Af Jan Baltzersen (2005)

Symboler på monumenter

På mange monumenter er der ornamentik, der indeholder symboler til at signalere noget bestemt. Symbolikken kan også ligge i selve konstruktionen af monumentet. Meget af symbolikken var taget ud af samtiden eller fra den begivenhed, som blev mindet. Derfor er mange bøger om identiske symboler inden for gravsten ikke anvendelige, da de baserer sig på ældre kristen eller antik symbolik, mens man ved opførelsen af monumenterne fra krigene i 1864, 1. verdenskrig og Genforeningen 1920 oftest benyttede sig af de samme eller meget lignende symboler til at signalere noget andet – noget der havde direkte relation til den mindede begivenhed. Når man ser på et monument, skal man derfor altid fortolke symbolikken inden for dens sammenhæng med det konkrete monument.

Nedenfor er der nævnt en række eksempler på monumenter, hvor man kan se den symbolik, der nævnes. De kan ses i den del af denne database, der viser de enkelte købstæders monumenter.

Symboltyper

Anker:

Symboliserer på monumenter normalt en tilknytning til havet, f.eks. at de mindede var søfolk. Det ses mest på monumenter for søfolk omkommet under 1. verdenskrig.

Bøg og bøgegrene:

Bøgen er ofte et symbol på Danmark.

Dannebrog:

Symbol på Danmark. Det bruges mest på monumenter for Genforeningen, fordi det er dansk tradition at flage som udtryk for glæde.

Eg og egeløv: 

I kristen gravkunst er egeløv et symbol på troens styrke og på dyd. Når man vælger egen som monument, er det nok ikke mindst, fordi det er et træ, der kan blive meget gammelt – ofte flere hundreder år.

Engel: 

Den er et sendebud fra Gud. Den kan f.eks. i kristen tankegang føre de døde til livet efter døden.

Grif:

Fabeldyr som kan være symbol på Gud.

Hjulet:

Det symboliserer solens magt og livets kredsløb, hvor solen er i centrum, og hjulets eger er dens stråler.

Jernkæder og -stænger, der afgrænser et mindeanlæg:

Det symboliserer en zone, hvor man skal fordybe sig i tankerne om det mindede, og hvor man skal optræde med respekt og værdighed over for det. Kanonløb brugt som stolper signalerer, at de mindede havde forbindelse til militæret og normalt også, at de er faldet i en krig.

Laurbærkrans:

I antikken symbol på triumf og evighed. Symbolikken er afledt af, at bladene altid holder deres grønne farve, og skal formentlig symbolisere, at de døde vil leve evigt i det hinsides.

Moderen:

På danske monumenter – ikke mindst fra Genforeningens ”Mor Danmark”-motiv – er moderen et symbol på Danmark. Det ses på genforeningsmonumenter sammen med en lille pige, der skal forestille Sønderjylland. Mor Danmark optræder dog også på reliefferne på monumentet i Mindeparken i Århus, som er Danmarks nationale monument for 1. verdenskrig. Her sender hun sine sønner ud i krigen, og efter endt kamp modtager hun de hjemvendte og de faldne.

Inspiration fra Danmarks oldtid

Monumenter i form af stendysser, jættestuer m.m. ses mest ved bygningen af monumenter efter Genforeningen, men desværre har mange af disse ret avancerede mindeanlæg ikke overlevet til i dag. Symbolikken var, at Danmark havde bestået i 1000 år og dermed havde en hævdvunden ret til fortsat at bestå som nation. Med Genforeningen var dette netop sikret, efter at man havde frygtet det værste med tabet af Sønderjylland i krigen i 1864. Man manifesterede måske samtidig, at Danmark mente at have vundet hævd på at besidde alt, hvad der opfattedes som dansk territorium, og dermed også Sydslesvig, som ved folkeafstemningerne i 1920 havde valgt at forblive tysk.

Palmeblade:

Formentlig er symbolikken hentet fra kristendommen, hvor det kendes fra palmesøndag. På denne red Jesus ind i Jerusalem, og folk viftede med palmeblade.

Personer:

De angiver noget om de mindedes baggrund. Det kan f.eks. være, at det var danske eller tyske soldater – eller begge som f.eks. på Åbenrå kirkegård, hvor den ene vises i tysk uniform og den anden i, hvad der nok skal symbolisere en dansk uniform.

En pige/datter:

På danske monumenter fra Genforeningen 1920 symbol på Sønderjylland. Ses typisk sammen med en voksen dame, der skal forestille Mor Danmark, dvs. Danmark.

Skibe:

Signalerer, at de mindede har en tilknytning til havet, f.eks. at de var i søværnet, civile søfolk eller fiskere.

Sol:

Signalerer optimisme – en ny, frisk og uskyldig dag er begyndt. Solen er også et frugtbarhedssymbol fra gammel tid. Sole ses på nogle genforeningsmonumenter, fordi det signalerer, at ligesom dagen begynder på ny, når solen står op, så skete det samme for Sønderjylland og Danmark, da de blev genforenet i 1920. Desuden blev sønderjydernes tid under tysk herredømme set som en mørk tid, dvs. ligesom natten, som også brydes af, at solen står op.

Våben:

Geværer, kanoner, sværd, hjelme mv. er symboler på, at de, der mindes, var tilknyttet militæret. Ofte viser disse, hvilken gren af militæret de døde var fra, eller hvilket lands soldater, der er mindet. Det sidste kan især ses på hjelme, da den hjelm, der benyttes i hjemlandet, normalt vælges til monumenter af denne type. Monumentet i Mindeparken i Århus, som er Danmarks officielle monument for alle danske ofre for 1. verdenskrig 1914-1918, er her en undtagelse; formentlig fordi der kæmpede sønderjyder på tysk side og andre danskere på den allierede side, hvor briter og franskmænd havde forskellige hjelme. På monumentet har man formentlig derfor valgt en ubestemmelig mellemting. Dermed har man også vist, at soldaterne mindes, fordi de er danske krigsofre, uanset hvilken side de kæmpede på – det danske er noget, de har tilfælles.

På monumentet for de lokale faldne på Åbenrå kirkegård har man vist en tysksindet med tysk standardstålhjelm og den dansksindede uden hjelm og med en bøgegren – et symbol på Danmark – i hånden. Dermed viser man klart, at monumentet minder både dansk- og tysksindede faldne. Det har været vigtigt i en by, hvis befolkning var delt mellem de to sindelag.

Våbenskjold med to løver:

Sønderjyllands våbenskjold. Det ses af samme grund oftest på monumenter, der minder genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland i 1920.

Litteratur

Jensen, Johan Fjord: Vest for paradis. Begravelsespladsernes natur (Kbh. 2002).

Wulff, Tabita: Den sidste have (Kbh. 2000).

Adriansen, Inge: Nationale symboler i det danske rige 1830-2000, 2 bd., (Kbh. 2003).

Adriansen, Inge: Mor Danmark (…, …).

Adriansen, Inge: Fædrelandet, folkeminderne og modersmålet (Sønderborg 1990).