Broport, Næstved

Oprindeligt formål Konsumtionsport
Anden anvendelse -
Bygningsmateriale Træ
Bygningsform Stakitport
   
Opført 1669
Nybygget 1770
Nedrevet 1851
   
Bemærkninger 1669 blev der opført en ny Store Bro og Broport. Broen var lavet af træ, og det var porten formentlig også.

1769 kom der en ny stenbro. 29. januar 1770 vedtog magistraten og de eligerede borgere, at der i Broport skulle opstilles tostakitporte med lås og i Mølleport to halvporte af samme slags som i Broport. Desuden blev ved portene ophængt en tavle, hvorpå taksterne for færdslen var malet.

Da Mølleporten kun var indrettet til kørsel til og fra Magle Mølle, blev stakitporten opsat for at forhindre rejsendes færdsel over åen ad den vej, og det blev forbudt for fremtiden at gøre det.

De vogne, der kørte over Store Bro og som skulle gennem Mølleporten for at komme til Magle Mølle, skulle fremover have et tegn ved Broport og aflevere det til betjenten ved Mølleport som bevis for betalte bropenge ved Broport.

27. marts 1795 afleverede tømmermand Hans Nielsen et "Overslag paa hvad Materialer, der behøves til 4 Bomme, 4 Stjerner og noget nyt Plankeværk ved Byens Porte samt Arbejdsløn". Det vides ikke, om disse reparationer blev til noget, men det tyder på, at portene igen trængte til at blive fornyet.

   
Billeder -
   
Kilder Jfr. kilder til byporte i Næstved.