Den Digitale Byport ? Borgervæbninger 1550-1870 ? Slangerup
Slangerup
Borgervæbninger før 1801
De ældste bevarede mønstringsruller er fra 1583 og 1593 (begge med 141 mand). Andre ruller findes fra 1634 og 1639.
I byen afholdtes i 1749 et grandiøst spektakel til ære for kronprins Christian, den senere Christian 7.’s, fødsel. Forløbet blev viderebragt i det nystartede blad Kjøbenhavnske Danske Posttidender, der under overskriften ”Frederikssunds allerunderdanigste Glædes Beviisning over Nordens Lyksalighed ved vor Dyrebareste Cron-Printz Christians højstforønskede Fødsel” delte det lille bysamfunds glæde over, at riget havde fået en kronprins efter den ældste prins’ død
Initiativet blev taget af fire købmænd, der 21. februar lod invitationen til festivalen udbringe ved at køre en sirligt pyntet kongekrone rundt i byen på en paradevogn, spændt for hvide heste og med kusk og lakaj i liberi. Samme dag blev der udtaget et ”kompagni af borgerskabet” og valgt en stadskaptajn, en femte købmand, hos hvem hovedvagten blev nedsat. Paraden fandt da sted 24. februar. Indledningen blev gjort om morgenen af stadstamburen, hvis tromme kaldte løjtnanten til sammen med otte livskytter ledsaget af fændrikken, der fik overdraget stadsfanen. Officererne fremviste deres brede sølvtresser om hatten og guldbrokades kokarder, livsskytterne deres brede perletresser om hatten og røde kokardere af franske bånd. Fanen blev under salut anbragt på hovedvagten, inden den oppe ad formiddagen blev bragt til alarmpladsen, hvor det menige mandskab på 28 mand sluttede sig til. Her fremførtes endnu en et stadssymbol, stadens march, der ledsagede den nu påbegyndte eksercits. Alle klokker blev sat til at ringe, og efter to timers kimen forflyttede borgervæbningen sig til paradepladsen. Her mødtes den af to små pager med et scepter og et gyldent æble i hænderne, pigerne omkransede en kongekrone, som kompagniet saluterede ”med fuldt laug”. Byfogeden trådte nu ud af kompagniets rækker og gav plads til kongekronen (som man må formode, at nogen bar …) og de to pager, og med kronen og dyden således velanbragte, trådte byfogeden ind i rækkerne igen, og kompagniet begyndte at marchere frem og tilbage gennem byen. Efter nogen tid ophørte marchen, og fra købmand Thomas Hagedorns altan lige over for paradepladsen lød skønne toner og lovprisninger af den nyfødte prins. Alle istemte sangen, da kronen blev båret ind i Hagedorns store sal. Her blev den sat under bevogtning af kompagniet, ”paa det at ingen Passage kunde ske gennem Paraden, at ingen Uorden eller Glædeshinder skulle hændes”. Havde ceremoniellet hidtil haft en kollektiv, om end rangordnet karakter, så fik det herefter en social slagside. Inde i Hagedorns sal blev kronen ”for første Klasses Inviterede opstillet”, og denne klasse af de fornemmeste borgere blev grebet af en andagt og vendte blikket og tankerne mod Gud. En festgudstjeneste var næste skridt med præludium af hobboisterne, violinerne og bassisten, efterfulgt af salmer og en opbyggelig tale af præsten Hans Lemming. Han talte for et borgerskab, der sad opdelt i to klasser. Byfogende formanede herefter ”Borgerskabet til Enighed i denne glædelige Festens høitidelige Celebration”. Enigheden skulle nu ikke tages for bogstaveligt, for herefter marcherede kompagniet til hovedvagten, hvortil også fanen og kongekronen, blev bragt, inden der indkaldtes til officerstaffel og senere ”inviterede fornemme Gæsters Taffel” i paradehuset. Resten af aftenen og natten med var nu hellige skåltaler til kongehusets hyldest, ledsaget af den ene salve efter den anden. Næste morgen gentog en stor af scenariet sig, dog med den måske betydningsfulde forskel, at der blev drukket skåler ved den ceremonielle afhentning af befalingsmændene, inden de menige atter indfandt sig ved hovedvagten.