Amtets tilstand, beskaffenhed og produkter

Tilstanden udi dette Ampt hos Bonden og Landmanden er udi disse Tider til Dels kun temmelig, til Dels hel slet.

Det som Jorden her fornemmelig besaaes med efter dens Beskaffenhed er Hvede, Rug, Byg og Erter og lidet Havre.

Skov falder ei af nogenledes Vigtighed her paa Amptet uden til de Sogner Stochemarcke og Vesterborg.Høebiering og Græsning falder hel slet og gandske ringe, saa det er meget faae Byer, om der ellers er nogen, som kan græsse det, der kan foere om Vinteren, hvortil er Aarsagen, af Bonden for at faae Jord at saae har oppløyet sine Enge og mange Stæder endel af Overdrevene indtaget til Sædeland.

Som nu Jorden her paa Amptet vel falder nogenlunde god men dog nedrig, lerrig og skarsk saa maa den, om den skal bringe sin Grøde, til Nøie idelig arbeides, pløyes og drives, og dertil udfordres Heste, hvilke Bonden af Mangel paa Høebiering og Græsning ei selv kan tillegge men maa tilkiøbe sig fra Fyen og Langeland temmelig dyre. Og naar de tørre Aaringer indfalder, da ikke allene Græsningen bliver borte, men endog Vandet borttørrer, foraarsager det Sygdom iblandt Heste og Qvæg, hvorved da Bonden i Bond og Grund ruineris, som i Vinteren 1733 var at fornemme, det endnu svier til mange.

Heraf kommer det, at Tilstanden er Mestendelen, sær i disse Tider, hel slet; thi som det eniste Landet giver af sig og kan undvære er Korn, og iblandt Kornet Hveden, saa kan Bonden, som har store Udgifter og Pressurer ikke udkomme, naar den enten feiler eller og, som nu paa en 6 Aars Tid, ei er i nogen Pris, thi de øvrige Sorter Korn er ei af nogen Consideration som udføres og kan være nogle Ærter og Byg, siden den største Part deraf af Bonden selv forbruges.

Af det eniste Slags, nemblig Hveden, er det da, Bonden skal tage alle sine Udgifter og forskaffe sig Heste til sin Avlings Drift, hvilke, naar han et Aars Tid eller to ved sterk Pløyning og i disse dybe Veie har uddrevet, maa han igien forskaffe sig andre; og derved gaar da det bort, som han paa Hveden, endog naar den er i Pris, kan samle til sine Udgifter.

Af sligt er da at fornemme, det Landets Tilstand

Om bevægelser i handel og næring

ikke har tiltaget men snarere aftaget, hvortil endnu kommer en anden Aarsag, som er Mangel af Penge i Landet, hvorover saavel Kiøb- som Landmanden klager. Thi som Kiøbmændene, hvor de udfører deris Korn enten til Norgeeller andre Stæder her i Danmark, ingen Penge kan faae men mange Tider har hørt den Klage, en Skipper maatte gaae paa 10 a 12 Lossepladser med l a 200 Tdr. Hvede og tilsidst endda har maattet føre en Part deraf hiem igien, bare for der ingen Penge var at faae, saa gaar det Bonden ligesaa, at han mange Tider, naar han kommer til Kiøbstæden, maa selge sit Korn for, hvad de vil give ham, fordi der almindelig ingen Penge er iblandt Almuen, hvad Fortræd jeg ved samme Omstændigheder ofte lider for de Kongl. Skatter og Contributioners Inddrivelse. Heraf er da at se

Agerdyrkningen

hvad Landet fattes og hvorved det igien kunde forbedres, om der kunde findes Middel til, nemblig at Bonden i Steden for Heste kunde til endel betienne sig af Stude, i det ringeste l Par til en Ploug.

Indbyggere fattes Landet endelig ikke paa, omendskiønt endel af Mandkiønnet ved Landmilitiens Reduction gik af Landet, men de ere til Dels unge og ikke saa færdige engang, at de til Soldater kan emplojeres.

Imidlertid blev Tiderne forandrede og Tilstanden i Landet forbedret, blev nok den Mangel, som derudi kan være, igien erstattet ved det, at fremmede Karle trak ind i Provincien som forhen, der vare dygtige til at forsyne Gaardene med.[Note 2]