Af Jan Baltzersen (2005)

Monumenttyper

Den mest kendte monumenttype i Danmark er givetvis en natursten gravet op på en mark eller lignende, hvorefter der er indhugget en indskrift og evt. lavet nogle dekorationer. Det er derfor ikke overraskende, at Kulturarvsstyrelsen i sit register over nationale monumenter fandt, at det var den hyppigst forekommende danske monumenttype.

Dansk Center for Byhistories undersøgelse af købstædernes monumentbyggeri fra krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-1918 og Genforeningen 1920 viser, at den slags monumenter bruges i hvert fald fra Treårskrigen 1848- 50 og igen i 1864, og med monumentbyggeriet efter Genforeningen i 1920 bliver dette det typiske danske monument. Der er dog ikke så mange af disse i købstæderne, hvor man ser flere forskellige monumenttyper end på landet. På landet er naturstenen næsten den eneste monumenttype.

Obelisk

Slank støtte med fire sider, hvis top er formet som en pyramide. Obelisker er næsten altid af sten.

Ikke mindst fra krigen i 1864 ser man i de danske købstæder en hel del obelisker som monumenter over de faldne. I den del af denne database, der viser de enkelte købstæders monumenter, kan man f.eks. se et meget rendyrket eksemplar af slagsen fra Garnisons Kirkegård i København, hvor monumentet, der minder begge de slesvigske krige, er en obelisk.

Stele

En stele er en opretstående sten med en indskrift og ofte også ornamentik. Den findes også i en del varianter i de danske købstæder især som monumenter for de faldne i krigen i 1864. Dette er i virkeligheden et monument, der meget ligner en forstørret gravsten, og den minder da også ofte faldne soldater. Et godt eksempel ses i den del af denne monumentdatabase, der viser de enkelte købstæders monumenter, fra Nykøbing Mors fra krigen i 1864. Steler er normalt af sten.

Fritstående mindetavle

En fritstående mindetavle synes at være en ret moderne og sjælden monumenttype. Den ses dog enkelte steder som f.eks. uden for Marstal Kirke, hvor den minder de omkomne søfolk i både 1. og 2. verdenskrig.  Monumentet er opstillet i 1985 og er således meget nyt. Der ses ikke andre lige så rendyrkede fritstående mindetavler i de danske købstæder. Tavlen er af et meget sjældent materiale for et monument, nemlig teaktræ. Monumentet kan ses i databasen, der viser de enkelte købstæders monumenter.

Et knækket træ

Det knækkede træ som monumenttype bruges normalt til at minde de døde. Det viser, hvordan de faldne blev afbrudt i deres livsforløb. Knækkede træer som monumenter er normalt af sten. Det er dog ret sjældent anvendt som monument. Et eksempel på et sådant monument fra Århus kan imidlertid ses i databasen. Det er opstillet for de faldne i 1864.

Et levende træ

En sjældent benyttet monumenttype i Danmark. I Marstal plantede man et egetræ i 1919 til minde om fredsslutningen efter 1. verdenskrig. I Nibe plantede man en blodbøg til minde om Genforeningen 1920, og i Sønderborg står et tilsvarende træ til minde om faldne soldater i 1864. Symbolikken er givetvis ikke mindst, at det er noget levende, der lever videre, selv hvis de, der er mindet med det, er døde, eller selvom begivenheden som f.eks. Genforeningen er overstået. Man har typisk valgt et træ, som man forventer kan leve længe, f.eks. en eg, men som det ses, kan det også være en bøg. Bøgen opfattes sommetider som et symbol på Danmark. Den røde farve kan også opfattes som blodets farve. Den nationale symbolik i traditionen med at plante træer som monumenter, finder vi i øvrigt også i forbindelse med indførelsen af Grundloven i 1849.

Nogle steder har man haft særlige lokale grunde til at vælge en specifik træart. I Ærøskøbing valgte man f.eks. at minde Genforeningen med et lindetræ, fordi man opfattede netop det træ som et symbol på Ærø. Træerne kan ses i databasen, der viser de enkelte købstæders monumenter.

En kenotaf

En kenotaf betegner i hvert fald efter 1. verdenskrig normalt en stenkiste placeret på en høj sokkel, kaldet en katafalk. Men ordet kenotaf betyder på græsk kun ”tom grav” og betegner reelt blot et gravmæle, der opstilles et sted, hvor de døde ikke er begravede, f.eks. i deres hjemby hvis de er faldet på en fjern slagmark og er begravet der.

Det er kun lykkedes at finde ét sådant monument i de danske købstæder. Det er i Sønderborg for byens 193 faldne i 1. verdenskrig. Sønderborg var som er en del af Sønderjylland underlagt Tyskland og dermed tysk værnepligt. Det resulterede i de mange ofre, som alle er begravede på krigskirkegårdene ved de fjerne slagmarker, hvor de faldt. Det var for manges vedkommende ved Vestfronten, dvs. i Frankrig og Belgien. Måske valgte man i Sønderborg også dette monument, fordi der var plads til alle navnene på den høje sokkel.

I Storbritannien er det nationale monument for 1. verdenskrig netop en kenotaf, og den kom til at danne skole for kenotafer monumenttype i Storbritannien. Den står i kvarteret Whitehall i London, men der er ikke navne indskrevet på den. De britiske ofre for 1. verdenskrig er ligesom de sønderjyske begravet ved de slagmarker, hvor de faldt, og altså ikke i England. Måske har den også inspireret folk i Sønderborg.

En rotunde

Rotunden er en rund bygning eller bygningsværk og er kun meget sjældent benyttet som monumenttype i Danmark. Men monumentet i Mindeparken i Århus, som er det nationale monument for alle danskere faldet i 1. verdenskrig, er en rotunde. De faldnes navne er indskrevet på siderne, og relieffet fortæller historien om, hvordan de drog ud, kæmpede og kom døde hjem.

En mindeplade

Mindepladen findes i utallige afskygninger, men er altid en plade med en indskrift og måske dekoration. De findes både udendørs og indendørs. Reelt er mindepladen ligeså meget et monument, som det er tilfældet med et fritstående monument. Mindeplader undlades imidlertid ofte ved undersøgelser af monumentbyggeri, men det er formentlig, fordi der er så mange af dem, at det ikke er muligt at finde finansiering til undersøgelser, hvor de inddrages. Mindeplader er hyppige monumenter for Besættelsen 1940-1945. Denne database viser kun fritstående monumenter, men man kan se et eksempel på en mindeplade nedenfor. Det er den, der minder studerende ved Aarhus Universitet, der faldt i modstandskampen under besættelsen. Den findes ved hovedindgangen til Aarhus Universitet.

Et funktionelt monument

Funktionelle monumenter er f.eks. bygninger, der også har en funktion udover at være monumenter. Et sådant funktionelt monument er Marstal Kirkes Tårn, som blev restaureret til minde om Genforeningen 1920. Tårnet fungerer således som kirketårn, men er samtidigt et monument. Tilsvarende gælder for landets 4. maj kollegier. De hedder sådan, fordi de minder den tyske besættelses afslutning om aftenen den 4. maj 1945. Men de er også kollegier for studerende ved de videregående uddannelser, der er i familie med modstandsfolk. De er altså funktionelle monumenter.

Litteratur

Adriansen, Inge og Eske Wohlfahrt: ”Kulturarv i Database – monument, ideologi og landskab”, i;

Anders Bjørnvad: Krigens monumenter (Odense 1999).

Clarke, Michael: Concise Dictionary of Art Terms (Oxford 2001).

Gjelstrup, Torun: Skulpturer og mindesmærker på Ærø (Ærøskøbing 1999).

Olesen, Peter m.fl.: Garnisons kirkegård. Historiske indtryk og kirkegårdskunst (København 1998).

Stephensen, Hakon: Et krigsmonument – ni 4. maj kollegier (Kbh. 1979).

Trolle, Annette Lerche m.fl. (red.):  …herfra min verden går. Dansk Identitet i fortid, nutid og

fremtid (Vejle 2002), s. 144-156.

Vejlager, Johannes: Genforeningsmindesmærkernes Historie (Kolding 1939).

Gyldendals røde ordbøger: Fremmedord,  9. udg. (København 1983).