Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Køge
Køge
Borgervæbninger før 1801
Køges borgerkompagni blev oprettet i 1554. I 1588 talte borgervæbningen 275 mand. I forbindelse med Torstensonsfejden i 1643 blev der etableret strandvagt, og året efter blev borgervæbningen organiseret på ny, og der udnævntes 1 kaptajn, 1 løjtnant, 1 fændrik, 1 trommeslager og nogle korporaler. Som kaptajn udpegedes Georg Hahn; han blev dog kun på posten indtil juni samme år, hvor handelsmanden Erik Helmers blev udnævnt til stadshauptmand.
Der er bevaret en mandskabsrulle i Køge Rådstuearkiv. Heraf fremgår om Nørre og Øster Fjerdings Borgerkompagni anno 1737: Kaptajn var Töger Roesenberg, mens løjtnant var Georgius Christopher Möller, og Andreas Flint var fændrik. Kommandersergent var Johan Henrich Latmand, Christian Langenberg og Andreas Knudsen var sergenter, og Jens Jørgensen var korporal. I Nørrre Fjerdings Kompagni var der 102 numre, altså medlemmer. Rulle over Sønder og Vester Fjerdings Kompagni anno 1737: Kaptajn var Jørgen Poulsen Copman, premierløjtnant var Christian Willadsen, sekondløjtnant var Matias Mörch, og fændrik var Willatz Junior. Underofficerne udgjordes af sergent Johan Peter Væver, sergent Olle Troelsen, korporal Hendrik Hansen, korporal Andreas Hansen og korporal Jens Nielsen. (Landsarkivet for Sjælland: BA-007 Køge Rådstue: 1737-1830 Artillerikorpsets indgåede breve). I hvert fald Sønder og Vester Kompagni var desuden inddelt i korporalskaber og havde i alt 109 medlemmer.
I 1750 fik borgerkompagniet et reglement approberet af stiftsbefalingsmanden, dette reglement blev fornyet i 1777. Heri tales om, at et såkaldt Friskare Korps også hører til borgerkompagniet (Landsarkivet for Sjælland: BA-007 Køge Rådstue: 1737-1830 Artillerikorpsets indgåede breve).
Reglementet fra 1777 indledes således:
”Til at vedligeholde en god skik og orden ved Køge Borgerkompagni og al uorden at forekomme har vi samtlige nuværende borgerofficerer trådt tilsammen for at overlægge og forfatte et reglement, hvorefter enhver udi kommandosager skulle vide sig at rette, hvorved vi har lagt til grund det under 13. juni 1750 af daværende stiftsbefalingsmand nådigst approberede reglement, som vi for formener efter disse tiders omstændigheder til dels at kunne forandres og forbedres således: Pkt. 1. Da ingen kommando kan bestå uden subordination og lydighed, og al selvrådighed samt egensindig indvending forvilder og fordærver al orden; så bør den ringere være den højere fra endnu opad fuldkommen hørig og lydig, og i særdeleshed bør den ved byens borgerkompagni (hvorunder også forstås det såkaldte Friskare Korps) beskikkede borgerkaptajn udi alle kommandosager have tilbørlig myndighed som chef for kompagniet, så at enhver såvel over- som underofficer tillige med de øvrige af borgerskabet, uvægerlig bør adlyde og nøje efterleve hans ordre og kommando, såvel ved parade som ved vagthold, eksercitie og alle andre deslige tilfælde, alt under vedbørlig straf og mulkt, som herefter specialiteter skal vorde anført". Herefter fremgår det, at der i mindste skal øves en gang om året, tid og sted skal aftales med magistraten: ”I almindelighed skal det ingenlunde være kaptajnen tilladt på egen gård at foretage noget kommandosager angående uden magistratens forevidende og tilladelse, hos hvem han bør indhente og imodtage ordre til sin efterretning udi alle tilfælde, og som da både over- og underofficer skal og bør efterleve kaptajnens kommando, der grunder sig på magistratens ordre, så falder det og af fornødenhed, at de andre af borgerskabet igen med al sømmelig respekt og lydighed bør efterkomme, hvad den af bemeldte over- og underofficerer bliver befalet. Hvis nogen synes, at de er blevet fornærmede af officererne, må de gå til magistraten. Hvis det kommer til stridighed mellem højere og lavere, skal sagen løses af magistraten uden vidtløftig proces og refereres til stiftsamtmanden. Magistraten kan føre sager for de stedlige politiret. Det nævnes videre, at når borgerskabet kommanderes til vagthold, eksercits, parade for det kongelige herskab eller i andre tilfælde, skal de møde i egen person. Den, der forsømmer første gang, skal bøde efter vilkår og anseelse iblandt sine medborgere og forskellig evne fra 2-4 rigsdaler, anden gang fra 3-6 rigsdaler og tredje gang fra 4-8 rigsdaler og derefter lige så meget hver gang. Officererne skal betale mere, og der er også bøder for forsinket fremmøde. Bøderne kan udpantes direkte hos synderen. Men hvis forsømmelsen omhandler opsætsighed og egensindighed, skal kaptajnen overdrage sagen til magistraten. Drukne og beskænkede på vagt eller i anden tjeneste skal straks hjemsendes og idømmes bøde. Tobaksrygning skal også straffes med bøde. Alle i korpset skal betænke sig på at afholde sig fra klammeri, vrede og urolighed, og derfor skal også de kommanderende omgås deres underhavende med al sømmelig høflighed og lemfældighed, og de under kommando stående skal vise respekt og lydighed. Hvis nogen forbryder sig imod dette, skal øverste tilstedeværende officer på en høflig måde bede vedkommende om at holde sig rolig. Bødekassen overdrages til fattiges forstandere
I slutningen af 1700-tallet sygnede borgervæbningen hen for så at blive genoplivet i 1801 - om end det i en enkelte mønstringsskemaer står anført, at korpset blev oprettet i 1800.