Af Jan Baltzersen (2005)

Undersøgelsens metode

Dansk Center for Byhistorie besluttede i efteråret 2003 at lave et forsknings- og formidlingsprojekt om de danske købstæders monumenter fra Krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-1918 og Genforeningen 1920.

De tre begivenheder blev valgt på grund af deres indbyrdes, historiske sammenhæng. I 1864 tabte Danmark Sønderjylland til Preussen og Østrig. Tysklands nederlag i 1. verdenskrigs gjorde det derefter muligt at afholde folkeafstemninger om Sønderjyllands tilhørsforhold, og det resulterede i, at Danmark fik Sønderjylland tilbage ved Genforeningen 1920.

Vi besluttede af ressourcemæssige grunde at begrænse undersøgelsen til fritstående monumenter i de danske købstæder fra de nævnte begivenheder. Resultatet skulle dels blive en monumentdatabase, der skulle stilles til rådighed for alle på Dansk Center for Byhistories hjemmeside www.byhistorie.dk, dels skulle projektet give stof til en eller flere forskningsartikler om monumentbyggeriet efter de nævnte begivenheder i de danske købstæder.

Undersøgelsens faser

Undersøgelses metode kan deles i tre faser:

1. fase

Vi gennemsøgte Kulturarvsstyrelsens monumentregister på www.monument.dk og læste samtidig omtalerne fra de enkelte købstæder i Trap: Danmark, 5. udgave, som udkom fra 1950’erne til slutningen af 1960’erne. Det er et topografisk bogværk med omtale af alle dele af Danmark. Endvidere gennemsøgte vi landsdækkende og lokale bøger specifikt om monumenter. De landsdækkende var Johannes Vejlager: Genforeningsmindesmærkernes Historie (Kolding 1939) og Hector Boeck: Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland fra Krigene 1813, 1848-50 og 1864 (København 1940), som trods titlen nævner monumenter mange andre steder. Blandt en række lokale monumentbøger fra enkelte byer skal her blot nævnes de to bedste nemlig Poul Harris: Århus i skulptur og mindesmærker (Århus 1983) og Peter Bondesen: Skulptur i det fri i Randers (Randers 1982).

2. fase

Efter gennemgangen af litteraturen kendte vi en hel del af byernes monumenter, men dels for at være sikre på at få dem alle med, dels for at sikre os, at de ikke var blevet flyttet eller nedtaget, siden f.eks. Trap: Danmark udkom i 1950’erne og 1960’erne skrev vi til købstædernes lokalarkiver. Vi fremsendte et spørgeskema for hvert monument, hvor vi dels spurgte, om det stod, hvor vi troede baseret på litteraturen og på www.monument.dk, dels spurgte om andre forhold, vi gerne ville kende ved det konkrete monument, f.eks. om datoen for indvielsen, hvis vi ikke vidste det i forvejen. Endvidere bad vi om billeder af monumenterne, gerne nye farvefotos så monumenterne kunne tage sig realistiske og godt ud, når materialet skulle præsenteres for offentligheden. Vi valgte at spørge lokalarkiverne, fordi de oftest er dem, der kender mest til den by, de er arkiv for.

3. fase

Vi gennemgik de mange gode svar og billeder, vi havde fået ind, og sammenlignede dem med litteraturen – dels de lokalhistoriske bøger med omtale af monumenterne, som vi havde bedt lokalarkiverne nævne for os, dels de overfor nævnte monumentbøger. Vi vendte nogle gange tilbage til lokalarkiverne med uddybende spørgsmål.

Udbytte

Metoden producerede et rigtig godt resultat, hvor vi fandt adskillige monumenter, der ikke var nævnt hverken på Kulturarvsstyrelsens monumentregister www.monument.dk, i Trap: Danmark eller i lokale eller landsdækkende monumentbøger. Endelig fik vi også billeder af alle monumenter på nær seks, som vi selv kørte ud og fotograferede. Satsningen med at vælge lokalarkiverne som de primære samarbejdspartnere viste sig altså at være den rigtige. I de tilfælde, hvor arkiverne ikke havde oplysninger eller billeder, henviste de os videre til museer, som i de tilfælde ofte var en stor hjælp. I en række tilfælde havde ingen af de to kulturhistoriske specialinstitutioner dog oplysningerne, og vi tyede da til f.eks. kirkegårdspersonale eller andre kommunale embedsmænd, som blev en uvurderlig støtte. Det samme gælder udenlandske ambassader og kulturrepræsentationer, som har fremskaffet materiale om mindesmærker og mindeceremonier i det øvrige Europa og om udenlandske mindesmærker placeret i Danmark.