Oprettelsesår

1801 (o. 1700-1730)

Nedlæggelsesår

1827

Organisation

Odense, De Unge Karles Korps:

Optegnelser fra 1803 viser, at 2. afdeling ligesom 1. afdeling var organiseret i 3 kompagnier. 1. kompagni talte 118 mand, 2. kompagni 76 mand (beskrevet i indberetning til Danske Kancelli 14. marts 1803 som “tjenere, kuske og øvrige, som ej er ansatte ved landeværnet”) og 3. kompagni 65 mand. De Unges Karles Corps hørte under 2. afdeling, dog således at korpset havde en særskilt kommandør fra denne afdeling. Korpset var grundlagt i 1700-tallet (se historikafsnittet). Det udgjordes af ugifte håndværkersvende og var inddelt i to kompagnier eller 8 pelotoner. Ifølge indberetning til kancelliet 13. februar 1803 var der 13 overofficerer (1 major og anfører, 1 kaptajn, 1 kaptajnsløjtnant, 3 premierløjtnanter, 3 sekondløjtnanter, 1 fændrik, 1 adjudant, 1 bataljonskvartermester og 1 auditør), 20 underofficerer (1 kommandersergent, 6 sergenter, 1 eksercermester og 12 korporaler), 3 tamburer, 1 piber, 2 tømmermænd, 48 grenaderer og 150 “gemene”. Over- og underofficerer havde sabler, mens der kun var sabler til 100 af mandskabet; ingen kårder. Fanen var hvid med Christian 7. (navn eller våben) i midten sammen med “krigstrofæer” på rød baggrund, Dannebrog og Odense byvåben i blåt felt i hjørnerne. Uniformerne var overvejende grønne. Korpsets styrke varierede ifølge indberetning til kancelliet 31. december 1803 med antallet af ugifte svende. Officererne havde selv betalt deres mundering, byen havde betalt for tamburernes og pibernes, mens 44 menige havde mundering med grønne kjoler for egen regning, og omtrent 30 menige havde betalt en slags jægeruniform selv. Korpset havde ikke færre end 250 såkaldte infanterigeværer, men de var ved at være bedagede, da de var skænket i 1787 af beholdningen på Nyborg Tøjhus af “gamle og kasserede infanterigeværer” (jf. indberetning 31. december 1803). Byen bekostede i 1801 anskaffelsen af 200 patrontasker og bandalerer. I 1817 reorganiseredes borgervæbningen til 2 kompagnier. Efter kongelig forordning af 1827 ophævedes afdelingen.

De Unge Karles Corps fortsatte dog efter ansøgning, men skiftede samme år navn til Odense Borgerlige Fodjægerkorps. Korpset blev fastsat til 100 medlemmer, dog kun så længe, at antallet ikke spændte ben for deltagelsen i brandkorpset. Der skulle herefter være 1 kaptajn, 2 premier- og 6 sekondløjtnanter og 15 underofficerer. Frederik 6. skænkede i 1831 fodjægerne 100 afkortede geværer og 100 nye huer på foranledning af prins Christian (8.); til gengæld havde Christian ønsket sig, at korpset skulle ekserceres tre gange ugentligt i en uvis periode, inden han ville forestille det for kongen. Da dette var sket, og kongen også havde set borgervæbningerne i Nyborg og Middelfart, kunne Odenses borgerkorps glæde sig ved, at kongen havde fundet dem hensigtssvarende organiseret og ligefrem forenet med en god militær holdning. I 1832 fik det nyt reglement, efter hvilket der skulle være 1 kaptajn, 6 officerer (heraf en regnskabsfører), 1 kirurg, 12 overjægere, 1 våbenmester, 11 valdhornister og 92 mand. En større kreds af borgere stod i 1857 bag en ansøgning om at forandre korpset og få oprettet “et Politicor af det heele”. Der blev herefter 1857 oprettet et såkaldt “Militær Compagni” med 120 menige foruden officerer, underofficerer og musikere under navnet Odense Politikorps. Dette forandredes igen i 1861 til Odense Borgerlige Jægerkorps, der ifølge reglementet bestod af 120 menige og 1 kaptajn, 1 premier- og 2 sekondløjtnanter samt en løjtnant som adjudant og eksercermester; sidstnævnte skulle lønnes af kommunen. Korpset fik især ordensopgaver, men ses aldrig rigtig at være kommet i gang inden nedlæggelsen i 1870.

Overordnede befalingsmænd

Billeder

1803

Borgerofficer i Odense Borgervæbnings 2. afdeling: De Unges Karles Corps

Grenader i Odense Borgervæbnings 2. afdeling: De Unges Karles Corps

Mening i Odense Borgervæbnings 2. afdeling: De Unges Karles Corps

Litteratur