Af Jan Baltzersen (2005)

Englandskrigene 1801-1807 og 1814

Under Napoleonskrigene forholdt Danmark sig neutralt og profiterede på at handle med de krigsførende parter. Englænderne forsøgte dog at bryde den danske neutralitet og angreb den danske flåde ved Slaget på Reden i 1801. Danmark forsøgte at fortsætte sin neutrale status, men blev i 1807 tvunget til at vælge side - og valgte Frankrig, efter at englænderne havde bombarderet København. Men Frankrig tabte krigen, og ved fredsslutningen i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige, der havde kæmpet på Englands side.

Napoleonskrigene

Englandskrigene var et led i Napoleonskrigene, opkaldt efter den franske statsleder Napoleon. Krigene begyndte i 1792, og de krigsførende lande var bl.a. England og Frankrig. Danmark var dengang et betydeligt større land end i dag, og bl.a. var Norge også under dansk herredømme. Handelsflåden var vigtig for dansk økonomi. Den sejlede varer på verdenshavene, bl.a. både til England og Frankrig.

Danmark forholdt sig neutralt under Napoleonskrigene og sendte krigsskibe med handelsskibene for at sikre, at de kunne komme frem. Reelt sejlede danske skibe ofte i Frankrigs ærinde, og de blev derfor betragtet som fjendtlige af englænderne. Det resulterede i flere sammenstød.

Slaget på Reden i 1801

I 1801 kom Danmark således politisk i klemme mellem de krigsførende parter. England krævede, at landet trak sig ud af et væbnet neutralitetsforbund, det havde indgået med Sverige og Rusland.

Den britiske flåde understregede alvoren ved at sende en flådestyrke til Danmark, og den ankrede op ud for Kronborg den 21. marts 1801 som en trussel, der ikke var til at misforstå.

Danmark fastholdt neutralitetsforbundet, og det kom derfor til Slaget på Reden uden for Københavns Havn den 2. april samme år som et flådeslag mellem danske og engelske krigsskibe.

Den danske flåde var imidlertid under slaget ikke rigget til, dvs. at den ikke havde master oppe og derfor ikke kunne sætte sejl. Det skyldes den nyligt overståede vinter, hvor man tog rigningen af skibene og lavede vedligeholdelsesarbejder på dem. Den manglende rigning betød, at den danske flåde ikke kunne bevæge sig, da vindkraft endnu var eneste fremdriftsmiddel for skibe. Flåden stod derfor meget dårligt i forhold til de fuldt riggede og kampklare engelske skibe, der var under kommando af den legendariske engelske søhelt, Lord Nelson.

Kampen resulterede i, at Danmark tabte og måtte gå ind på de engelske krav. Slaget på Reden kom senere til at fremstå som en national begivenhed, og dagen for kampen, 2. april, er derfor den dag i dag officiel flagdag i Danmark.

Københavns bombardement i 1807

Danmark blev politisk stækket af nederlaget. Napoleon lukkede i 1806 de europæiske fastlandshavne af for englænderne, som svarede med at forbyde neutrale landes skibe at sejle, hvor englænderne ikke måtte komme. Det ramte Danmark med sin neutrale status og mange handelsskibe. Den spændte situation betød også, at både England og Frankrig stillede ultimative krav til Danmark, og Danmark blev tvunget til at vælge side. Danmark forsøgte at skabe sig et politisk spillerum, men englænderne mistede tålmodigheden.

I 1807 indledte englænderne den 2. september et bombardement af København, som toppede natten mellem den 4. og 5. september. Herefter blev der sluttet en foreløbig våbenhvile, som endte med en kapitulation den 7. september. Som led i kapitulationen beslaglagde englænderne den danske flåde.

Dette betød, at Danmark sluttede sig til Frankrig og fortsatte en søkrig med England i det omfang, det stadigt var muligt bl.a. med en ny flåde af små, hurtige kanonbåde. Et større slag mellem danske og engelske skibe fandt eksempelvis sted ud for Sjællands Odde den 22. marts 1808.

Danmark vælger Napoleons side

England og dets allierede tilbød efterhånden Danmark at skifte side, men selvom Frankrig ikke havde heldet med sig på slagmarken, kunne Danmark ikke gøre det uden at miste Norge til Sverige, da det var en betingelse fra englænderne.

Napoleonskrigenes sidste slag fandt sted i Holsten i 1813 hvor danske tropper fra et udsendt korps deltog og endte med at blive indesluttet i fæstningen i Rendsborg, mens resten af hæren stod på Fyn, så landet reelt var åbent for fjenden.

Ved freden i Kiel i januar1814 mistede Danmark som en af krigens tabere Norge til Sverige. Danmark fik dog til gengæld det lille hertugdømme Lauenburg i det, der i dag er det nordlige Tyskland.

Danmarks tab under Englandskrigene

Hvor mange danskere, der faldt under krigene, er meget usikkert, men alene under Slaget på Reden omkom mindst omkring 500 danske søfolk; det er det antal, der omtrentlig er begravet på Holmens Kirkegård. Dertil kommer omkomne under andre søkampe, under Københavns bombardement, hvor omkring 188 soldater og 1600 civile blev dræbt, og i de kampe, der foregik på land, herunder alene omkring 150 ved slaget ved Køge. Så tallet er muligvis nogle få tusinde.

Monumenter fra Englandskrigene

Der findes kun få monumenter fra Englandskrigene 1801-1814. Det skyldes nok mange ting, men en årsag har givetvis været, at det økonomiske klima i tiden efter krigenes slutning var dårligt, ikke mindst pga. den danske statsbankerot i 1813. Det skyldes derimod ikke manglende følelser for ofrene eller manglende patriotisme. Skuespilleren H.C. Knudsen tog således rundt i landet og lavede mindeceremonier for dem, som faldt i Slaget på Reden den 2. april 1801 og havde stor succes med det.

Et eksempel på et monument fra krigen kan ses på Holmens Kirkegård. Det minder de ca. 500 faldne i Slaget på Reden, som er begravet på kirkegården, og blev rejst på 1-årsdagen for slaget.

Litteratur

Claus Bjørn: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 10 1800-1850 Fra reaktion til grundlov, (2. udg., København 2003), s. 90- 129.

Steen Busck og Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtræk (Århus, 2000), s. 206 – 209.

Jesper Hjermind og Kristian Melgaard (red.): Om Dannebrog jeg ved … (1995).

Holmens Kirkegård. Udg. Holmens Sogns Menighedsråd (Udateret, formentlig 1990’erne).

Lars Lindeberg: De så det ske: Englandskrigene 1801-1814 (1974).

Thomas Lyngby: Den sentimentale patriotisme. Slaget på Reden og H.C. Knudsens patriotiske handlinger (2001).

Thomas Lyngby: ”En patriotisk kriseritus på Englandskrigenes tid. H.C. Knudsens mindehøjtideligheder”, i; Ulrik Langen (red.): Ritualernes magt. Ritualer i europæisk historie 500-2000 (2002), s. 197-217.

Søren Mentz (red.): Kampen i Kongedybet (2001).