De enkelte byer

Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Nyborg ? Efter 1801

Nyborg

1. afdeling

Oprettelsesår

1801

Nedlæggelsesår

1870

Organisation

Ifølge optegnelser fra 1803 talte 1. afdeling 3 overofficerer, 5 underofficerer, 2 tamburer og pibere og 64 borgere. I alt 74 mand. I indberetning til Danske Kancelli december 1803 fremgår i alt 73 mand. Kun officerer og tamburer havde uniformer, førstnævnte tillige sabler. Der var 60 geværer og musketter til begge afdelinger i byen. Byen havde selv betalt for al lædertøj, den nye fane, trommer og piber. Fanen var "meget smuk", lyseblå med guldfrynser samt kongens cifre og byens våben på hver side. Borgervæbningen fik nyt reglement i 1857, i øvrigt sammen med Fredericia. Det bestemtes, at hovedformålet med korpset var at bidrage til opretholdelsen af byens indre orden og sikkerhed; i krigstid kunne det dog også anvendes til under Krigsbestyrelsens (hærledelsens) befaling af modstå fjendtlige overfald på byen. Bortset herfra hørte væbningen udelukkende under de civile myndigheder. I 1807, 1848-50 og 1864 overtog borgervæbningen vagttjensten i byen, dvs. brandvagt, strandvagt osv.

Billeder

1803

Borgerofficer i Nyborg Borgervæbnings 1. afdeling
Borgerofficer i Nyborg Borgervæbnings 1. afdeling

Litteratur

Borgervæbningen i Danmark og Norge 1803

p. 95-96

Den danske Stat eller Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, samt Hertugdømmerne Slesvig, Holsteen og Lauenborg, betragtet geograph. og statist., især fra et militairt Standpunkt

Baggesen, A., 1862,

Nyborg da voldene stod: livet i en fynsk fæstningsby i 1800-årene

Henningsen, Henning, 1981, p. 113-116

Bidrag til Kundskab om de danske Kiøbstæders Borgervæbning og Deeltagelse i Krigsvæsenet i en Deel af det 16de Aarhundrede

Jacobsen, P.B., 1847, p. 199

Calender over alle ved den kgl. Danske Arme, samt de Vestindiske, Guinesiske og Ostindiske Tropper ansatte Officerer og øvrige Betiente, saavelsom over Borgervæbninger og frivillige Corps.

Kierulf, Herman, 1814-1842,

Jordebog for Nyborg Købstad. 2 bind

Staggemeier, Otto, 1891-1893, p. Bd. 2, s. 58-60