Borgerskabet var købstædernes altdominerende gruppe, der med familie og tyende udgjorde rundt regnet halvdelen af byens indbyggere. For at blive borger måtte man aflægge ed og betale borgerskabspenge til byen. Til gengæld fik man borgerbrev og dermed lov til at ernære sig som selvstændig handlende eller håndværker.
Borgerskabet var den sociale elite i byen, og det var også borgerskabet, der sad på den politiske magt. Man skulle nemlig være borger for at kunne vælge repræsentanter til byens styre og for at kunne møde frem, når der blev kaldt til rådstueforsamling. Men også inden for borgerskabet var der store sociale forskelle. Købmændene var i reglen de mest velstillede og indflydelsesrige, mens skippere, håndværkere og småhandlende lå længere nede i hierarkiet.
For eliten gjaldt det om at bevare og styrke sin position blandt byens spidser, mens det for den lavere del af borgerskabet gjaldt om at forbedre sin position og sociale anseelse. Et af redskaberne hertil var indgåelse af ægteskab. Ved at skabe en ægteskabelig alliance, hvor en søn eller datter blev gift opad i hierarkiet, kunne hele familien vinde mere anseelse. Et andet redskab var valget af faddere, når borgerskabets børn skulle døbes. Fornemme faddere gav prestige til hele familien og konsoliderede allerede indgåede familiealliancer.
Nedarvet fra middelalderen besad borgerskabet en norm om frihed og samhørighed i forhold til samfundets andre grupper, og selvom kongemagten beskar den politiske frihed, søgte borgerskabet til stadighed at markere sin særlige kultur med klubber, teatre, borgervæbninger og fugleskydninger.
I 1800-tallet fremkom en ny type borger i byen. Det spirende private erhvervsliv betød, at der blev skabt grobund for fabrikanter og direktører. Dette moderne industriborgerskab var præget af driftighed og handlekraft, og det havde en mere individualistisk måde at føre sig frem på end det traditionelle borgerskab. I 1857 blev der indført såkaldt fri næring, og dermed afskaffedes borgerskabets privilegier på at drive handel og håndværk. Tildelingen af borgerskab fortsatte, men var nu en ren proformasag.