Svingelport, Helsingør

Oprindeligt formål Fæstningsport
Anden anvendelse -
Bygningsmateriale Træ, Murværk
Bygningsform Portbue, Bom, Stakitport
   
Opført -
Nybygget 1730
Nedrevet 1850
   
Bemærkninger Byportene i Helsingør var iøjnefaldende. Svingel betyder bevægelig vejspærring, både horisontalt og vertikalt, altså en form for bom. Der har været bomme foran byportene, og de har givet navn til Svingelport. Helsingør har ikke været rigtig befæstet, i 1585 tales der om ”byens plankeværk”, hvor man byggede fire byporte, to mod land, og to mod vand, af egetræ med store søm. Der brugtes også tagsten, så der har været noget murværk, så måske har der været tale om en muret portbue med en træport i.

1627 byggede Christian 4. en fæstningsmur mod vandet, med to store tårne. Der blev aldrig bygget helt rundt om landsiden. Muren forfaldt, men tårnene stod, det sidste til 1786. Magistraten ønskede at bevare tårnet, men det lykkedes ikke.

Sandsynligvis opførtes Svingelport ca. 1730 efter forlægget (tegningen på forsiden af bogen) efter tømmermester Bendt Svendsens indsamling.

Svingelports dobbelte stakitporte med stakitværk mellem murede piller, var så anselige, at Generaltoldkammeret i 1844 ikke længere ville bekoste deres vedligeholdelse. 1850 bliver portene så småt demonterede, og efter sigende brugt i byggeriet af Marienlyst.

   
Billeder
Miniature af billedet Model af Svingelport anno 1801Model af Svingelport anno 1801
Billede af model af Svingelport 1801 på Helsingør Bymuseum.
Kilde: Lars Bjørn Madsen: Svingelport, Gylling, 1993

Miniature af billedet Udsnit af Pufendorffs prospektUdsnit af Pufendorffs prospekt
Af teksten i Lars Bjørn Madsens bog kan det sluttes, at billedet fra Pufendorff forestiller en af de byporte, som blev bygget af Christian 4. Porthuset ses som en muret bygning med flere etager midt i en høj, muret bymur. Det var et af disse tårne, magistraten ønskede at bevare i slutningen af 1700-tallet.
Kilde: Samuel v. Pufendorff, Frankfurt am Main, 1688 (fra Lars Bjørn Madsen: Svingelport, 1993)

Miniature af billedet Udsnit fra Resens AtlasUdsnit fra Resens Atlas
På Resens kort ses Svingelport som en muret portbue, måske med kamtakker foroven, i stil med Fåborgs Vesterport.
Kilde: Resens Atlas

Miniature af billedet Udsnit fra Resens AtlasUdsnit fra Resens Atlas
Her ses Svingelport efter svenskernes angreb. Porten er tydeligt reduceret fra det tidligere billede og fremstår nu som en portbue, måske med en vis pynt foroven.
Kilde: Resens Atlas

Miniature af billedet Svingelport anno 1720Svingelport anno 1720
Tegningen fra 1720 af Svingelport forestiller en træport med gitterlåger og en pyntet opsats foroven. Den har stor lighed med afbildninger af træporte fra andre byer, for eksempel Århus.
Kilde: Lars Bjørn Madsen: Svingelport, Gylling, 1993. Efter L. Pedersen: Gennem Helsingør

Miniature af billedet Svingelport anno 1645Svingelport anno 1645
Cornelisz Vrooms tegning fra 1645 viser en portbue, måske af træ med en muret overligger, hvad der understøttes af kilderne.
Kilde: Lars Bjørn Madsen: Svingelport, Gylling, 1993. Efter L. Pedersen: Gennem Helsingør.
   
Kilder Jfr. kilder til byporte i Helsingør.