfaldsveje og tertiære side- og bagveje.
Bygningsgrundtyperne gårde, huse og boder er i vidt omfang indplaceret som i Steges byplan, dog har vi valgt at placere en højere andel af bygninger i to etager end i det virkelige Stege på det tidspunkt. I udvælgelsen af bygningsgrundtyper har vi brugt bygninger fra hele perioden 1500-1830 – men så vidt muligt som de har set ud o. 1830.
Selvom bygningerne er fra ca. 1500-1830, har facadefarverne ændret sig løbende gennem perioden, og der findes forskellige opfattelser af, hvordan facaderne så ud. Ifølge Gorm Benzon: Gammelt dansk bindingsværk, 1984, er bemalingen udpræget egnsbestemt, mens andre, heriblandt Bente Lange: Københavns farver. Tradition og fornyelse, 2004, har den opfattelse, at bemalingen er udpræget tidsbestemt. I tiden omkring 1830 var det på mode at skjule bindingsværket dels ved at overkalke hele facaden i én farve, dels ved at pudse facaden, så den lignede grundmur. Nye huse blev desuden på dette tidspunkt i stigende grad opført i grundmur og med pudset facade. Men hvor meget denne mode er blevet udbredt i mindre og middelstore provinskøbstæder, er svært at give et kvalificeret bud på.
Selvom de samtidige visuelle kilder ikke nødvendigvis er pålidelige, tyder det dog på, at der har været tale om et broget bybillede af moderigtige såvel som umoderne facader (jf. samtidige billeder af bl.a. Rasmus H. Kruse, Ole J. Rawert m.fl.). Vi har derfor valgt at lade kilderne tale for sig selv og har undladt at manipulere med facadefarverne, hvilket rent teknisk er muligt, men fagligt set ville være på noget usikker grund.
Vores prioritering har været at få opbygget selve byrummet med gadeforløb og torvedannelser. Med 3D-teknologien er det lykkedes at genskabe et indtryk af købstadens fysiske udstrækning og omgivelser. Enkelte steder kan man gå ind i baggårdene, men baghuse som sådan har vi ikke prioriteret, ligesom områderne uden for byen snarere skal opfattes som en antydning af bymarker, oplandsveje og landskab. Ligeledes har vi af tekniske og ressourcemæssige grunde nedprioriteret brugen af staffage i bybilledet, dvs. personer, dyr og genstande. Staffage er kun brugt i det omfang, de tjener som illustration til en bestemt tekst. Den Virtuelle Købstad kan derfor ikke betragtes som en fuldkommen realistisk købstad. De meget nutidige ikoner rundt om i byen er med til at understrege dette.
Teknisk set fungerer 3D-modellen ved, at brugeren downloader hele modellen til sin egen computer. Ved samme lejlighed bedes man om at installere en TurnTool Viewer. Når modellen er hentet ned på computeren, har internetforbindelsen ingen indflydelse på selve afviklingen. Derimod er afviklingen afhængig af computerens grafikkort og virtuelle hukommelse (RAM).
Vi har haft en øvre grænse for forbruget af videohukommelse på 40 MB, for at modellen kan ses optimalt på de fleste almindelige nyere computere. Dette krav har betydet, at mange af bygningerne gentages forskellige steder i byen for at ”spare” hukommelse, ligesom staffagen er begrænset til de elementer, som skal illustrere teksterne. Af samme grund har vi begrænset bevægelsesfriheden ved hjælp af usynlige barrierer, så vi ikke har behøvet at udbygge samtlige baggårde og haver. Byen er modelleret i størrelsesforholdet 1:1. For at få alle elementer tilpasset samme skala har vi, når det var muligt, anvendt opmålingstegninger bl.a. fra Den Gamle By’s arkiv. Elementer i byen uden registrerede mål er skaleret på baggrund af et skøn.
Selve modellen består af 3-dimensionel geometri modelleret i programmet Autodesk Viz 2006. Objekterne er forsynet med teksturer på alle synlige flader, og teksturerne er behandlet i Adobe Photoshop CS. Via TurnTool Toolbox, et plug-in i Autodesk, er hele 3D-modellen eksporteret til et format, som gør det muligt at afvikle den på en almindelig webside og lade den interagere med gængs HTML. Vi har valgt at prioritere gengivelse af bygninger og terræn, fordi komplicerede former som f. eks. mennesker, dyr, vogne osv. er væsentligt mere krævende at modellere op og optager desuden uforholdsmæssigt meget hukommelse.
Anvendelsen af 3D-teknologien giver historieformidlingen helt nye perspektiver. Men samtidig stiller den visuelle tilgang nye spørgsmål, som historikerne ikke normalt konfronteres med. Hvor langt var man f. eks. kommet med brolægning af gaderne i en mindre dansk købstad omkring 1830? I hvor høj grad fulgte facadeudformningerne tidens modestrømninger? Hvordan var købstaden afgrænset mod bymarken og oplandet? Til forskel fra den traditionelle tekstorienterede formidling, hvor man kan undlade visse detaljer eller gøre opmærksom på manglende viden, har vi her været nødt til at fylde de ”tomme huller” og træffe nogle valg, som det ikke altid har været muligt at skaffe sikkert belæg for.
Den Virtuelle Købstad er et anderledes bud på formidling af købstædernes historie. 3D-modellen fungerer både som illustration og som avanceret visuel menu til teksterne, og den er dermed et forsøg på at benytte ny teknologi til at formidle et historiefagligt indhold.