Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Århus

Århus

Borgervæbninger før 1801

Den ældste bevarede mønstringsrulle fra 1588 viser, at borgervæbningen på dette tidspunkt talte i alt 383 mand. Disse var opdelt i to afdelinger: 1. afd. med 162 medlemmer og 2. afd. med 221. Ved mønstring i år 1600 udgjorde borgervæbningen 315 mand. Borgervæbningen paraderede bl.a. ved Christian 6.s besøg i 1733. I 1784 modtog to borgerkompagnier i Århus ved reskript af 26. december kongelig konfirmation på udførlige artikler. På den ene side var der tale om en praktisk foranstaltning, et brandkorps, men det kan med samme ret ud fra magistratens motivering at dømme hævdes, at der direkte var tale om en ’genopdaget tradition’: ”Ligesom Borgerskabet i Aarhuus forhen har været indkaldt i 2de Compagnier, saaledes er det nu igien (da det i meer end 20 Aar ikke har været i Stand) reguleret og indkaldt”. Efter dvaletiden – der sikkert satte ind efter 1762 – valgte man altså at vende tilbage til den gamle organisation, ligesom man beholdt fanerne, befalingsmændenes antal, våbnene ved eksercitsen og uniformer ned til det mindste bånd. Det var ikke, fordi man havde alt dette ved hånden, for faner og uniformer skulle anskaffes på ny. Der var kun våbensamling to gange om året og aldrig mere end en halv dag. I 1787 gav kronprinsregentens første besøg i byen ydermere anledning til dannelsen af et ridende korps med 24 medlemmer; den detroniserede statsmand Ove Høegh-Guldberg, der nu var stiftamtmand i Århus havde dog skubbet på, og stiftamtmandinden var så venlig at sy en smuk stadart med de forskellige rigsvåbener. Korpsets sociale forankring i overklassen blev markeret ved, at dets ritmester var byens by- og rådstueskriver, der tillige var rådmand. Reglementet har for øvrigt store lighedspunkter med det, der blev udstukket for korpset i Randers i 1787, hvor der også blev dannet et ridende korps. I slutningen af 1700-tallet sygnede borgervæbningen hen.