Vesterport, Fåborg

I 1838 blev Vesterports mur gennembrudt for at skaffe vinduer og døre til en konsumtionsbod, der opførtes ved porten. Vesterport var den mest trafikerede port af dem alle, og der var mange klager over den. Man ønskede en stakitport i stedet for, som ikke ville smække, men beboerne i Vestergade ønskede ikke den træk, der ville følge med, når Vesterport ikke længere ville give læ. Ved konsumtionens ophør solgtes alle stakitportene, og man besluttede at rive Vesterport ned. Men portens nabo, købmand Lagoni krævede erstatning for den skade, portens nedbrydning ville påføre hans ejendom. Det kunne ikke imødekommes, så porten fik lov at blive stående.

I 1870’erne var Vesterport igen truet. Da indgav skomager Rønnov et forslag om, at man skulle sløjfe Vesterport, og han viste sig at have mange meningsfæller. Man klagede over, at porten var for lav, til at diligencen kunne passere, og at den i almindelighed var til besvær for trafikken. I 1877 besluttede man at gøre portåbningen bredere og højere, men sagen udsattes. I stedet blev porten restaureret i 1879 efter planer af arkitekt Eckersberg i Svendborg. På det tidspunkt stod den med gul overkalkning, og siden 1839 havde der ikke været nogen hvælvinger i den, så den stod åben helt op til taget. Restaureringen faldt ikke heldig ud – portåbningen udvidedes, og en tøndehvælving blev indsat. Gavlkamrene blev ændret, de to nederste faldbuede vinduer blev muret til, mens de to øverste blev sat om. Også sydøstsidens tre gamle vinduesåbninger blev muret til, og hele porten blev pudset med cement. Sådan stod porten, indtil den i 1917 igen blev restaureret, denne gang af arkitekt Fritz Jørgensen. Pudslaget blev fjernet, den øverste del ommuret med munkesten, tøndehvælvingen erstattet med et egetræsloft, og den gamle inskription sat på sin gamle plads over portåbningen.