Byporten, Sorø

Oprindeligt formål Konsumtionsport
Anden anvendelse Bolig
Bygningsmateriale Bindingsværk
Bygningsform Porthus
   
Opført 1730
Nybygget -
Nedrevet 1863
   
Bemærkninger Der må have været en port i det oprindelige fæstningsværk. I hvert fald er de første afbildninger af byporten fra slutningen af 1600-tallet. Den blev senere afløst af en ny port. Forfatterne til artiklen i Sorø Museums jubilæumsskrift mener, at denne byport blev bygget af en parvenu, Foss, og først i 1730. Den var af bindingsværk og udgjorde en del af en længe. Den rives ned 1863. Denne opfattelse af konstruktionen understøttes af et citat fra la Cours værk, der indeholder en del af brandtaksationen fra 1736:

”Foruden denne gård, hvori han altså selv boede, ejede Johan Adolph Foss i 1736 også den nordligste gård på Storgades østlige side, hvortil hørte den længe hvori byens port fandtes. Taxationen 1736 beskriver gården således: en længe til gaden, bestående af 12 fag, et loft højt, teglhængt og tavlmuret, indrettet med stue og 2 kamre samt portrum. Endvidere en længe på den nordre side, bestående af 27 fag, et loft højt, deraf de 10 fag indrettet til stue, krambod, sengekammer og køkken. Huset er teglhængt og tavlmuret, med en kvist på 4 fag over byens port, teglhængt og tavlmuret, såsom de øvrige 17 fag, teglhængt og lerklinet, bruges til bryggers, portrum såvelsom til at lægge brænde udi med videre, og endelig en baglænge i gården, stående i øster, et loft højt, teglhængt og lerklinet, 11 fag, indrettet til pakhus og portrum, det hele vurderet til 600 rdl.” ( la Cour, s. 68)

   
Billeder
Miniature af billedet Prospekt af Sorø 1680Prospekt af Sorø 1680
Dette er det ene af to prospekter i la Cours bog. Det viser byporten som del af et hus hen over gaden. Billedet er ikke så tydeligt, så kun omridset af porten kan anes. Det stemmer dog ganske godt overens med de øvrige billeder af byporten.
Kilde: L.F. la Cour: Sorø Bys Historie gennem 300 Aar, Sorø, 1938

Miniature af billedet Prospekt af Sorø år 1700Prospekt af Sorø år 1700
Dette er det andet af la Cours prospekter, blot tyve år senere. Det ses, at byporten er den samme bygning som tidligere.
Kilde: L.F. la Cour: Sorø Bys Historie gennem 300 Aar, Sorø, 1938

Miniature af billedet Tegning 1798, lavet af lærerinde, der boede til leje i StorgadeTegning 1798, lavet af lærerinde, der boede til leje i Storgade
Porten er også her gengivet som et større hus med en ret stor portgang i midten.
Kilde: Foto Leif Jensen. Helge Torm (red.): Sorø Amts Museum 1916-96, Sorø, 1996

Miniature af billedet Maleri af Byporten i Sorø af ukendt kunster o. 1770Maleri af Byporten i Sorø af ukendt kunster o. 1770
Her ses byportlængerne for enden af Storgade. Porten virker ganske stor og med en ret høj portåbning, der ikke sidder helt midt i portgavlen. Det ses, at porten var kalket blågrå og var forsynet med en høj kvist over portbuen, hvori der sidder fire små vinduer. En vigtig detalje er det forhold, at den ene ende af portlængen, mod venstre, fremstår i bindingsværk, mens den anden ende, byporten og resten af længen mod højre, er kalket blågrå. Det må ses som et udtryk for, at portlængen på denne tid var fordelt på to forskellige matrikler.
Kilde: Foto Hans Petersen, i Helge Torm (red.): Sorø Amts Museum 1916-96, Sorø, 1996

Miniature af billedet Kort over Sorø 1767Kort over Sorø 1767
På kortet ses byporten som nr. 17.
Kilde: Pontoppidans Danske Atlas. Fotografisk genoptryk, Rosenkilde og Bagger, 1968.
   
Kilder Jfr. kilder til byporte i Sorø.