Tilegades Port, Nakskov

1590 ville byen bygge nyt rådhus og port og fik derfor skattefrihed i to år.

Christian 4. udbyggede Nakskovs befæstning fra 1628 med nye fæstningsværker foran de gamle. Der blev anlagt portgange i volden omtrent uden for byportene i Tilegade og Søndergade. Efter Torstenssonfejden 1643-45 forstærkedes befæstningen i Nakskov og Nykøbing i tilfælde af nye angreb. De gamle byporte blev bevaret. Tilegade og Søndergade løb ud til forværket og hen til en ny port midt imellem de to ældre.

1702 fik borgerne lov til at nedbryde de tre indre broer og opfylde gravene. 1709 blev Tilegades porttårn revet ned, mens portene ved Søndergade og Vejlegade stod til slutningen af 1700-tallet (Elsøe, s. 52-53). Herefter blev de sandsynligvis erstattet af bomme.

Som nævnt var Nakskov en befæstet by, hvilket betød, at der kun var små udgifter forbundet med konsumtionens indførelse og den påbudte indhegning af byen. Det lader heller ikke til, at man derefter har bekostet meget på at vedligeholde indhegningen. Haugner skriver, at i 1693 blev der foretaget en synsforretning på konsumtionsforpagter Josias Meiers foranledning. Heraf fremgår det, at bommene ved Søndergade og Tilegades porte var forsvundet, så kun stolperne var tilbage.

Den gamle voldlinie har sandsynligvis bestået af en vold over tangen, og en enkelt port, nemlig porten i Tilegade. Nedrivningen har så bestået i at nedrive porten og broen og opfylde voldgraven omkring Tilegade (Haugner, s. 159).