Monumenter i købstaden 1864 - 1920

Søg efter monumenter:

FAQ

De typiske spørgsmål

Er jeres database det samme som www.monument.dk ?

Nej. www.monument.dk er Kulturarvsstyrelsens register over monumenter, der har national betydning og kun det. Dvs. at den har udeladt alle monumenter, der kun har lokal betydning. Desuden er det et register, dvs. at der kun bringes ganske få oplysninger om hvert monument og ingen billeder.  www.byhistorie.dk er vores (Dansk Center for Byhistories) hjemmeside, hvor man finder vores monumentdatabase. Det er en forsknings- og formidlingsdatabase, der sigter på at bringe så mange oplysninger om de enkelte monumenter i de danske købstæder fra krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-1918 og Genforeningen 1920, som vi har kunnet finde. Og der er også billeder af alle de monumenter, det har været muligt at skaffe billeder af.

Hvad er Dansk Center for Byhistorie?

Dansk Center for Byhistorie er et forsknings- og formidlingscenter drevet af Den Gamle By – Danmarks Købstadmuseum og Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet i fællesskab. Dansk Center for Byhistorie har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse og formidling i urbanitet og urbane områders historie og kultur. Arbejdsområdet er fortrinsvis Danmark i tidsrummet fra vikingetiden til nutiden, idet der lægges vægt på bred og komparativ forskning på internationalt niveau.

Hvad er en købstad?

En købstad er et lokalsamfund, der har fået købstadsprivilegier af kongemagten eller senere af staten. Oprindeligt havde byer med købstadsprivilegier bl.a. eneret på handel, men efterhånden blev købstadstatus mest et spørgsmål om prestige.

Hvad skal man bruge den udenlandske perspektivering til? Der er jo nævnt så lidt om hvert lands monumenter?

Man kan bruge det til at komme ind i emnet. Skal man f.eks. skrive en gymnasie- eller universitetsopgave eller lignende om et bestemt lands monumentbygning, så er her chancen for at få de indledende litteraturreferencer og et overblik, så man står stærkt til at lave videre undersøgelser. Ved at nævne mindedagenes datoer (hvor vi kender dem) kan man også gå til de lokale aviser i dagene deromkring og derved finde flere oplysninger.

Hvorfor er min bys monumenter ikke med?

Vi medtager kun monumenter fra byer, der havde købstadsprivilegier i 1945. Dermed er f.eks. stationsbyer ikke med, og heller ikke landsbyer. Endvidere er din by ikke med, hvis den har mistet sin købstadsstatus inden 1945.

Hvorfor er der så stor forskel på billedernes kvalitet i databasen med de enkelte byers monumenter?

Det skyldes, at vi har fået så godt som samtlige billeder fra landets lokalarkiver. Nogle steder har de ligget inde med gode billeder, og andre steder er de gået ud og har taget gode billeder til os. De billeder, vi bringer, er altså dem, lokalarkiverne har sendt os, uanset om de er gode eller dårlige. 

Hvorfor er der så stor forskel på de bøger, I nævner under de generelt oplysende artikler om de enkelte begivenheder? Nogle af dem er jo folkeskolebøger eller ligefrem børnebøger?

Det skyldes, at det vi har lavet både er en forsknings- og formidlingsdatabase, så der skal være noget for alle, både den professionelle og amatøren – og der skal også være noget for børn og unge. Derfor har vi valgt at nævne forskellige slags bøger til forskellige grupper af mennesker i forskellige aldre. Men vi har kun valgt de bøger, som vi ud fra et historisk synspunkt synes er gode. Så kvaliteten skulle gerne være i orden.

Hvorfor er der så stor forskel på, hvor meget information I har med om de enkelte monumenter?

Det skyldes, at vi ikke har været lige heldige med at finde information om alle monumenter, og desuden at vi for en dels vedkommende har forladt os på lokalarkiverne rundt omkring i landet i søgningen efter informationer om f.eks. indvielsesceremonier. Jo grundigere de har svaret, jo mere har vi derfor med. Vi har desværre ikke haft ressourcer til selv at undersøge alle indvielsesceremonierne i de gamle aviser fra den tid, da projektet har haft et meget lille budget.

Hvorfor har I ikke taget monumenterne fra Treårskrigen 1848-50 med, når I har dem fra 1864 med – de to krige kaldes jo for 1. og 2. slesvigske krig?

Det skyldes dels, at vi pga. af budgettet ikke kunne inddrage den krig også. Men det skyldes også, at der er en særlig tæt forbindelse mellem krigen i 1864, 1. verdenskrig og Genforeningen 1920, da Danmark tabte Sønderjylland i 1864, hvorpå 1. verdenskrig gav os mulighed for at få det igen gennem folkeafstemningerne, der endte med Genforeningen 1920. Så de tre begivenheder hænger sammen historisk set, og det er derfor, det blev dem vi valgte at undersøge.

Hvorfor kaldes den 9. juli for Genforeningsdagen, når Genforeningen mindes den 15. juni?

Den 9. juli 1920 var den dag, da Sønderjylland overgik officielt til Danmark, og det var derfor den officielle Genforeningsdag. Den 10. juli 1920 red kong Christian 10. over grænsen på den hvide hest. Man valgte imidlertid fra begyndelsen 15. juni som den dag, hvor Genforeningen skulle mindes. Det var den dag, da grænsens forløb var lagt endeligt fast i 1920. Måske har man valgt den for at sikre, at den blev markeret, da det siden 1908 havde været Valdemarsdag - dagen der minder, at Dannebrog ifølge legenden var faldet ned fra himlen til de danske styrker i nærheden af Tallinn i Estland i 1219. Kongen, som førte dem, var Valdemar Sejr – deraf navnet på dagen, som den dag i dag er officiel flagdag i Danmark, hvilket vil sige, at alle officielle bygninger flager på dagen.

Hvorfor kaldes krigen i 1848- 50 Treårskrigen, når den kun varede fra 1848-50?

Krigen foregik i 1848-1849-1850 og derfor kaldes den Treårskrigen. Den kaldes også for 1. slesvigske krig, fordi der kom en til derefter, nemlig krigen i 1864, der af samme grund kaldes 2. slesvigske krig.

Jeg synes ikke, at det I skriver om min bys monumenter er rigtigt. Vil I rette det, hvis jeg har ret? Jeg har i øvrigt nogle flere oplysninger om et andet monument, end dem I har med. Vil I tilføje dem til jeres database?

Ja. Dansk Center for Byhistorie retter gerne oplysninger i databasen og tilføjer også gerne yderligere oplysninger. Så hvis du eller andre mener, at der enten er forkerte oplysninger i databasen, eller I har yderligere oplysninger, så er I meget velkomne til at maile eller skrive til os på vores adresse, som kan ses på hjemmesiden. Vi vil dog bede jer væbne jer med tålmodighed, når I sender os andre eller nye oplysninger, for vi skal have tid til at tjekke dem, før vi bringer dem på hjemmesiden. Det er altid godt, hvis man henviser til bøger, artikler eller hjemmesider mv. og giver præcise oplysninger om, hvad det pågældende værk hedder, hvor det er bragt, hvilket år og nummer det er fra samt sidetal, for så tager det os kortere tid at tjekke, og vi kan derfor hurtigere rette eventuelle forkerte oplysninger eller tilføje nye.