Af Jan Baltzersen (2005)

Monumenter for Niels Ebbesen: uofficielle monumenter for krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland

Under den nationale genrejsning efter nederlaget i 1864, brugte man i høj grad historien til at skabe national identitet og stolthed med. I den forbindelse blev den middelalderlige beretning om Niels Ebbesen trukket frem, og han blev nu ophøjet til nationalhelt for sin kamp mod holstenervældet tilbage i 1340’erne.

Statue af Niels Ebbesen på Rådhustorvet i Randers.
Foto: Jan Baltzersen

Niels Ebbesen, som var en dansk væbner, dræbte i 1340 den holstenske grev Gerhard den 3. af Holsten, også kaldet ”den kullede greve”, i Randers natten til den 1. april 1340. Holstenerne havde dengang Nørrejylland i pant og havde en hær i landet. Niels Ebbesen faldt senere sammen med 2000 andre danskere i slaget ved Nonnebjerget ved Skanderborg den 2. november 1340. Meget andet vides der ikke om ham eller hans motiv til drabet, som ikke nødvendigvis var af nationale grunde. Under alle omstændigheder blev drabet indledningen til en kamp mod de holstenske panthavere i Nørrejylland, som altså også endte med at koste Niels Ebbesen livet.

Beretningen om Niels Ebbesen kom frem i midten af 1340’erne, hvor den fremgår af en krønike for så vidt af god kvalitet, men som er skrevet af en jyde, der var modstander af holstenervældet.

I 1500-tallet blev der skrevet en folkevise om Niels Ebbesen, og dyrkelsen af ham som nationalhelt blev en del af tidens beundring for den danske middelalders historie. 

Da Niels Ebbesen således fra tidlige tider var en veletableret dansk nationalhelt, der havde vundet sit ry i kamp netop mod en besættelsesmagt fra det tyske område, var han en velegnet person at opstille monumenter for efter det danske krigsnederlag i 1864. Sønderjylland var jo blevet tabt til netop de tyske stater Preussen og Østrig. Reelt var opstillingen af disse monumenter for Niels Ebbesen adskillige hundreder år efter hans død en slags uofficielle monumenter for det danske krigsnederlag i 1864 og for tabet af Sønderjylland der fulgte af det og ikke mindst for håbet og drømmen om at genvinde det.

Statue for Niels Ebbesen i Randers

Der blev opstillet en statue af Niels Ebbesen på Rådhustorvet i Randers i 1882 på datoen for hans dødsdag den 2. november 1340. Indskriften lyder:

GUD GLÆDE DIN SJÆL NIELS EBBESEN

Der blev den dag holdt indvielse af monumentet. Købmand J.H. Heerford fra komitéen bag monumentets opstilling foretog afsløringen og Borgmester C. Fischer modtog statuen på byens vegne. Monumentets skabere F.E. Ring og Vilh. Dahlerup var til stede ved indvielsen, der i øvrigt foregik i regnvejr.

Man kan direkte se forbindelsen til krigsnederlaget i 1864 da Sønderjyske kvinder til lejlighedenhavde sendt en krans bundet af løv fra krigergravene på Als og Sundeved. Netop her var mange danske faldne fra krigen i 1864 begravede. Dermed bliver dette monument og reelt monumenter generelt for Niels Ebbesen en slags uofficielle monumenter for krigen i 1864 og Danmarks tab af Sønderjylland.

Mindekors for Niels Ebbesen i Skanderborg

På Mindet i Skanderborg blev der således i 1878 opstillet et kors til minde om Niels Ebbesen og de 2000 andre danske der faldt i 1340 i slaget mod holstenerne på Nonnebjerget ved Skanderborg.

Indskriften lyder:

TIL MINDE OM ∙ NIELS EBBESEN ∙ OG HANS FÆLLER ∙

Komiteen Niels Ebbesens Venner, stiftet i 1977, nedlægger stadig ved lejlighed kranse ved monumentet.

Litteratur

Bondesen, Peter: Skulptur i det fri i Randers (Randers, 1982)

Den Store Danske Encyklopædi, bind 5, (København, 1996)

Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 5: ”Velstands krise og tusind baghold”, (København, 2. udg., 2002)

Pedersen, Leif Juul: Fra olielampe til budbringer. Mindesmærker i Skanderborg kommune (Skanderborg, 2001)